Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
 
(77 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Aarhus Politi''' har haft en lang og kringlet historie. I takt med at byen er vokset har det været nødvendigt med mere og bedre ordnet politi. Politiet har gået fra at være to personer til mange hundrede i dag.  
'''Aarhus Politi''' er gået fra at bestå af en politimester og et par politibetjente til mange hundrede, i takt med at byen er vokset.  


=== Aarhus første politi ===
=== Aarhus første politi ===
Aarhus fik sit første politi i 1728. Her fik to personer erhvervet som politier eller politibetjente, stillingen svarede til de tidligere bysvende. Erhvervet var ikke noget folk søgte efter. Lønnen var ringe og der var ingen respekt med jobbet. Det meste af tiden gik med patruljering af gaderne som foregik i dagtimerne. Om natten var [[Vægtere i Aarhus|vægterne]] ansvarlig for patruljeringen. Det egentlige politiarbejde lavede de ikke meget af, hvilket nok var meget godt da de ikke fik nogen uddannelse. Det blev tværtimod foretaget af byfogden og hans fuldmægtige. Omkring 1850’erne var antallet af betjente steget fra to til tre. Forholdene var dog ikke blevet bedre og flere af dem drev erhverv ved siden af.  
Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.  


=== Omrokering af politiet ===
I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged [[Oluf Løche]] som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.  
I 1867 fik Aarhus sin første politimester, [[Louis Hammerich]]. Han var chef for fem betjente. Hammerich mente at det var nødvendigt med en gennemgribende omordning af politiet og vægterne. Omrokeringen skete i 1869. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere, til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne som man tidligere havde gjort flere gange om året. I den nye opdeling skulle der være en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente. Ordningen skabte et hierarki med politimesteren øverst, derefter politiassistenter, politibetjente og nederste patruljebetjente.  


==== Politiassistent ====
I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.
Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men en der var trænet i politiarbejdet. Da stillingen blev slået op fik man otte ansøgere. Den udvalgte blev cand. pharm. og forhenværende sekondløjtnangt [[August Adolf Abel]] som havde været ansat ved Københavns politi. Lønnen for politiassistenten var på 700 rigdalere om året og hans skulle selv betale sin uniform.  
I perioden 1815-1853 tjente [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]] som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i [[Guldsmedgade]], hvor et værelse tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han og fuldmægtigen lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.


==== Politibetjente ====
=== Etablering af et moderne politikorps ===
Der skulle også ansættes nye politibetjente. Ansøgerne skulle være mellem 25 og 40 år, kunne læse og skrive flydende og ikke lide af nogen mangler der gjorde dem uegnede til tjeneste. De ansatte politibetjente blev delt op i to grupper, heraf fik fire af den 350 rigsdalere om året og de sidste tre fik 300 rigsdalere. Derudover fik de nogle penge til deling, de så kaldte emolumenter. Pengene kom fra de penge der skulle betales for at få en stand ved [[Skt. Olufsmarkedet]], dele af torve afgifterne og en betaling for at holde opsyn ved teaterforestillingerne og offentlige forlystelser.  
I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af 5 politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet 1 politiassistent, 7 politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere, til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne som man tidligere havde gjort flere gange om året.  


Betjentene fik fri læge og gratis medicin, hvilket var en speciel gode. De fik også gratis uniform. På politibetjentenes uniformer var et tal fra et til syv. Patruljebetjentene havde tallene fra otte og opefter.
Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men trænet i "eksekutivt" politiarbejde og helst fra København. Der var 8 ansøgere, hvoraf 3 var jurister, 1 møller, 1 landbetjent og 3 københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand. pharm. og forhenværende sekondløjtnangt [[August Adolf Abel]], som fik en løn på på 700 rigdalere om året, men selv skulle betale sin uniform.  


==== Patruljebetjente ====
Der skulle også ansættes nye politibetjente. Ansøgerne skulle være mellem 25 og 40 år, kunne læse og skrive flydende og ikke lide af nogen mangler, der gjorde dem uegnede til tjeneste. De ansatte politibetjente blev delt op i to grupper, heraf fik fire af den 350 rigsdalere om året og de sidste tre fik 300 rigsdalere. Derudover fik de til deling nogle såkaldte "emolumenter", som kom fra stadepenge fra [[Skt. Olufsmarkedet]], torveafgifter og betaling opsyn ved teaterforestillinger og offentlige forlystelser. Betjentene fik ingen pension, men fri læge, gratis medicin og en gratis uniform.  
Patruljebetjentene var nederst i hierarkiet. Der blev ansat 12 hvoraf flere var tidligere håndværkere. De fik 200 rigsdalere om året samt betaling for at op- og ilukning af dør og vækning af borgere.


