AarhusWiki

Erhvervspolitik i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Erhvervspolitik i Aarhus (vis kildekode)

Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28

13.161 bytes tilføjet ,  5. september 2022
m
Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"
m (Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)")
 
(48 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Oversigten er under opbygning.
I det følgende gives en oversigt over forskellige erhvervspolitikske emner i Aarhus med link til detaljerede tekster om de enkelte emner. Derudover henvises til arkivmateriale om emnerne på [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkiv]]. Perioden 1991-2005 er især opstillet med vigtige bidrag fra tidligere erhvervschef [[Michael Otto Bruun|Michael O. Bruun]]. Læs også om erhvervschef [http://www.aarhusarkivet.dk/collections/39 Michael Bruuns samling].
 


I det følgende gives en oversigt over forskellige erhvervspolitikske emner i Aarhus med link til detaljerede tekster om de enkelte emner. Derudover henvises til arkivmateriale om emnerne i [[Aarhus Stadsarkiv|Aarhus Stadsarkivs]] samling. Perioden 1991-2005 er især opstillet med vigtige bidrag fra tidligere erhvervschef [[Michael Otto Bruun|Michael O. Bruun]]. Læs også om erhvervschef [http://www.aarhusarkivet.dk/collections/39 Michael Bruuns samling].


== Erhvervskontaktudvalget 1982- ==
== Erhvervskontaktudvalget 1982- ==
Linje 21: Linje 21:


==== Aarhus-kontoret i Bruxelles 1990-2007 ====
==== Aarhus-kontoret i Bruxelles 1990-2007 ====
I 1990 oprettede Aarhus Kommune [[Århus-kontoret i Bruxelles]], der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester [[Thorkild Simonsen]], og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]]. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom [[Aarhus Amt]] med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.
I 1990 oprettede Aarhus Kommune [[Århus-kontoret i Bruxelles]], der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]]. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom [[Aarhus Amt]] med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.
 
==== Erhvervschefer i Aarhus ====
Liste over chefer for Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling:
* 1991-2005: Ingeniør [[Michael Otto Bruun]].
* 2005- : Økonom [[Jan Beyer Schmidt-Sørensen]].


==== Læs mere ====
==== Læs mere ====
Linje 51: Linje 56:
[[Nordiske Erhvervschefer]] var et samarbejde mellem de næststørste byer i Danmark, Norge, Sverige og Finland, dvs. Aarhus, Bergen, Gøteborg og Åbo (Turku). Hver by var på skift vært for erhvervschefmøder med udveksling af erfaringer og etablering af samarbejder.
[[Nordiske Erhvervschefer]] var et samarbejde mellem de næststørste byer i Danmark, Norge, Sverige og Finland, dvs. Aarhus, Bergen, Gøteborg og Åbo (Turku). Hver by var på skift vært for erhvervschefmøder med udveksling af erfaringer og etablering af samarbejder.


==== 11 kommune samarbejdet 1994-2007 ====
==== 10 og 11 kommune samarbejdet 1994-2007 ====
Fra 1994 til 2007 mellem Aarhus Kommune og de daværende omegnskommuner Odder, Skanderborg, Hørning, Galten, Hammel, Hinnerup, Hadsten, Rosenholm og Rønde.
[[Business Region Aarhus|11 kommune samarbejdet]] eksisterede fra 1994 til 2007 og havde fra som medlemmer Aarhus Kommune og de daværende omegnskommuner Odder, Skanderborg, Hørning, Galten, Hammel, Hinnerup, Hadsten, Rosenholm og Rønde. I 2001 kom Ry Kommune med i samarbejdet. Samarbejdet blev efter strukturreformen i 2007 videreført under navnet Business Region Aarhus jf. nedenfor.


==== Business Region Aarhus 2007- ====
==== Business Region Aarhus 2007- ====
Afløste i 2007 11 kommune samarbejdet, med deltagelse af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg, Randers og Aarhus.
[[Business Region Aarhus]] - populært kaldet den østjyske millionby - afløste i 2007 11 kommune samarbejdet, med deltagelse af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg, Randers og Aarhus samt fra 2016 Viborg.


