Alfred Mogensen (1900-1986)

Alfred Mogensen (født i Aarhus den 15. marts 1900, død den 4. januar 1986) var en dansk arkitekt. Han blev født den 15. marts 1900 i Aarhus og døde den 4. januar 1986.

Han var stadsarkitekt i Aarhus i 25 år fra 1943-1968. Han er især kendt for Aarhus’ første parkbebyggelse Strandparken, der blev bygget i funktionalistisk stil (1935-1937 og 1953-1955), det daværende folkebibliotek i Mølleparken (1934), Skovvangskolen (1935), Møllevangskolen (1945-1951), rækkehusene på Marselis Boulevard (1934-1937), Sygekassen Aarhus i Østergade (1937-1938) samt Folkets Hus i Amaliegade (1938).

Biografi

Alfred Mogensens liv udspillede sig stort set uden undtagelse i Aarhus, hvor han startede sin uddannelsesmæssige løbebane med en afgangseksamen fra N. J. Fjordsgades Skole i 1916 (Århus Stiftstidende, 18. august 1991, s. 31). Derefter fik han et svendebrev som tømrer i 1920, der blev efterfulgt af en uddannelse på Aarhus Tekniske Skole, der blev afsluttet i 1921. Han var derudover tilknyttet forskellige tegnestuer i både hjembyen Aarhus og i København.

Han fik blandt andet erhvervsmæssig erfaring, da han fik ansættelse hos arkitekt Johannes Frederiksen i Aarhus samt bistod professor Kaj Gottlob under opførelsen af Skt. Lukas Kirke i Aarhus, hvor Mogensen arbejdede som konduktør på projektet. I 1925 fik han ansættelse på Stadsarkitektens Kontor i Aarhus (Århus Stiftstidende, 2. februar 1968, s.8). Selvom Stadsarkitektens Kontor skulle vise sig at blive hans arbejdsplads sidenhen, så var det i første omgang arbejdet som selvstændig arkitekt, der skulle prøves af. Derfor valgte han at opsige sin stilling hos Stadsarkitekten og fortsætte som selvstændig arkitekt i 1931, da opførelsen af det daværende Folkebibliotek i Mølleparken gav ham rigeligt arbejde at se til. (Århus Stiftstidende, 6. maj 1931, s. 7). Efter 12 år som selvstændig tiltrådte han stillingen som Aarhus’ anden stadsarkitekt efter Frederik Draiby trådte tilbage i 1943 (Århus Stiftstidende, 2. februar 1968, s.8).

Stadsarkitekt

I 25 år var Mogensen stadsarkitekt i Aarhus. Da han tiltrådte stillingen i 1943, skete der omrokeringer i Stadsarkitektens Kontor. Tre afdelinger oprettes i stedet for en: Afdeling A, B og ejendomsafdelingen. I 1946 oprettes afdeling C, der skulle stå for byplanarbejdet, da det hidtil var blevet en større og større del af kontorets arbejde. I 1947 udarbejdede afdeling C en egnsplan for den bymæssige udvikling i alle kommunerne, der endeligt blev vedtaget som Egnsplan for Storårhus i 1954. (Louis Jensen Det muliges kunst. Et essay i anledning af 75-års jubilæet for stadsarkitektens kontor Århus Kommune, 1994, s.15). Det var også i 1954, at Ny Hovedgade-planen blev vedtaget af Aarhus Byråd, der dog aldrig blev realiseret. Det skulle have været en trafikåre nord-syd gennem Indre By, men blev aldrig realiseret grundet mangel på økonomisk støtte. Alligevel kan man se spor af den i nutidens Aarhus, hvor Busgaden og Nørrebrogade og Nørreports udformning vidner om projektet.

I 1966 kom der en ny egnsplan, der ville omdanne Indre By ved en opføring af butiks- og kontorbygninger. Derudover skulle der være motorvejsindføringer, parkeringsanlæg og udbyggede ringvejssystemer. Et projekt, der, ligesom Ny Hovedgade-planen, strandede grundet økonomi (Louis Jensen Det muliges kunst. Et essay i anledning af 75-års jubilæet for stadsarkitektens kontor Århus Kommune, 1994, s.16). I 1968 fratrådte Mogensen stillingen som stadsarkitekt grundet alder og overlod pladsen til afdelingsarkitekt Sven Pedersen (Århus Stiftstidende, 1. maj 1968, s. 12).

Personlige historier

Alfred Mogensen havde sit virke i Aarhus både arbejdsmæssigt og privat. Han blev født i byen, hvor hans far, Mogens Mogensen, var snedkermester (Århus Stiftstidende, 2. februar 1968, s.8) og døde i Aarhus som 85-årig (Århus Stiftstidende, 12. januar 1986, s. 26).