==== Tårnvægter ====
Patruljebetjentene - også kaldet natbetjentene - var nederst i hierarkiet og kom fra håndværkerstanden. De fik 200 rigsdalere om året samt betaling for at op- og ilukning af dør og vækning af borgere. Betjentenes uniformer var mørkeblå med gule knapper og forsynet med numre og polititegnet (hånden med øjet i). Derudover var de forsynet med hjelme, fløjter, lygter og en smukt bemalet, 45 cm. lang politistav. Den gamle tårnvægter, som holdt øje med ildebrande i [[Aarhus Domkirke|Domkirkens]] tårn og udråbte klokkeslettet, fik lov til at fortsætte i sin stilling, indtil dette embede blev nedlagt i 1878.
Der var en stilling fra den gamle ordning af politiet der blev fortsat, stillingen som tårnvægter. Her fik den tidligere ansatte lov til at foresætte i stillingen. Arbejdet gik ud på at holde vagt i [[Domkirken]]s tårn om natten. Her skulle han holde øje med brand og at udråbe klokken fra alle siderne af tårnet hvert time. Jobbet var ikke populært, specielt ikke for gæsterne på [[Hotel Royal]] som ofte blev vækket af udråbningen af klokkeslæt.  


Jobbet som tårnvægter blev nedlagt i 1878 med bemærkning om at det var en brandfare at have lamper i domkirkens tårn.
=== De første politistationer ===
Som noget nyt skulle Aarhus også have en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbankens filial]] og stiftsprovstens bolig, hvor [[Bispegade 2|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Vilhelm Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovsten, der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet.  


=== Den første politistation ===
Som en midlertidig løsning indrettede politimesteren i 1869 en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og [[Rosensgade]]. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. Fra kl. 8 om morgenen skulle han været på kontoret for bl.a. at udstede pas, registrere til- og fraflytninger, tilse prostituerede, tage vare på hittegods og inspicere mandskabet. Byen var blevet inddelt i distrikter og ruter, som betjentene skulle gå. Ruterne var optalt i skridt som f.eks. 235 skridt i Volden, 267 i Rosensgade og 126 i [[Immervad]]. Patruljerne skulle holde sig midt på gaden, men i 1904 så man sig nødsaget til at afskaffe den regel, da trafikken var blevet for tæt. Betjentene skulle holde sig i bevægelse og måtte kun stoppe hvis tjenesten krævede det. Vagterne var på ni timer ad gangen.
En anden ændring i 1869 var at politiet fik en fast politistation. Det var vigtigt at politistationen skulle ligge tæt på torvene. Det endte med at de fik et lejemål i en lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og [[Rosensgade]]. Lejligheden lå på 1. sal og var på tre værelser. Der blev ansat håndværkere til at sætte lejligheden i stand til politistation. Efter lejligheden var blevet sat i stand var der et vagt- og ekspeditionslokale, et reservelokale og et kontor for politiassistent. Stationen havde døgn åbent og der var altid personale til stede.


Politiassistenten skulle også opholde sig på stationen når han nærvær ikke var nødvendigt andre steder. På kontoret skulle han tage sig af pas- og viseringsvæsnet, anmeldelse om flytninger af tjenestefolk, transportvæsnet, tilsyn med løsagtige fruentimmere og tage vare på hittegods samt føre kontrol og protokol med hvad der foregik på station.  
Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu [[Magasin|Magasin du Nord]]). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu [[Åboulevarden|Aaboulevarden]] 54).


Politistationen åbnede den 1. maj 1869 og betjentene stod klar i deres nye uniformer. Byen var blevet inddelt i distrikter som de forskellige patruljebetjente og politibetjente skulle gå. Ruterne var opdelt i skridt. Der blev optalt til at være235 skridt i Volden, 267 i Rosensgade og 126 i [[Immervad]. Patruljerne skulle holde sig midt på gaden. Den regel blev man nødt til at ændre i 1904, hvor trafikken var blevet for tæt til at fastholde den. Betjentene skulle holde sig i bevægelse og måtte kun stoppe hvis tjenesten krævede det. Vagterne var på ni timer ad gangen.  
<div class="tright">{{#display_map:
56.157226420962274, 10.211476660598677~[[Aarhus Politi, det tidligere rådhus]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.157226420962274, 10.211476660598677
|align=right
}}</div>


