Frederiksbjerg: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Frederiksbjerg (vis kildekode)

Versionen fra 20. mar. 2025, 12:02

214 bytes tilføjet , 20 marts

→‎Vækst i den nye bydel

Hemik

Administratorer

2.848

redigeringer

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png|350px|thumbnail|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]]]
+[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG|thumb|350px|right|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]]
 [[Fil:000186570 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra [[Magdalene Møllen|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]
@@ Linje 18: / Linje 20: @@
 * Kirkerne [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Skt. Lukas Kirke]]
-* Skolerne [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]
+* Folkeskolerne [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]. Tidligere også [[Ingerslevs Boulevards Skole]], [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Sct. Annagades Skole]].
 * Boligområderne [[Strandparken]] og [[Frederiks Plads]]
 * [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]
 * Parkerne [[Frederiksbjerg Bypark]] og [[Skanseparken]]
 * Torve og pladserne [[Ingerslevs Plads]], [[Harald Jensens Plads]], [[Frederiksbjerg Torv]], [[Chr. Kiers Plads]], [[Tietgens Plads]] og [[Joh. Baunes Plads]].
-* Indkøbscenteret [[Bruuns Galleri]]
+* Butikscentret [[Bruuns Galleri]]
 === Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus ===
@@ Linje 37: / Linje 39: @@
 Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].
-=== M. P. Bruun og Bruuns Bro ===
+=== M.P. Bruun og Bruuns Bro ===
 [[Fil:000186124 l.jpg|350px|thumb|right| Hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og Jægergårdsvej (i dag [[Jægergårdsgade]]) set mod [[Bruuns Bro]]. På vej gennem krydset ses sporvogn nr. 21. Til venstre ses Peter Ehrenreich Isenkram og Udstyrsforretning i [[M.P. Bruuns Gade 34]]. Til højre i billedet ses de nu nedrevne ejendomme på M.P. Bruuns Gade 1-27. Tættest på kameraet nr. 27 "Korthuset", hvor fotograf og bogbinder [[Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud|Edvard Monsrud]] havde forrestning. Dernæst nr. 25, hvor guldsmed Carl Nielsen havde forretning. Bygningerne blev nedrevet i 1930'erne, da [[Aarhus Oliefabrik]] byggede sit nye hovedkvarter her.]]
-Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.
+Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M.P. Bruun havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.
-Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21.
+Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M.P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21.
 === Slum- og villakvarter ===
@@ Linje 56: / Linje 58: @@
 Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. Som noget af det første blev [[Aarhus Amtssygehus]] indviet i 1882, hvor vi i dag har [[Frederiksbjerg Skole]]. I 1887 blev [[Sct. Pauls Kirke]] indviet, i 1892 blev den i dag stadigt eksisterende børnehave [[Guldbryllupsasylet]] i [[Skt. Pauls Gade]] indviet, i blev 1903 [[Ingerslev Boulevards Skole]] indviet og 1910 blev [[N. J. Fjordsgades Skole]] indviet, og i 1903 kunne [[Teknisk Skole]] indvie en ny stor skole for enden af [[Dalgas Avenue]].
-Væksten fortsatte i det 20. Århundrede, og snart var [[Sankt Pauls Sogn]] det sogn i landet med flest indbyggere. Derfor blev [[Skt. Lukas Kirke]] indviet i 1926 på [[Ingerslevs Boulevard]], hvor de store etageejendomme på boulevardens nordre side var skudt op i 1910’erne. Krypten under kirken blev dog uofficielt taget i brug allerede i 1923 grundet den store kirkemangel.
+Væksten fortsatte i det 20. århundrede, og snart var [[Sankt Pauls Sogn]] det sogn i landet med flest indbyggere. Derfor blev [[Skt. Lukas Kirke]] indviet i 1926 på [[Ingerslevs Boulevard]], hvor de store etageejendomme på boulevardens nordre side var skudt op i 1910’erne. Krypten under kirken blev dog uofficielt taget i brug allerede i 1923 grundet den store kirkemangel.
 === Udvidelse ===