Knudrisgade
Knudrisgade er en gade, der ligger i Nørre Stenbro kvarteret. Den ligger mellem Nørreport og Østbanetorvet.
Det er af og til fremført at navnet skulle stamme fra en mand, der hed Knud Riis, og som boede i området. Det kommer snarere af naturforholdene på stedet. Til beskrivelse af en fremspringende bakke har man brugt ordet knude, hvilket bl.a. indgår i det mere udbredte Knudshoved. Den fugtige bakke har været bevokset med et krat eller en lille skov, hvortil også bruges betegnelsen ris. Sættes ordene sammen, får man en risbevokset bakkeknude. Den projekterede gade ses på et bykort fra 1858, men navnet kommer først almindeligt i brug fra 1867, hvor den sydlige del af Knudrisgade bliver bebygget.
Aarhus Byråd vedtog at navnet Knudrisgade på byrådsmødet den 5. februar 1891 efter indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse.
Adresser på Knudrisgade
Knudrisgade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Aarhus Byråds journalsager (pdf)