=== Immervad 4 og Åboulevarden 54===
=== Politiet overtager Rådhuset ===
Den nye politistation blev hurtigt for lille og politiet måtte lede efter nye lokaler. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] udskrev en konkurrence om en bygning til politiet i 1870. Konkurrence blev vundet af [[Carl Vilhelm Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen]], men man havde ingen grund til byggeriet. Efter at have søgt længe valgte man at bruge en anden løsning. Politiet flyttede i februar 1871 ind i en ejendom på [[Immervad 4]].
I 1879 besluttede byrådet at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende med indgang fra [[Mathilde Fibigers Have|Rådhusstræde]]. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelige ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare 300 kr. til politiets husleje. Da lokalerne var trange, blev politiet lovet, at løsningen var midlertidig. Ikke desto mindre brugte byrådet i 1880 nogle midler, der var afsat til at opføre en politistation, til at ind indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset med den begrundelse, at der nu var fundet passende lokaler til politiet.
 
I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade]] 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”.  


Om lokalerne var større ved vi ikke, men allerede fire år efter blev lejemålet opsagt da bygningen skulle rives ned. Politiet flyttede i 1875 til en ejendom på [[Åboulevarden 54]]. Lokalerne holdt dog ikke længe.
I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus]]. Under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]] brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944.  


=== Politiet flytter ind på Rådhuset ===
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]]
I oktober 1879 fik politi stationen lov til at flytte ind i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] for en fireårig periode. Der var indgang fra [[Mathilde Fibigers Have|Rådhusstræde]]. Kommunen kunne spare 300 kr. om året ved flytningen. Lokalerne var trange og det var derfor det kun var en midlertidig løsning. Den midlertidige løsning kom til at holde i mange år. Først i 1907 kom der en lille forbedring af forholdene. Politistationen blev flyttet til forhuset østre ende og indgangen blev flyttet til [[Mejlgade]], hvor man stadig i dag kan se at der står politistation over døren. Året før, i 1906, havde byen også fået en ny [[Ting- og Aaresthuset|arrest]] og ved en ombygning af rådhuset blev der også plads til en samlingsstue og detentionslokaler. I 1913 kunne politiet overtage endnu flere lokaler.


=== Gendarmerne i Aarhus ===
=== Gendarmerne i Aarhus ===
Aarhus var ligesom landes andre byer underlagt de politiske forhold i landet. I de så kaldte provisorieår under Estrup, 1886- var der udstedt gendarmer i byen. Gendarmerne var bevæbnede og til hest. De startede med at patruljere byens udkant i stedet for politiet. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret for at patruljere. De patruljerede også [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst]] og byens kirkegårde om sommeren.  
I provisorietiden under Estrup var der på grund af de politiske spændinger udsendt gendarmer i Aarhus 1886-1894. Gendarmerne var bevæbnede og nogle til hest. De patruljerede i byens udkant, på kirkegårdene og på Vennelyst, hvor de især ledte efter vagabonder, som blev anset som et sikkerhedsproblem. I 1887 blev to gendarmer stationeret i [[Christiansbjerg|Reginehøjkvarteret]] og i 1890 fik [[Frederiksbjerg]] en station i [[M. P. Brunsgade 2]] med en sergent og otte gendarmer til at holde orden i det urolige kvarter omkring [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]]. Da gendarmerne var forhadte i befolkningen, medførte det protester fra kvarterets beboere, som gav udtryk for tilfredshed med politiets arbejde. I 1894 blev gendarmerikorpset nedlat og de fleste genansat ved politiet.
 
=== Tekniske forbedringer ===
I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater. I 1904 lagde politiassistent [[André Grove Hauerbach|Hauerbach]] grunden til en teknisk afdeling, da han begyndte at tage fingeraftryk og indrettede et fotoatelier ovenpå detentionen, som i 1906 flyttedes til det nye ting- og arresthus i [[Vester Allé 7]]. Fra 1922 begyndte man at regulere færdslen i tre gadekryds, i 1930 kom det første lyskryds og i 1936 fik politiet en færdselsafdeling. I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og det nye ting- og arresthus. Navnet hentydede til, at vognen var grøn. Først i 1922 fik politiet et motordrevet udrykningsvogn, et såkaldt "ambulancemobil". I 1909 anskaffede man de første politihunde og der blev indrettet hundegård i den lukkede gård ud for detentionen. Fra 1897-1949 havde man også ridende politi i Aarhus.