==== Samarbejdet med Aarhus Amt 1993-2007 ====
==== Samarbejdet med Aarhus Amt 1993-2007 ====
Linje 79: Linje 84:


==== Læs mere ====
==== Læs mere ====
Læs om de [[Aarhus Kommunes erhvervsmæssige samarbejder|erhvervsmæssige samarbejder]].
Læs om:
* [[Aarhus Kommunes erhvervsmæssige samarbejder|Aarhus Kommunes erhvervsmæssige samarbejder]].
* [[Nordiske Erhvervschefer]].
* [[Investment Location Region Aarhus]].
* [[Business Region Aarhus]]


Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
Linje 89: Linje 98:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109351 Det jysk-fynske erhvervssamarbejde].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109351 Det jysk-fynske erhvervssamarbejde].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109348 Investment Location Region Aarhus].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109348 Investment Location Region Aarhus].


== Iværksætteri og erhvervsstøtte ==
== Iværksætteri og erhvervsstøtte ==
Linje 97: Linje 104:


==== Vækstgrupper 1991- ====
==== Vækstgrupper 1991- ====
[[Vækstgrupper]] blev lanceret af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 som en erhvervsstøtteordning, hvor lokale virksomheder fik mulighed for at deltage i et træningsforløb sammen med en række beslægtede virksomheder under faglig ledelse af et konsulentfirma. Typisk samlede 8-12 små og mellemstore virksomheder sig omkring et bestemt tema under ledelse af en konsulent med ekspertise indenfor det valgte tema. Udviklingsforløbene havde en varighed på 6-18 måneder. Kommunen gav et tilskud til dækning af udgifter på 20-40.000 kr., og samtidig havde virksomhederne en egenbetaling af samme størrelse. Deltagelsen kunne hjælpe virksomhederne til en konkret forretningsmæssig udvikling og dermed hjælpe med at forøge økonomisk vækst og beskæftigelse. Ordningen er i dag videreført af [[Region Midtjylland]].
[[Vækstgrupper]] blev lanceret af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 som en erhvervsstøtteordning, hvor lokale virksomheder fik mulighed for at deltage i et træningsforløb sammen med en række beslægtede virksomheder under faglig ledelse af et konsulentfirma. Typisk samlede 8-12 små og mellemstore virksomheder sig omkring et bestemt tema under ledelse af en konsulent med ekspertise indenfor det valgte tema. Udviklingsforløbene havde en varighed på 6-18 måneder. Kommunen gav et tilskud til dækning af udgifter på 20-40.000 kr., og samtidig havde virksomhederne en egenbetaling af samme størrelse. Deltagelsen kunne hjælpe virksomhederne til en konkret forretningsmæssig udvikling og dermed hjælpe med at forøge økonomisk vækst og beskæftigelse. Ordningen er i dag videreført af Region Midtjylland.
 
==== Østjysk Innovation 1998-2014 ====
I 1998 blev [[Østjysk Innovation]] etableret som et administrativt investeringsselskaber, der på statens vegne fik til opgave at yde lån på op til 750.000 kr. til aarhusianske og østjyske virksomheder, der ønskede at etablere sig på baggrund af en innovativ ide. Østjysk Innovation var ét af seks innovationsmiljøer, der blev etableret overalt i landet. Bag Østjysk Innovation stod [[Aarhus Universitets Forskningsfond]], [[Teknologisk Institut]], [[Aarhus Kommune]], [[Århus Amt]] og [[Forskerpark Aarhus]], der hver bidrog med 110.000 kr. i aktiekapital. Hertil kom to mindre aktionærer med hver 10.000 kr., nemlig Udviklingsparken A/S og Ferskvandscenter Silkeborg. I 2014 blev Østjysk Innovation en del af det landsdækkende selskab [[CAPNOVA]].


==== Center for Entrepreneurship ====
==== Center for Entrepreneurship 2002- ====
==== Innovationscenter Østjylland ====
[[Center for Entrepreneurship]] blev etableret i 2002 med et formål at bidrage til udvikle iværksætterkultur på de videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Etableringen af centret skete som resultat af et samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus, [[Aarhus Kommune]] og [[Århus Amt]]. I 2004 blev centret en del af [[Aarhus Universitet]].
==== VækstVirk ====
==== Iværksætterpanel ====
==== NyVirk ====


==== Aarhus Kommunes Iværksætterpanel 2003-05 ====
[[Aarhus Kommunes Iværksætterpanel]] blev etableret i 2003 med henblik på at koordinere og effektivisere de offentligt finansierede rådgivningstilbud til iværksættere. Forud for panelets etablering havde der fundet et omfattende analysearbejde af iværksætteres forhold i Aarhus sted. Iværksætterpanelet eksisterede frem til 2005.


==== VækstVirk 2004- ====
[[VækstVirk]] blev etableret i 2004 som et iværksætterhus for kulturelle og kreative erhverv i Aarhus.


== Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992 ==
==== NyVirk 2004 - ====
I kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen i 1991 blev borgmester [[Thorkild Simonsen]] og en mindre aarhusiansk delegation inviteret til Skt. Petersborg i anledning af navneforandringen, der fjernede navnet Leningrad. Efterfølgende etablerede [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] et samarbejde med Skt. Petersborg med henblik på at bistå med at få ændret byens overvejende militære industrielle kompleks til at rumme flere virksomheder, der producerede til et forbrugerorienteret marked.
[[NyVirk]] blev etableret i 2004 og er et rådgivningscenter for iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk.


Der var på det tidspunkt omkring Aarhus en større koncentration af fødevarevirksomheder samt virksomheder, der producerede udstyr til bearbejdning af fødevarer. Derfor var det naturligt at rette erhvervsomstillingsprojektet mod fødevareproduktion. Som led i forberedelserne besøgte Erhvervsafdelingen i 1992 flere russiske virksomheder, og der blev afholdt en konference med henblik på at skabe kontakt mellem danske/østjyske og russiske virksomheder. Ud af 100 potentielle danske virksomheder deltog der imidlertid kun 12 heriblandt MD Foods (i dag [[Arla]]), Danish Crown og Tholstrup Cheese.


==== Læs mere ====
==== Læs mere ====
Læs om [[Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992]].
Læs om:
* [[Erhvervspuljen]].
* [[Vækstgrupper]].
* [[Østjysk Innovation]]
* [[Center for Entrepreneurship]]
* [[Aarhus Kommunes Iværksætterpanel]]
* [[VækstVirk]]
* [[NyVirk]]


Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109382 Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109959 Erhvervspuljeudvalget].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=110178 Vækstgrupper].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109936 Østjysk Innovation].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109934 Center for Entrepreneurship].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109946 Aarhus Kommunes Iværksætterpanel].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109945 VækstVirk].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/organisations/000110179 NyVirk].
 
 
== Uddannelse og forskning ==
==== Uddannelsesstrategi: Danmarks mest attraktive uddannelsesby 2003 ====
Under overskriften [[Danmarks mest attraktive uddannelsesby]] lancerede [[Aarhus Kommune]] og byens uddannelsesinstitutioner i sommeren 2003 en fælles strategi for udviklingen af Aarhus som studieby. Strategien omfattede:
* Konkrete kommunale initiativer.
* Samspillet mellem erhvervslivet og uddannelsessektoren.
* Samarbejdet mellem byens uddannelsesinstitutioner.
* Markedsføring af Aarhus som uddannelsesby.
 
Det førte bl.a. i 2004 til etableringen af [[Studenterhus Aarhus]] på [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]] og Uddannelsesportalen.
 
==== Samarbejde og fusion mellem Ingeniørhøjskolen og Aarhus Universitet 1998-2012 ====
I 2012 [[Fusionen mellem Ingeniørhøjskolen og Aarhus Universitet 1998-2012|fusionerede]] [[Ingeniørhøjskolen]] og [[Aarhus Universitet]]. Forud var gået 14 års forarbejde og tæt samarbejde mellem de to uddannelsesinstitutioner. Initiativet til et tættere samarbejde blev formuleret i [[Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_II.2C_1997-2001|Vækst i Århus II]] (1997-2001) under punkt nr. 7.1: ”Styrkelse og udbygning af de tekniske-videnskabelige uddannelser i Århus, eventuelt med udgangspunkt i samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus”.
 
I teksten til initiativet indgik muligheden for oprettelse af et egentligt Teknisk Fakultet på Aarhus Universitet samt en bemærkning om, at der skulle ansøges om tilladelse hos Undervisningsministeriet om at måtte tildele uddannelsesgraden civilingeniør. I tidsplanen til initiativet var 1999 optegnet som sluttidspunkt. Den tidsplan holdt mildest talt ikke.
 
Slutresultatet sås først med fusionen i 2012, hvor Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Ingeniørvidenskab blev placeret under [[Faculty of Science and Technology]] ved Aarhus Universitet, og i 2014, hvor aktiviteterne blev placeret i [[Navitas|Navitas-bygningen]].
 