Selvom det aarhusianske område var omdrejningspunktet i hans liv, så var han ikke bleg for at søge inspiration i arkitekturen i udlandet. Da han for eksempel arbejdede på opførelsen af Folkebiblioteket i Mølleparken i 1930’erne sammen med arkitekt Harald Salling-Mortensen, rejste de til flere tyske byer for at søge inspiration i tyskernes moderne biblioteksbygninger, både indvendig og udenpå (Århus Stiftstidende, 27. maj 1931, s. 2). Strandparken, Aarhus’ første parkbyggeri, blev på samme måde også bygget ud fra Mogens inspiration fra København og udlandet, hvor parkbyggerier tidligere var blevet brugt. (Århus Stiftstidende, 18. august 1935, s. 9).

Privat boede han blandt andet i en villa på Gentoftevej i Aarhus med sin familie indtil han i 1935 flyttede ud i et rækkehus på Marselis Boulevard 19. Rækkehuset havde han selv bygget og var en ny måde at bo på i samtidens Danmark (Århus Stiftstidende, 7. maj 1936, s. 4). Husholdningen bestod, foruden Mogensen selv, af den jævnaldrende hustru Ingeborg Karen Mogensen, døtrene Mi (f. 1931) og Jo (f. 1934) samt husassistenten Dorthea (Skattemandtalslister, Marselis Boulevard 1936, Marselis Boulevard 19 s.85, arkiv ID:000210474).

Mogensen blev beskrevet i pressen som en omgængelig, elskværdig, praktisk anlagt og fordomsfri mand, der var lydhør overfor andres holdninger og synspunkter. Når det kom til det faglige aspekt, gik han ikke på kompromis og fulgte reglerne til punkt og prikke, hvilket formodentlig var årsagen til, at han fik knyttet øgenavnet “mandarin” til sin person af en kendt industrimand. Øgenavnet kan forstås som, at Mogensen kunne fremstå lidt for rigid i sin tolkning af reglerne inden for hans stilling som stadsarkitekt. En artikel i Århus Stiftstidende mente dog ikke, at det var et retvisende billede af ham og fremhævede, at Mogensens fortid som selvstændig arkitekt netop gjorde, at han ikke blev en regelrytter (Århus Stiftstidende, 2. februar 1968, s.8); (Demokraten, 2. februar 1968, s. 9).

Mogensen var medlem af Aarhus Nordre Rotaryklub (Århus Stiftstidende, 1. december 1973, s. 10) og fra 1934 medlem af Akademisk Arkitektforening (Århus Stiftstidende, 14. marts 1985, s. 4).

Af frivillige ting kan der nævnes et par ting. Da hans gamle klasse på N. J. Fjordsgades Skole havde 25-års jubilæum i 1941, var det Mogensen, der arrangerede jubilæet (Århus Stiftstidende, 18. august 1991, s. 31), og da Barthsgade 20 i Aarhus skulle ombygges til en vuggestue, stod Mogensen for planlægningen af ombygningen uden at tage løn for det (Århus stiftstidende, 24. juni 1943, s. 12).

Projekter

Folkebiblioteket

Mogensen stod bag Folkebiblioteket i Mølleparken i Aarhus (1934) sammen med arkitekt Harald Salling-Mortensen. De to havde opnået en første plads i konkurrencen om at bygge et nyt folkebibliotek i byen. (Ib Gejl (red.) og Århus Byhistoriske Udvalg Århus. Byens borgere. 1165-2000 2000, s. 232-233). Konkurrencen blev afgjort i 1931, hvor de blandt andet vandt, fordi de, som de eneste deltagere, havde taget højde for at dække Vestergades baggårde i deres forslag. (Århus Stiftstidende, 17. februar 1931, s. 8). Folkebiblioteket blev det største udenfor København (Århus Stiftstidende, 5. juli 1934, s. 2).

Strandparken

Et af Mogensens mest kendte aftryk på byen er Strandparken, der fremstod som et epokegørende bidrag til arkitekturen i Aarhus (Århus Stiftstidende, 12. marts 1989, s. 58). Det var den første parkbebyggelse i Aarhus og tog sit udgangspunkt i en ide fra malermesteren Andreas Boysen (1882-1949), der både allierede sig med Mogensen og direktøren J. Strands. Mogensen var begejstret for ideen og kom med forslaget om, at det skulle bygges som en parkbebyggelse (Århus Stiftstidende, 18. august 1935, s. 9). I 1935 oprettede de tre førnævnte aktieselskabet Strandparken (Århus Stiftstidende, 3. februar 1966). Mellem 1935-1937 blev de første 18 røde, gule, grønne og blå bygninger opført. Det var luksuslejligheder med køleskab, udsigt og nedfaldsskakt. Byggeriet blev dog ramt af økonomiske problemer. De blev dog afløst i 1940’erne, da boligmanglen fik byggeriet tilbage på sporet. Da placeringen af de fire manglende blokke dog lå samme sted som fire beskyttelsesrum, kunne byggeriet af de fire resterende blokke først lade sig gøre i 1953. I 1955 kunne de sidste fire blokke endelig indvies. (Århus Stiftstidende, 9. februar 2018, s. 12); (Strandparken - AarhusWiki)