Få år efter, i 1890 kom der ydereligere en sergent og otte gendarmer som fik station i [[M. P. Brunsgade 2]]. Herfra skulle de holde øje med [[Frederiksbjerg]] og [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] Det gav protester for byens befolkning som var tilfreds med politiets arbejde. Der var en generel uvilje mod gendarmerne i befolkningen.  
=== Politivagter ===
Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i [[Aarhus Toldkammer|den gamle toldbod]] på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt.


Hverken politiet eller gendarmerne havde nogle former for transportmiddel. De lejede derfor vogne når det var nødvendigt. Sergent Paasgaard fra gendarmerne fik i 1894 tildelt en uges cykelkursus i København, så transportmidler blev efterhånden nødvendige. Gendarmeriet blev nedlagt i 1894 og flere af de tidligere gendarmer blev ansat ved det aarhusianske politi.
[[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester Bernt August Goll]]


=== Politivagter ===
=== Første plan om en politigård ===
Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. Der blev derfor oprettet tre politivagter i 1916.  
I retsplejeloven af 1919 blev den dømmende og den udøvende myndighed adskilt ved, at embedet som byfoged og politimester blev adskilt i embederne som straffedommer og politimester. Ordenspolitiet forblev kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på den nuværende Kunsthals grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til [[Aarhus Universitet|universitetet]]. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.
* Første politivagt lå i Ting og Arresthuset på [[Vester Alle]],  
 
* Den anden lå på [[Christiansbjerg]]. Den blev nedlagt i 1948
=== Politiet skulle have boet på kasernearealet ===
* Den tredje lå på [[Aarhus Havn]]. Den blev nedlagt i 1972.  
I 1941 forpligtede byrådet sig til at tilbyde staten en grund til politigård, men ikke gratis og ikke på [[Bispetoften]], som nu blev opfattet som en alt for mondæn placering. I stedet kunne politiet få [[Fattiggården|den gamle fattiggårds]] grund på den anden side af [[Vester Allé]], hvor [[ARoS Kunstmuseum|AROS]] ligger i dag. I 1945 ønskede politiet at få en grund på [[Vester Allé Kaserne|kasernearealet]], men da militærets rømning af området havde lange udsigter, endte justitsministeriet i 1948 med at acceptere et tilbud om forkøbsret på fattiggårdens grund i ti år. Aarhus politigård havde imidlertid ikke førsteprioritet for staten, der fik forlænget reservationen flere gange. I 1962 kom så den første plan for et ”repræsentativt bycentrum” på kasernearealet, der skulle huse et højhushotel med kongrescenter, en DR-by og en masse p-pladser. Indtil videre var der dog stadig plads til en politigård i området.  
De tre politivagter gjorde det lettere for politiet at patruljere et større område. I 1945 blev der også oprettet en vagt på hovedbanegården. Den blev nedlagt i 1974.  


=== Politiet overtager Rådhuset ===
I 1971 indledte staten forhandlinger med kommunen om den ny politigård i forbindelse med nedlæggelsen af kasernen og forsorgshjemmet. Kommunen ville dog ikke afstå så stort et areal til politigården, som staten ønskede. I stedet foreslog man en alternativ placering på hjørnet af den nye [[Åby Ringvej|Ringvej]] og [[Edwin Rahrs Vej]] med den begrundelse, at politigården ville komme til at ligge centralt i et fremtidigt Stor-Aarhus. Politiet stod dog fast på at være i nærheden af retsbygningen. Under valgkampen i 1973 var der bred modstand mod en politigård på kasernearealet, som nu skulle var planlagt som et langt mere rekreativt område med ”kultur, lys og luft”. Som alternative placeringer blev foreslået saneringen ved [[Nørreport]], [[Aarhus Gasværk|gasværket]] ved [[Spanien]] og området bag [[Karolinegården]] i [[Frederiks Allé]], men kommunen og justitsministeriet enedes til sidst om grunden på hjørnet af [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé|Sdr. Allé]], hvor [[Sabroe kølemaskiner|Sabroes kølefabrik]] havde ligget.
I 1941 stod et nyt [[Aarhus Rådhus]] færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under [[Anden verdenskrig i Aarhus| anden verdenskrig]] overtog den tyske besættelsesmagt bygningen der blev brugt til Gestapos hovedkvarter fra 1944. Efter at det danske politi var blevet interneret.
Da tyskerne forlod bygningen flyttede politiet igen ind.