==== Forslag om flytning af Landbohøjskolen til Østjylland 2002-03 ====
I 2002-03 iværksatte [[Aarhus Kommune]] gennem [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling|Erhvervsafdelingen]] et lobbyarbejde for at [[Udflytning af Landbohøjskolen 2002-03|udflytte Landbohøjskolen]] i København til en placering i Østjylland. Der argumenteredes for, at det kunne løse skolens pladsproblemer og kunne bringe skolen tættere på landbruget i Jylland, hvor der manglede dyrlæger med kendskab til avlsdyr. Fra ministeriel side i Fødevareministeriet var der dog ikke opbakning til sagen, og planerne ebbede ud i 2003, selvom de dog kortvarigt var fremme igen i 2015.


==== Navitas/Center for Miljø- og Energiforskning i Danmark 2002-14 ====
[[Navitas]] er et center for uddannelse, forskning og iværksætteri inden for klima, miljø og energi. Den stjerneformet Navitas-bygning på [[Aarhus Havn]] blev opført 2011-14 efter tegninger af Kjær & Richter sammen med Christensen & Co. arkitekter. Bygningen er hjemsted for 2.700 studerende, undervisere og forskere ved [[Ingeniørhøjskolen|ingeniøruddannelserne]], [[Maskinmesterskolen|maskinmesteruddannelsen]] og [[Incuba]] samt iværksættere og virksomheder.


== Turismepolitik i Aarhus ==
Idéen til Navitas fremkom 3. april 2002, da det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Carsten Linding Jakobsen]] fremsatte et forslag i [[Aarhus Byråd|byrådet]] om oprettelse af et Center for Miljø- og Energiforskning i Danmark (CMED). [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] gik efterfølgende i gang med at afklare og opbygge en passende platform, der kunne sandsynliggøre en efterfølgende succes for sådant et center i Aarhus. I 2007 havde det udviklet sig til et projekt om et innovationscenter for energi på [[Aarhus Havn]]. Det skulle ske sammen med Ingeniørhøjskolens og Maskinmesterskolens planer om flytning til Aarhus Havn. Det blev nu besluttet, at centret skulle have navnet Navitas Park. Første spadestik til byggeriet blev taget i 2011, og den stjerneformede bygning stod færdig i 2014 og blev på 38.000 m2.
[[Aarhus Kommune]] har haft et turistfremmearbejde i mere end 100 år. Fra 1897 til 1994 stod [[Aarhus Turistforening]] i spidsen for arbejdet. Med oprettelsen af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 opstod der et uformelt samarbejde med turistforeningen, og det førte i 1994 til oprettelsen af driftsorganisationen [[Tourist Århus]], der blev drevet af [[Region Århus Fonden]]. I 2005 blev samarbejdet afløst af [[Visit Aarhus Fonden]], der var resultatet af erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_III.2C_2001-2005|Vækst i Århus III]], hvor turistfremmearbejdet fik en mere fremtrædende rolle i erhvervspolitikken.


==== Læs mere ====
==== Læs mere ====
Læs om [[Turismepolitik i Aarhus]].
Læs om:
* [[Danmarks mest attraktive uddannelsesby]].
* [[Fusionen mellem Ingeniørhøjskolen og Aarhus Universitet 1998-2012]].
* [[Udflytning af Landbohøjskolen 2002-03|Forslag til flytning af Landbohøjskolen til Østjylland 2002-03]].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=110182 Navitas].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109956 Center for Miljø- og Energiforskning i Danmark].
 


Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&collection=39 Michael Bruuns arkiv].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109935 Danmarks mest attraktive uddannelsesby].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109942 Turistfremmearbejdet].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109953 Landbohøjskolen].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=110181 Ingeniørhøjskolen].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=108162 Aarhus Universitet].
 
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&collection=39 Tidligere erhvervschef Michael Bruuns samling].
** Materiale vedr. tekniske/naturvidenskabelige uddannelser, se æske 49.
** Rapporten ''Undersøgelse af behovet for nye tekniske-naturvidenskabelige uddannelser i Århus området'', 1999, se æske 59.
** Materiale vedr. forslaget om flytning af Landbohøjskolen, se æske 38.
** Materiale vedr. Navitas/Center for Miljø- og Energiforskning i Danmark, se æske 39.


