Skt. Olufsmarkedet

Fra AarhusWiki
Skt. Olufsmarkedet i 1900.

Skt. Olufsmarked var et marked i Aarhus.

Det blev afholdt årligt omkring Skt. Olavsdag d. 29. juli, indtil det blev afskaffet i 1896.

Historie

Skikken stammede fra katolsk tid, hvor man brugte fejringen af helgendagen til at afholde marked. Tidligere varede markedet adskillige dage – således hele 2 uger i 1600-tallet – men i 1836 var det blevet skåret ned til tre dage.

Muligvis har markedet i begyndelsen været afholdt ved Skt. Olufs Kirke/Kirkegård, men senere har det fundet sted på torvene ved Domkirken. I 1871 blev det flyttet til området omkring Skolebakken og Havnepladsen.

Fra Aarhus Stiftstidende 1817: Notits forlangt indrykkelse

Fra Aarhus Stiftstidende 19.8.1817; notits forlangt indrykkelse (transskriberet i "Sejrs Sedler", Lokalhistorisk Samling, HB):

(Forlangt Indrykkelse). Den Person som i afvigte Olufsmarked gik omkring og tilbød sig foruden at sluge Rotter og Mus at borttage Ligtorne, fortiente i det mindste hvad sidste angaaer, vidst ikke længere at blænde Publ. med hans Vindbeutlerie. Indsenderen betalte ham 5 Rbd. for at han af et Par Tæer skulde borttage 2 Ligtorne, men beklager at Virkningen af Operationen – saa kaldte snøblen den – der blot bestod i at han med en gl. rustet Pennekniv gravede noget i Tæerne og derefter lagde en stinkende Salve over dem, faldt således ud, at Pinen ei allene strax fordobledes, men tiltog i 6 Dage saa voldsom, at Tæerne inflammeredes og man frygtede for meget farlige Følger, indtil en ærlig Mand ved et bedre Middel, anbragt med en berømmelig Forsigtighed, hindrede den næsten uudholdelige Pine. Insenderen tilraader med god Grund sine Medborgere at tage sig i Vare for ei at lade sig snyde formeget af denne Hr. Rotte- og Muusmager samt Ligtornefordærver.

Sådan noget kunne man også komme ud for på Skt. Olufsmarkedet, og man måtte tage sig i agt!

Skt. Olufs marked 1868. På billedet ses desuden Lille Torv, Borgporten og Store Torv.

Fra marked til tivoli

Fra Århus Stiftstidende 6.8.1819:

Vor Karnevals- eller Olufsmarkedstid er da tilende nu, og den Tilstaaelse skylde vi dens Minde, at det var en Glad og frydelig Tid. Mangfoldige Mennesker vare strømmede hertil. De fleste tillokkedes vel af den magnetiske tiltrækkende Profit, mange af det muntre Liv, enhver af usædvanlig Menneskekonflux besøgt Bye frembyder. Fader Phoebus1 var Markedsgiæsterne usædvanlig huld: ei en Skye fordunklede den hele Uge hans gyldne Karm paa det blanke Himmelblaae. Ei heller svege Muserne os dennesinde. Thalia2 havde sendt os to af hendes præster: Hr. Roepke og Hr. Schiern. Denne unge beskedne Kunstner glædede det dannede Publ. især ved sin heldige Declamation.....Boutikkernes Antal var i Aar atter større en nogensinde, og man skylder Byens Borgmester3 megen Tak for den nye Indretning med deres bedre Fordeling. Skiønt Alt var temmelig dyrt kiøbtes der dog meget.......især skulle Modehandlerne og Guldsmeddene have giort god Handel. Hr. Jacobsens ellegante Boutik havde vel mange Libhavere, men hans uhyre høie Priser skræmmede dem bort derfra. Foruden mangfoldige omreisende Spillemænd og Sangerinder, var her to Gynger, en Wiener Kongres, en Mand med et Perspectiv, etc. Skade at her ikke ogsaa var et hollandsk Vaffelbagerie, der sikkert vilde have havt god Søgning. – Nu er alt her i Byen i sin sædvanlige rolige og stille Gang, og Enhver er dragen hjem til Sit.


  1. Dvs. solen
  2. Komediens muse
  3. Hans Astrup Fleischer (1785–1847), borgmester 1818-1847



løbet af 1800-tallet fik markedet stadig mere karakter af forlystelse, med karruseller og fremvisninger af bemærkelsesværdige mennesker og dyr – i 1853 fortæller Århus Stiftstidende, at markedet (muligvis markedet i '52, da avisen i 1854 fortæller at markedet året før blev aflyst pga. koleraen) foruden 270 markedsboder havde:

5 Carouseller, 2 Panoramaer, et Hunde- og Abe-Theater1, et mechanisk Kunstcabinet, 2 acrobatiske Selskaber, de lysskye Mennesker2, den lille-bitte Mand, en Terpsichore-Salon, […] ja selv Nordens store tryllekunstnerinde beærede Markedet med sin Nærværelse........ den "ægyptisk-romerske Halle" udmærkede sig ved smagfuldt Arrangement.

  1. Om hvilket avisen i 1855 fortæller, at det "var ikke alm. Markeds-Abekatteri, men Dyre-Dressur indtil den højeste Fuldkommenhed".
  2. Albinoer.

I 1862 var der sågar en havfrue!

Afskaffelse

Markedet fik stadig mere kritik fra borgerskabet, på grund af larmen og den løsslupne stemning, specielt den megen druk. I 1890 tilslutter Århus Stiftstidende sig et læserbrev i Jyllands-Posten, der understregede "Faren for Sygdommes og Smitstofs udbredelse" i forbindelse med Olufsmarkedet; f.eks. skulle det foregående års difteri-epidemi have været meget værre efter markedet end før.

Næringsloven afskaffede officielt markedet i 1882, men man afholdt det fortsat, nu som folkefest. Debatten fortsatte imidlertid. I Århus Stiftstidende skrives der i juli 1896:

"Der bor ikke andre Ønsker i min Sjæl, end at mine Øine i tre Dage maa vær lukkede, mine Øren og mit Lugteorgan tilstoppede, og alle mine Sanser døvede".

I december 1896 vedtog byrådet enstemmigt at afskaffe markedet.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
  • Bernhardt Jensen: "Det folkekære og forkætrede Olufsmarked", Mange kommer til Århus (1972), s. 49-56 Bestil materiale
  • "Sejrs Sedler" (Markeder - notitser i Århus Stiftstidende m.m.), Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket, Århus