=== Aarhus Politigård ===
=== Aarhus Politigård ===
I september 1983 flyttede politiet fra det gamle rådhus til en ny politigård i [[Ridderstræde]]. Den nye politigård havde et meget større areal og var mere praktisk end den gamle bygning. 


=== Politimestre i Aarhus ===
<div class="tright">{{#display_map:
* Byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen]] 1848-1853
56.15249785284726, 10.210791654287533~[[Aarhus Politigård]];
* Politimester [[Hans Rudolph von Scholten]] – 1853-1866
|width=378
* Politimester [[Louis Hammerich]] – 1867-1877
|height=200
* Politimester [[C. Jul. Thorup]]
|zoom=15
* Politimester og byfoged [[Christian Magalus Jespersen]] – 1895-1908
|center=56.15249785284726, 10.210791654287533
* Politimester [[Bernt August Goll] - 1908-1917
|align=right
* Politimester [[Christian Kiørboe]] – 1919-
}}</div>
* Politimester [[Einar Hoeck]] – 1931-1961
 
I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative [[JME betonenterprise]] opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få.
 
=== Aarhus politi nedlægges ===
Den 1. januar 2007 trådte en politireform i kraft, hvor 54 politikredse blev reduceret til 12. I den forbindelse blev politikredsene Aarhus, Grenaa, Randers og en del af Odder slået sammen i [[Østjyllands Politi]], som fik hovedsæde på politigården i Aarhus. I stedet for en politimester skulle en politidirektør lede den nye politikreds, som blev inddelt i tre enheder: Politi, anklagemyndighed og administration.
 
=== Politihistorisk samling ===
I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig [[Einar Hoeck]] etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politisassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig på Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.
 
=== Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===
* '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732
* '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750
* '''[[Peder Ponick]]''' 1750-1751
* '''[[Georg Hass]]''' 1751-1774
* '''[[Claus Sørensen Trane (1728-1784)|Claus Sørensen Trane]]''' 1774-1784
* '''[[Christen Fellumb (1753 - 1825)|Christen Fellumb]]''' 1784 (konstitueret)
* '''[[Niels Hviid]]''' 1784-1801
* '''[[Jørgen Carsten Bloch Borchsenius (1767-1824)|Jørgen Carsten Bloch Borchsenius]]''' 1801 (konstitueret)
* '''[[Christopher Andreas Petersen]]''' 1801-1808
* '''[[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]]''' 1809-1818
* '''[[Niels Anton Bjørn (1772-1821)|Niels Anton Bjørn]]''' 1808 (konstitueret)
* '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847
* '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853
* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866
* '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877
* '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895
* '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908
* '''[[Bernt August Goll (1866-1936)|Bernt August Goll]]''' 1908-1919
 
=== Politimestre i Aarhus 1919-2007 ===
* '''[[Christian Kiørboe]]''' 1919-1931
* '''[[Einar Hoeck (1891-)|Einar Hoeck]]''' 1931-1961
* '''[[Tage Bækgård]]''' 1991-2002
* '''[[Jørgen Illum]]''' 2002-2007
 
=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- ===
* '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015
* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-