== IT-tiltag ==
== IT-tiltag ==
Linje 150: Linje 209:


==== Konsortiet for sikre og sunde fødevarer ====
==== Konsortiet for sikre og sunde fødevarer ====
I 2005 blev [[Konsortiet for sikre og sunde fødevarer]] etableret med henblik på at igangsætte offentlig og privat forskning i nanoteknologi, IT og fødevarer. Konsortiet blev skabt som et resultat af flere års forarbejde, hvor bl.a. [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Flemming Knudsen]] og amtsborgmester [[Johannes Flensted-Jensen]] havde været på en studietur til Silicon Valley i USA, hvor der blev skabt kontakt til interesseorganisationer inden for nanoteknologi. Som et resultat nedsattes i 2003 en tænketank, der skulle undersøge de erhvervsmæssige potentialer i nanoteknologi i Aarhus. Tænketankens arbejde ledte siden i 2005 til etableringen af Konsortiet for sikre og sunde fødevarer, hvor bl.a. [[Arla|Arla Foods]], Aarhus United ([[Aarhus Oliefabrik]]), [[Danisco]] og [[Aarhus Universitet]] deltog.
I 2005 blev [[Konsortiet for sikre og sunde fødevarer]] etableret med henblik på at igangsætte offentlig og privat forskning i nanoteknologi, IT og fødevarer. Konsortiet blev skabt som et resultat af flere års forarbejde, hvor bl.a. [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] og amtsborgmester [[Johannes Flensted-Jensen]] havde været på en studietur til Silicon Valley i USA, hvor der blev skabt kontakt til interesseorganisationer inden for nanoteknologi. Som et resultat nedsattes i 2003 en tænketank, der skulle undersøge de erhvervsmæssige potentialer i nanoteknologi i Aarhus. Tænketankens arbejde ledte siden i 2005 til etableringen af Konsortiet for sikre og sunde fødevarer, hvor bl.a. [[Arla|Arla Foods]], Aarhus United ([[Aarhus Oliefabrik]]), [[Danisco]] og [[Aarhus Universitet]] deltog.


==== Læs mere ====
==== Læs mere ====
Linje 162: Linje 221:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109949 IT Vest].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109949 IT Vest].


== Erhvervschefer i Aarhus ==
== Trafik og infrastruktur ==
Liste over chefer for Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling:
==== Planer om en ny lufthavn i Østjylland ====
* 1991-2005: Ingeniør [[Michael O. Bruun]].
I 1946 blev Tirstrup Lufthavn - siden 1993 kaldet [[Aarhus Lufthavn]] - taget i brug for civil flytrafik som en midlertidig løsning, inden der på et senere tidspunkt skulle anlægges en lufthavn med en mere central placering tættere på Aarhus. Imidlertid endte lufthavnen i Tirstrup med at blive af mere permanent karakter. Til trods for det har ønsket om en ny lufthavn igennem 70 år været et løbende erhvervspolitisk emne, hvor det bl.a. er blevet foreslået at placere en ny lufthavn ved endten [[Egå-planen|Egå]], Hammel eller [[Thomasminde]] nord for [[Trige]]. Siden sin oprettelse i 1991 har [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] været en aktiv aktør i diskussionerne.
* 2005- : Økonom [[Jan Beyer Schmidt-Sørensen]].
 
==== Containerhavnen ====
[[Aarhus Byråd]] godkendte i 1998 den mest omfattende udbygningsplan i [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havns historie]], hvorved Østhavnen kunne forlænges adskillige kilometer ud i havet og skabe plads til en ny [[Containere på Aarhus Havn|containerterminal]] til afløsning af den hidtidige på Nordhavnen. Forud var gået et omfattende politisk arbejde, hvor daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og daværende havnedirektør [[Kaj Schmidt]] havde løbende forhandlinger med Mærsk. Første etape af havneudvidelsen stod færdig i 2001 og anden etape i 2007. Yderligere udvidelser planlægges gennemført frem til 2023.
 
==== Læs mere ====
Læs om:
* [[Aarhus Lufthavn|Aarhus Lufthavn 1946-]].
* [[Egå-planen|Lufthavnsplanen i Egå 1944]].
* [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstinesminde Flyveplads 1939-59]].
* [[Det Midtjyske Lufthavnsråd|Det Midtjyske Lufthavnsråd 1998-2009]].
* [[Aarhus Transport Group|Aarhus Transport Group 1993-]].
* [[Containere på Aarhus Havn]].
* Frandsen, Henrik Mølgaard: ''Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945'', ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 2010. Læs online [http://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/book/11 her] (ekstern side).
** Om lufthavnsdebatten se s. 129-36.
** Om det politiske arbejde, der ledte frem til udbygningen af containerhavnen fra 1998 og frem, se s. 136-59.
 
