Emanuel Sejr

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Emanuel Sejr (i midten) fotograferet i forbindelse med fratrædelsen fra stillingen som overbibliotekar for Statsbiblioteket. Sejrs efterfølger på posten var den blot 33-årige Ib Carlo Magnussen (til højre).

Emanuel Jensen Sejr (1891-1980) var en af byens mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Både som chef for Statsbiblioteket i Aarhus og som en anerkendt byhistoriker satte han sig varige aftryk.

Blev født 29. september 1891 i Nølev ved Odder[1] - døde 17. januar 1980 i Aarhus.

Søn af lærer Jens Sejr Jensen (1861–1935) og Julie Andersen (1864–1951. Borgerligt gift 1920 i København med Harriet Johanne Varfeldt (1896-1982).


Lærersønnen fra Nølev

Det lå ikke i kortene, at lærersønnen fra Nølev ved Odder skulle drive det så vidt. Efter endt studentereksamen ved Katedralskolen begyndte Emanuel Sejr i 1912 at studere dansk og tysk ved Københavns Universitet, men Sejr fandt sig aldrig rigtig tilrette i København.

Tilfældigheder førte ham tilbage til Aarhus. For ikke at ligge sin fars pengepung unødigt til last, søgte og fik Sejr et job på Statsbiblioteket i maj 1913. Væk fra det åndstunge studieliv fandt han en harmonisk hverdag i biblioteksvæsenet. Fra et job på gulvet avancerede Sejr i 1917 til underbibliotekar, i 1931 til bibliotekar for i 1936 i en alder af blot 45 år at blive udnævnt til overbibliotekar for Statsbiblioteket.

Det var absolut ikke rampelyset, som Sejr stræbte efter. Venner og fagfæller måtte overbevise ham om, at han skulle søge chefstillingen. Et job som han nærmest var selvskreven til grundet hans fremragende forhandlingsevner og faglige indsigt.

Forhandlingsevnerne havde han brug for, da han sammen med daværende overbibliotekar Vilhelm Grundtvig fra 1927 til 1938 kæmpede for, at Statsbiblioteket blev Aarhus Universitets bibliotek.

At dette lykkedes var noget af en bedrift. Forholdene på Vester Allé 12, som dengang husede Statsbiblioteket, i dag Aarhus Stadsarkiv og Erhvervsarkivet, egnede sig på ingen måde til opgaven. Det bundsolide hus var fyldt til bristepunktet, og funktionen som universitetsbibliotek krævede samlingen udvidet drastisk. Læg hertil at der fra flere sider var modstand mod Statsbiliotekets nye dobbeltrolle som udlånsstation, altså overcentralbibliotek, for de kommunale biblioteker i Jylland og på Fyn samt et statsligt universitetsbiblioteket. Det var en uset konstruktion, som Sejrs fik kæmpet hjem.

Tårnet og taburetten

Sejr tog efterfølgende fat på at flytte Statsbiblioteket. Universitetsparken var den naturlige placering. I 1944 indsendte Sejr og den kongelige bygningsinspektør C. F. Møller et skitseforslag til en nybygning til myndighederne. Krigssituationen og det senere byggestop hindrede dog længe sagens videre fremme. Først i efteråret 1954 nedsatte Undervisningsministeriet et byggeudvalg, og i 1957 blev et færdigt skitseprojekt til Bogtårnet afleveret til ministeriet.

Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, Ib Carlo Magnussen, skulle have frie hænder til at indrette nybygningen og ikke være bundet af sin forgænger. Taburetklæberiet lå ikke for mig, som Sejr senere har udtalt. Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor.

Lokalhistorien kaldte

Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier.

Han havde siden 1920erne indsamlet et enormt og imponerede kartotek over store og små begivenheder i Aarhus historie. Ældre årgange af Århus Stiftstidende var den fortrukne kilde, når fortid en skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også her kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970erne blev Sejrs Sedler renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved Aarhus Stadsarkiv.

Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i sit liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket, for det eneste han efterlod sig, som kunne bruges af andre.

Flere henvendte sig for at søge oplysninger i hans kartotek. 'En dag kom en kunstfyrværker og ville have besked om sit fag i Aarhus i fortiden. Han lærte, at forgængerne var sprunget i lufte med deres fyrværkeri. Men lærte han noget af det? Sejr mødte ham nogle dage efter på gade godt bundet ind. Turen var kommet til ham også'.

Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920erne som en jordnær økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev kom interessen. Og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler.

Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus historie, firbindsværket Aarhus gennem Tiderne, som udkom 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved Aarhus Byjubilæum i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye rådhus blev indviet.

Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade

Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live.

Den ære tilfaldt Emanuel Sejr. Biblioteksgade, mellem Åboulevarden og Christiansgade, blev i 1965 omdøbt til Emanuel Sejrs Gade.

Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren Lars Larsen-Ledet. Han skulle i sin tid have en gade på Frederiksbjerg opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem Skt. Johannes Kirke og Nordre Kirkegård. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i arresten kunne jo heller ikke protestere.

Selv om Emanuel Sejr altid har lagt hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie.

Andre hverv og interesser

Emanuel Sejr sad i Aarhus Teaters repræsentantskab, var næstformand i Biblioteksforeningen, i 1956 blandt initiativtageren til Århus byhistoriske Udvalg sammen med overarkivar Vagn Dybdahl, byrådsmedlem og senere borgmester Bernhardt Jensen samt overbibliotekar ved Aarhus Kommunens Biblioteker Aage Bredsted. Desuden var Sejr fast musikanmelder på Århus Stiftstidende.

Han har ofte tøvende overtaget de hverv, han af hensyn til kulturforetagender ikke mente at kunne undslå sig for.

Kilder

  • Århus Stiftstidende 28. september 1941
  • Århus Stiftstidende 28. september 1951
  • Århus Stiftstidende 18. september1966
  • Demokraten 28. september 1966
  • Berlingske Tidende 19. januar 1980
  • Dansk Bibliografisk Leksikon – opslag Emanuel Sejr
  • Aarhus Universitets årsberetning 1962/63
  1. Kirkebog Nølev sogn

{{#coordinates:primary|56.154642|10.200142}}