=== Henvisninger ===
== Litteratur og kilder ==
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Politi&collection=1&cursor=E-ABAOsB8gEJc3RhcnREYXRl-gELCICAkODl0KP6_wHsAYICKGoJc35vcGVuYXdzchsLEgxTZWFyY2hSZWNvcmQiCTAwMDExOTg0MgyIAgAU Sejrs Sedler om politi]
* Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010.
* Århus Årbog fra 1984
* Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68.
* Rasmus Nielsen: "Byfogden", Fra det gamle Aarhus, 1902, s. 193-204.
* Sigvard Skov: "Byfoged Jørgen Nielsen i Århus", Aarhus Stifts Årbøger 1955, s. 118-130.
* Gottlieb Andreas Jensen: "Erindringer fra min skoletid 1847-50", Aarhus Stifts Årbøger 1925, s. 156-157.
* Aarhus gennem Tiderne, 1939-40, bd. 1, s. 427, bd. 2, s. 31, 339-340, bd. 4, s. 18-19, 143.
* Einar Hoeck: "Fra hovedstad til hovedland. Af en politimands erindringer, Aarhus Stifts Årbøger 1965, s. 74-111, 1965, s. 7-42.
* Om Århus Politihistoriske Samling, se [https://www.politi.dk/Oestjylland/da/omos/om_politikredsen/historie/]
* Sejrs Sedler om politi [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=Politi]
* J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, 1846, bd. 3, s. 32-33 (1706), 38-39 (1709), 162 (10.10.1730), 179-181 (15.10.1732), 276-277 (ekstrakt af Aarhus bys politiprotokol 13.10.1739), s. 278-279 (03.07.1739) [https://archive.org/details/aktstykkervedko00hbgoog]
* Aarhus Byråds Forhandlinger - 23.05.1867, 21.11.1867, 20.12.1867, 08.10.1868, 03.12.1868, 15.04.1869, 04.11.1869, 24.03.1870, 31.04.1870, 28.04.1870, 16.06.1870, 04.08.1870, 16.02.1871, 04.05.1871, 15.06.1871, 16.05.1871, 30.10.1873, 17.05.1877, 27.03.1879, 12.06.1879, 22.04.1880, 22.02.1900, 28.02.1901, 16.01.1902, 19.09.1906, 15.11.1906, 31.01.1907, 18.07.1907, 19.09.1907, 24.02.1910, 29.01.1913, 06.03.1913, 08.05.1913, 03.07.1913, 02.05.1918, 17.10.1918, 22.09.1927, 02.04.1929, 01.10.1931, 17.03.1936, 28.03.1941, 18.03.1948, 23.09.1948, 04.03.1959, 09.01.1964, 18.03.1971, 27.05.1971, 15.02.1973, 19.03.1971.
* Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 12.07.1925, 26.08.1926, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983, 21.04.2004.
* Demokraten - 29.09.1929.
* Jyllandsposten - 20.10.1933, 21.05.1939.


[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 15. jun. 2023, 09:19

Aarhus Politi er gået fra at bestå af en politimester og et par politibetjente til mange hundrede, i takt med at byen er vokset.

Aarhus første politi

Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.

I Aarhus klagede byfogden Oluf Andersen Løche i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre vægtere, som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged Oluf Løche som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.

I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra Studsgades Port til Møllestien, men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig. I perioden 1815-1853 tjente Jørgen Nielsen (1789-1853) som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i Guldsmedgade, hvor et værelse tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han og fuldmægtigen lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.

Etablering af et moderne politikorps

I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester Louis Hammerich en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af 5 politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet 1 politiassistent, 7 politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til Aarhus Kommune på 600 rigsdalere, til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne som man tidligere havde gjort flere gange om året.

Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men trænet i "eksekutivt" politiarbejde og helst fra København. Der var 8 ansøgere, hvoraf 3 var jurister, 1 møller, 1 landbetjent og 3 københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand. pharm. og forhenværende sekondløjtnangt August Adolf Abel, som fik en løn på på 700 rigdalere om året, men selv skulle betale sin uniform.

Der skulle også ansættes nye politibetjente. Ansøgerne skulle være mellem 25 og 40 år, kunne læse og skrive flydende og ikke lide af nogen mangler, der gjorde dem uegnede til tjeneste. De ansatte politibetjente blev delt op i to grupper, heraf fik fire af den 350 rigsdalere om året og de sidste tre fik 300 rigsdalere. Derudover fik de til deling nogle såkaldte "emolumenter", som kom fra stadepenge fra Skt. Olufsmarkedet, torveafgifter og betaling opsyn ved teaterforestillinger og offentlige forlystelser. Betjentene fik ingen pension, men fri læge, gratis medicin og en gratis uniform.

Patruljebetjentene - også kaldet natbetjentene - var nederst i hierarkiet og kom fra håndværkerstanden. De fik 200 rigsdalere om året samt betaling for at op- og ilukning af dør og vækning af borgere. Betjentenes uniformer var mørkeblå med gule knapper og forsynet med numre og polititegnet (hånden med øjet i). Derudover var de forsynet med hjelme, fløjter, lygter og en smukt bemalet, 45 cm. lang politistav. Den gamle tårnvægter, som holdt øje med ildebrande i Domkirkens tårn og udråbte klokkeslettet, fik lov til at fortsætte i sin stilling, indtil dette embede blev nedlagt i 1878.

De første politistationer

Som noget nyt skulle Aarhus også have en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i rådhuset (nu Kvindemuseet), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem Nationalbankens filial og stiftsprovstens bolig, hvor Nykredit ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne Vilhelm Puck og R. Langeland Mathiesen. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovsten, der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i Rosensgade, Skolegade og Badstuegade blev dog alle forkastet.