 
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=110180 Aarhus Lufthavn].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/persons/109342 Tidligere erhvervschef Michael Bruuns samling].
** Materiale vedrørende Lufthavnssagen 1997-1999 ligger i æske 52 og 53.
** Rapporten ''En økonomisk undersøgelse af en eventuel ny lufthavn i Århus området'', 1997, ligger i æske 59.
 
== Turismepolitik i Aarhus ==
[[Aarhus Kommune]] har haft et turistfremmearbejde i mere end 100 år. Fra 1897 til 1994 stod [[Turismepolitik i Aarhus]] i spidsen for arbejdet. Med oprettelsen af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 opstod der et uformelt samarbejde med turistforeningen, og det førte i 1994 til oprettelsen af driftsorganisationen [[Tourist Århus]], der blev drevet af [[Region Århus Fonden]]. I 2005 blev samarbejdet afløst af [[Visit Aarhus Fonden]], der var resultatet af erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_III.2C_2001-2005|Vækst i Århus III]], hvor turistfremmearbejdet fik en mere fremtrædende rolle i erhvervspolitikken.
 
==== Læs mere ====
Læs om [[Turismepolitik i Aarhus]].
 
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&collection=39 Michael Bruuns arkiv].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109942 Turistfremmearbejdet].
 
 
== Brandingstrategien viden, puls, rødder 2002-04 ==
[[Brandingstrategien viden, puls, rødder]] blev udarbejdet i årene 2002-04 med henblik på at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby. Strategiens tre slagord promoverede Aarhus’ status som en uddannelsesby (viden), byens store andel af unge, der gav den en særlig dynamik (puls) og byen rødder helt tilbage til vikingetidens [[Aros]] (rødder).
 
==== Læs mere ====
Læs om [[Brandingstrategien viden, puls, rødder]].
 
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&collection=39 Michael Bruuns samling]. Se æske 37.
 
== Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992 ==
I kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen i 1991 blev borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og en mindre aarhusiansk delegation inviteret til Skt. Petersborg i anledning af navneforandringen, der fjernede navnet Leningrad. Efterfølgende etablerede [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] et samarbejde med Skt. Petersborg med henblik på at bistå med at få ændret byens overvejende militære industrielle kompleks til at rumme flere virksomheder, der producerede til et forbrugerorienteret marked.
 
Der var på det tidspunkt omkring Aarhus en større koncentration af fødevarevirksomheder samt virksomheder, der producerede udstyr til bearbejdning af fødevarer. Derfor var det naturligt at rette erhvervsomstillingsprojektet mod fødevareproduktion. Som led i forberedelserne besøgte Erhvervsafdelingen i 1992 flere russiske virksomheder, og der blev afholdt en konference med henblik på at skabe kontakt mellem danske/østjyske og russiske virksomheder. Ud af 100 potentielle danske virksomheder deltog der imidlertid kun 12 heriblandt MD Foods (i dag [[Arla]]), Danish Crown og Tholstrup Cheese.


==== Læs mere ====
==== Læs mere ====
[[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]].
Læs om [[Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992]].
 
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109382 Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg].
 
 
== Fødevarer ==
Igennem 1990’erne og 00’erne var fødevareerhvervene et fokusområde i Aarhus Kommunes [[Vækst i Aarhus|erhvervshandlingsplaner]].
 
=== Dansk Fødevare Forum 1994- ===
[[Dansk Fødevare Forum]] blev etableret i 1994 som et netværk for virksomheder og organisationer i fødevareindustrien. Heriblandt var nogle af Danmarks største virksomheder. Etableringen af forummet var en udløber af den første erhvervshandlingsplan [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_Århus.2C_1993-1997|Vækst i Århus]] (1993-1997).
 
Som afsæt lå en strategi om at styrke profilen af den fødevareindustrielle sektor samt dens stærke position i Aarhusområdet. Dansk Fødevare Forum var fra starten en landsdækkende forening med hjemsted i Aarhus, hvor Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling varetog sekretariatsfunktionen. Foreningen skulle via sine initiativer til fremme af den danske fødevareindustri samtidig markere dens solide tilstedeværelse i Aarhus.
 
=== Agro Food Park ===
[[Agro Food Park]] er en virksomhedspark for virksomheder specialiseret i landbrug og fødevarer og er beliggende i Skejby. Parken blev etableret i 2009 på initiativ af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Aarhus Kommune.
 
=== Læs mere ===
* Læs om [[Dansk Fødevare Forum]].
* Læs om [[Agro Food Park]].
 
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109954 Dansk Fødevare Forum].
 




MiaGulvadJørgensen
10.897

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/25025...71108"