Lars Larsen-Ledet

Lars Larsen-Ledet: Afholdsbevægelse, social bevidsthed og genstand for byrådsdebat

Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.

Afholdsbevægelsens rødder går tilbage til oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen på det 19. århundrede. Én af de store, danske afholdsfolk var Journalisten Lars Larsen-Ledet (1881-1958). Han blev født på Overgård, Furreby ved Hjørring, døde på Sønderborg Statshospital og er idag begravet på Viby Kirkegård, Aarhus.

Strømningen stammer hovedsageligvis fra USA og bevægelsens centrale anliggende er virkeliggørelsen af ønsket om at tage ansvar for eget liv, hvilket har manifesteret sig politisk, etisk og religiøst gennem en række folkelige bevægelser, heriblandt Afholdsbevægelsen. Konkret er ønsket kommet til udtryk i at bevægelsens tilhængere har taget afstand fra at drikke alkohol. Afholdsbevægelsens mærkesag var derfor et nationalt alkoholforbud, og tilhængerne organiserede sig således med henblik på, at vinde flest mulige til denne livsindstilling.

Larsen-Ledet kom til Aarhus i 1905, og arbejdede i den forbindelse for avisen "Jydsk Morgenblad". Han var desuden medlem af Viby sogneråd i 1917-21, og hans erindringer kan findes i hans selvbiografi i 10 bind "Mit Livs Karrusel" (1945-57) larsen-ledet; Bestil materiale.

Foruden at have været elev på Askov Højskole, studeret på det franske Sorbonne Universitet samt The Ruskin College i Oxford, var Larsen-Ledet, som nævnt, en central skikkelse i Den danske Afholdsvægelse i egenskab af foredragsholder, debattør, redaktør og skribent for Afholdsbevægelsens avis, "Afholdsbladet" fra oprettelsen i 1906-40.

Larsen-Ledet bestred også posten som formand for Danmarks Afholdsforening på et tidspunkt hvor foreningen og afholdssagen var udfordret, efter at højesteretssagfører C.C. Heilesen havde trukket sig, fordi han ikke havde formået at: „genplacere afholdssagen som en betydnings sag i folkets bevidsthed“.

Larsen-Ledet var en mand med mange facetter og korrespondancer viser, at han var en mand med mange jern i ilden.

Hans livssyn var grundlæggende pacifistisk og internationalt præget, hvilket betød, at han eksempelvis også sad med i bestyrelsen for Dansk Fredsforening og senere var tilsluttet den globale „Good Templar orden, I.O.G.T“. Om sig selv udtalte han i et interview til Aarhus Stifttidende fra 1949:

"Jeg ønsker absolut ikke at være nogen anden end den, jeg er. Jeg er fuldkommen tilfreds med den Karusel, jeg kører rundt i, og jeg er ikke misundelig paa dem, der synes, at deres er rigere udstyret og har mere liflig Musik i Lirekassen."

Larsen-Ledet kendte både til livets glæder og sorger. Larsen-Ledet fik fem børn, Grete (1909-1998), Clement (1915-1984), Tine (1918-1919), Tine (1919-1991) og Dorte (1927-1975). Men han og familien mistede på tragisk vis i 1919 en kun 11 måneder lille datter, fremgår det af en artikel i Aarhus Stiftstidende.

Larsen-Ledet var politisk aktiv, sad i den radikale hovedbestyrelse fra 1912-21 og var optaget af sociale forhold, hvilket afspejles i hans virke, politisk og i afholdsbevægelsen. Han var liberal på en sådan måde, at han på den ene side hyldede liberalismens ideer om frihed på det åndelige og kulturelle felt og på den anden side distancerede sig fra liberalismens økonomiske aspekter.

Larsen-Ledet fik i 1953 en gade opkaldt efter sig. Den gade på Trøjborg, som vi idag kender som Larsen-Ledets Gade, blev dog oprindeligt anlagt under navnet Aldersrovej. Navneændringen, som var oppe i byrådet, var dog ikke en helt uproblematisk sag.

I de trykte byrådsforhandlinger fra perioden 1951- 53 blev foreslaget om hvorvidt en gade, Sønderport på Langenæs, skulle opkaldes efter Larsen-Ledet, omtalt. Sønderports beboere protesterede imod indstillingen: „Navnet Sønderport var uheldigt, fordi den oprindelige Sønderport lå et helt andet sted. Beboerne havde på forskellig måde protesteret mod det ny navn, og det var for så vidt kedeligt“.

Larsen-Ledet blev på mødet karakteriseret som en "mand, som nok kunne få en gade opkaldt efter sig, men han ville næppe tage sig nær, om der blev strid om hans navn".

Sagens konflikt syntes at have to niveauer: Et historisk og et etisk. Historisk: Sønderports beboere protesterede imod navneforandringen, fordi, man mente, at det oprindelige Sønderport lå et andet sted end stedets egentlige placering. Og etisk, kunne man opkalde en gade efter en nulevende person? Foreslaget blev imidlertid ikke til noget.

Etisk stillede man sig selv spørgsmålet om hvorvidt man kunne opkalde en gade efter en nulevende person. Rådmand I.C. Sørensen - deltager på byrådsmødet d. 6. december, 1951 – tilkendegav at: "det var en kendt sag, at intet kan ophidse så meget som gadenavne og fældning af træer, og det viste sig også her"7.

Forslaget vedrørende Sønderport blev taget af bordet, men byrådet besluttede d. 30. april 1953 som alternativ, at ændre navnet på en del af Aldersrovej til Larsen-Ledets Gade.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
• Ib Gejl, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 211-212 Bestil materiale