Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu [[Magasin|Magasin du Nord]]). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu [[Åboulevarden|Aaboulevarden]] 54).

=== Politiet overtager Rådhuset ===

=== Aarhus Politigård ===

I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative [[JME betonenterprise]] opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få.

[[Kategori: Det 19. århundrede]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]