Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen: Forskelle mellem versioner

'''Rudolf Frimodt Clausen''' og '''Ejnar Høvring Nielsen''' gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra Kunstakademiet i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af Aarhus Bygningskommission i 1911-1937.

Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902).  Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].  

Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

[[Fil:Tagenhus 2015.JPG|300px|thumb|right|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]] maj 2015]]

Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]] - [[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.