Som en midlertidig løsning indrettede politimesteren i 1869 en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af Volden og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. Fra kl. 8 om morgenen skulle han været på kontoret for bl.a. at udstede pas, registrere til- og fraflytninger, tilse prostituerede, tage vare på hittegods og inspicere mandskabet. Byen var blevet inddelt i distrikter og ruter, som betjentene skulle gå. Ruterne var optalt i skridt som f.eks. 235 skridt i Volden, 267 i Rosensgade og 126 i Immervad. Patruljerne skulle holde sig midt på gaden, men i 1904 så man sig nødsaget til at afskaffe den regel, da trafikken var blevet for tæt. Betjentene skulle holde sig i bevægelse og måtte kun stoppe hvis tjenesten krævede det. Vagterne var på ni timer ad gangen.

Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i Immervad 4 (nu Magasin du Nord). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu Aaboulevarden 54).

Indlæser kort...

Politiet overtager Rådhuset

I 1879 besluttede byrådet at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende med indgang fra Rådhusstræde. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelige ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare 300 kr. til politiets husleje. Da lokalerne var trange, blev politiet lovet, at løsningen var midlertidig. Ikke desto mindre brugte byrådet i 1880 nogle midler, der var afsat til at opføre en politistation, til at ind indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset med den begrundelse, at der nu var fundet passende lokaler til politiet.

I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”.

I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester Jakob Jensen var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i det nye rådhus. Under 2. Verdenskrig brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944.

Aarhus Rådhus i 1907

Gendarmerne i Aarhus

I provisorietiden under Estrup var der på grund af de politiske spændinger udsendt gendarmer i Aarhus 1886-1894. Gendarmerne var bevæbnede og nogle til hest. De patruljerede i byens udkant, på kirkegårdene og på Vennelyst, hvor de især ledte efter vagabonder, som blev anset som et sikkerhedsproblem. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret og i 1890 fik Frederiksbjerg en station i M. P. Brunsgade 2 med en sergent og otte gendarmer til at holde orden i det urolige kvarter omkring Hovedbanegården. Da gendarmerne var forhadte i befolkningen, medførte det protester fra kvarterets beboere, som gav udtryk for tilfredshed med politiets arbejde. I 1894 blev gendarmerikorpset nedlat og de fleste genansat ved politiet.

Tekniske forbedringer

I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater. I 1904 lagde politiassistent Hauerbach grunden til en teknisk afdeling, da han begyndte at tage fingeraftryk og indrettede et fotoatelier ovenpå detentionen, som i 1906 flyttedes til det nye ting- og arresthus i Vester Allé 7. Fra 1922 begyndte man at regulere færdslen i tre gadekryds, i 1930 kom det første lyskryds og i 1936 fik politiet en færdselsafdeling. I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og det nye ting- og arresthus. Navnet hentydede til, at vognen var grøn. Først i 1922 fik politiet et motordrevet udrykningsvogn, et såkaldt "ambulancemobil". I 1909 anskaffede man de første politihunde og der blev indrettet hundegård i den lukkede gård ud for detentionen. Fra 1897-1949 havde man også ridende politi i Aarhus.

Politivagter

Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på Christiansbjerg og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i den gamle toldbod på Aarhus Havn, men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på hovedbanegården, som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i Ridderstræde, havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt.

Politimester Bernt August Goll

Første plan om en politigård

I retsplejeloven af 1919 blev den dømmende og den udøvende myndighed adskilt ved, at embedet som byfoged og politimester blev adskilt i embederne som straffedommer og politimester. Ordenspolitiet forblev kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på den nuværende Kunsthals grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog Statsbibliotekets leder Emanuel Jensen Sejr (1891-1980) i 1937 at lave politigård i ”Smykkeskrinet”, når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.

Politiet skulle have boet på kasernearealet

I 1941 forpligtede byrådet sig til at tilbyde staten en grund til politigård, men ikke gratis og ikke på Bispetoften, som nu blev opfattet som en alt for mondæn placering. I stedet kunne politiet få den gamle fattiggårds grund på den anden side af Vester Allé, hvor AROS ligger i dag. I 1945 ønskede politiet at få en grund på kasernearealet, men da militærets rømning af området havde lange udsigter, endte justitsministeriet i 1948 med at acceptere et tilbud om forkøbsret på fattiggårdens grund i ti år. Aarhus politigård havde imidlertid ikke førsteprioritet for staten, der fik forlænget reservationen flere gange. I 1962 kom så den første plan for et ”repræsentativt bycentrum” på kasernearealet, der skulle huse et højhushotel med kongrescenter, en DR-by og en masse p-pladser. Indtil videre var der dog stadig plads til en politigård i området.

