9.452
redigeringer
Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen: Forskelle mellem versioner
Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen (vis kildekode)
Versionen fra 23. jun. 2021, 13:27
, 23. juni 2021→Arbejde
Hhoej (diskussion | bidrag) |
m (→Arbejde) |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek. | I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek. | ||
De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]]. | De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. | ||
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen. | Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen. | ||