5.860
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning. | Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning. | ||
I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra | I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek. | ||
De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]]. | De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]]. |
redigeringer