I 1971 indledte staten forhandlinger med kommunen om den ny politigård i forbindelse med nedlæggelsen af kasernen og forsorgshjemmet. Kommunen ville dog ikke afstå så stort et areal til politigården, som staten ønskede. I stedet foreslog man en alternativ placering på hjørnet af den nye Ringvej og Edwin Rahrs Vej med den begrundelse, at politigården ville komme til at ligge centralt i et fremtidigt Stor-Aarhus. Politiet stod dog fast på at være i nærheden af retsbygningen. Under valgkampen i 1973 var der bred modstand mod en politigård på kasernearealet, som nu skulle var planlagt som et langt mere rekreativt område med ”kultur, lys og luft”. Som alternative placeringer blev foreslået saneringen ved Nørreport, gasværket ved Spanien og området bag Karolinegården i Frederiks Allé, men kommunen og justitsministeriet enedes til sidst om grunden på hjørnet af Dynkarken og Sdr. Allé, hvor Sabroes kølefabrik havde ligget.

Aarhus Politigård

Indlæser kort...

I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i Ridderstræde, Dynkarken og Fredensgade. Politigården blev tegnet af arkitekten Alex Poulsen, der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand Lars Gammelgaard beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få.

Aarhus politi nedlægges

Den 1. januar 2007 trådte en politireform i kraft, hvor 54 politikredse blev reduceret til 12. I den forbindelse blev politikredsene Aarhus, Grenaa, Randers og en del af Odder slået sammen i Østjyllands Politi, som fik hovedsæde på politigården i Aarhus. I stedet for en politimester skulle en politidirektør lede den nye politikreds, som blev inddelt i tre enheder: Politi, anklagemyndighed og administration.

Politihistorisk samling

I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig Einar Hoeck etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politisassistent Poul Ruggaard Porse at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig på Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.

Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919

Politimestre i Aarhus 1919-2007

Politidirektører for Østjyllands Politi 2007-

Litteratur og kilder

  • Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010.
  • Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68.
  • Rasmus Nielsen: "Byfogden", Fra det gamle Aarhus, 1902, s. 193-204.
  • Sigvard Skov: "Byfoged Jørgen Nielsen i Århus", Aarhus Stifts Årbøger 1955, s. 118-130.
  • Gottlieb Andreas Jensen: "Erindringer fra min skoletid 1847-50", Aarhus Stifts Årbøger 1925, s. 156-157.
  • Aarhus gennem Tiderne, 1939-40, bd. 1, s. 427, bd. 2, s. 31, 339-340, bd. 4, s. 18-19, 143.
  • Einar Hoeck: "Fra hovedstad til hovedland. Af en politimands erindringer, Aarhus Stifts Årbøger 1965, s. 74-111, 1965, s. 7-42.
  • Om Århus Politihistoriske Samling, se [1]
  • Sejrs Sedler om politi [2]
  • J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, 1846, bd. 3, s. 32-33 (1706), 38-39 (1709), 162 (10.10.1730), 179-181 (15.10.1732), 276-277 (ekstrakt af Aarhus bys politiprotokol 13.10.1739), s. 278-279 (03.07.1739) [3]
  • Aarhus Byråds Forhandlinger - 23.05.1867, 21.11.1867, 20.12.1867, 08.10.1868, 03.12.1868, 15.04.1869, 04.11.1869, 24.03.1870, 31.04.1870, 28.04.1870, 16.06.1870, 04.08.1870, 16.02.1871, 04.05.1871, 15.06.1871, 16.05.1871, 30.10.1873, 17.05.1877, 27.03.1879, 12.06.1879, 22.04.1880, 22.02.1900, 28.02.1901, 16.01.1902, 19.09.1906, 15.11.1906, 31.01.1907, 18.07.1907, 19.09.1907, 24.02.1910, 29.01.1913, 06.03.1913, 08.05.1913, 03.07.1913, 02.05.1918, 17.10.1918, 22.09.1927, 02.04.1929, 01.10.1931, 17.03.1936, 28.03.1941, 18.03.1948, 23.09.1948, 04.03.1959, 09.01.1964, 18.03.1971, 27.05.1971, 15.02.1973, 19.03.1971.
  • Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 12.07.1925, 26.08.1926, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983, 21.04.2004.
  • Demokraten - 29.09.1929.
  • Jyllandsposten - 20.10.1933, 21.05.1939.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Politi&oldid=82522"