Sønderport
Sønderport er en gade, som ligger på Frederiksbjerg. Gaden ligger mellem Rudolph Wulffs Gade og Skanderborgvej.
Navngivet i 1939 som gaden foran den sydvestlige afslutning af karrébebyggelsen mellem Skanderborgvej og Rudolph Wulffs Gade. Gaden omfatter kun fire husnumre. Samtidig blev det navnet på det nyopførte ejendomskompleks. Dette er opført efter tegninger af arkitekt Tyge Klemann. Da der aldrig har været en af byens tidligere byporte på dette sted, forsøgte byrådet da også i 1951 at få ændret navnet. Afholdsagitatoren Lars Larsen-Ledet boede på det tidspunkt i Kongsvang. I anledning af hans 70-års fødselsdag ville man gerne opkalde en gade efter ham. I Sønderport lå imidlertid en købmandsforretning, der solgte spiritus, og byrådet måtte opgive at få gadenavnet ændret.
Sønderport på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018