Det er funktionalistiske boliger med lys og luft til beboerne. Bygningerne har lave tage, og Mogensen har både tænkt over orientering og indretning af boligerne i forhold til lysindfald (Strandparken - AarhusWiki). Derudover har lejlighederne udsigt over bugten og blev indrettet med de nyeste opfindelser inden for teknik (Århus Stiftstidende, 15. marts 1935, s. 5). Under rejsegildet på de første 8 blokke i 1935 roste borgmesteren H.P. Christensen projektet og mente, at det ville klæde byen. Derudover udtalte han “sin Glæde over de tre Bygherrers Vovemod (Århus Stiftstidende, 18. august 1935, s. 3). I Århus Stiftstidende udtrykte en unavngiven skribent, at sammensætningen mellem den moderne Strandpark og Pontoppidansgades bygninger ikke er vellykket (Århus Stiftstidende, 6. januar 1936, s. 5). I en anden artikel udtrykte beboerne en stor tilfredshed med lejlighedernes bekvemmeligheder. For eksempel udtalte revyskuespilleren Duval Mols: “Som Ungkarl har man det godt. Og i Strandparken har man det dobbelt saa godt.” (Århus Stiftstidende, 30. august 1936, s. 36). De forskellige farver på bygningerne blev i 1985 udskiftet til fordel for en fortrinsvis gul farve efter en større renovering. Der var dog en bygning, der forblev rød med blå altaner. Ved en afstemning i Strandparkens fællesudvalg i 1993 blev det besluttet, at bygningen gerne måtte beholde sin røde farve, selvom den skiller sig ud blandt de resterende gule og grå blokke (Århus Stiftstidende, 16. januar 1993).

Sygekassen Aarhus (Østergade 28-38)

Alfred Mogensen tegnede også en funktionalistisk ejendom for “Sygekassen Aarhus,” der blev opført i 1937-1938 på hjørnet af Østergade og Amaliegade. Ved rejsegildet i 1937 udtrykte formand for bestyrelsen R. Kodahl, at projektet havde været ramt af vanskeligheder, inden byggeriets påbegyndelse, men det var lykkedes at overvinde dem (Århus Stiftstidende, 28. november 1937, s. 8). I 1937 opkøbte Syge- og Begravelseskassen i Aarhus flere huse, der strakte sig over adresserne Østergade 28-38. Foreningens tidligere lokaler i Sønder Allé var blevet for små efter en stor forøgelse af medlemmer, og de skulle derfor have en ny lokation.

Bygningens første sal blev brugt af Syge- og Begravelseskassen, mens tredjesalen blev brugt af en fødeklinik. Derudover blev bygningen brugt til treværelses lejligheder samt en tandlæge, speciallæge og forskellige butikker (Århus Stiftstidende, 25. september 1938, s. 12). Sygekasserne var i samtidens Danmark en central del af borgernes liv, der sikrede dem hjælp i tilfælde af sygdom. Fra 1933, i forbindelse med den nye socialreform, skulle alle over 21 år være medlem af en sygekasse. Sygekasserne blev endeligt afskaffet i 1973, da den offentlige sygesikring trådte i kraft. I Aarhus skiftede foreningen navn til “Sygekassen Aarhus” og var den største sygekasse i Aarhus i de første årtier af 1900-tallet.

Skovvangsskolen og Møllevangskolen

Mogensen var også manden bag flere skoleprojekter. Han vandt en førstepræmie i 1933 sammen med arkitekt Harald Salling-Mortensen i konkurrencen om at tegne Skovvangskolen på Skovvangsvej (Ib Gejl (red.) og Århus Byhistoriske Udvalg Århus. Byens borgere. 1165-2000 2000, s. 232-233). Aarhus var en by i vækst med en stigende bosættelse i det nordlige Aarhus, hvilket krævede en ny skole i området. I 1937 kunne skolen endelig indvies, der var bygget efter funktionalismens forskrifter med en enkel og funktionel arkitektur i mursten, beton og glas. Skolen hjalp med at varetage det stigende antal elever i området, men i slutningen af 1930’erne havde man brug for endnu en skole.

Denne gang skulle skolen ligge i nærheden af Vestre Ringgade, og i 1941 gik Mogensen og Salling-Mortensen atter i gang med at tegne en skole. Undervejs løb projektet ind i problemer, da en manglede godkendelse til at bruge cement forsinkede arbejdet. Derfor blev skolen først officielt indviet i februar 1951. Grundet mangel på cement og jern blev skolen bygget uden trapper. Bygningen er bemærkelsesværdig, fordi det var første gang i Danmark, at et skolebyggeri havde belysning fra to sider i klasseværelserne.

Vorrevangskolen

Under Mogensens ledelse som stadsarkitekt blev Vorrevangskolen på Vorregårds Allé opført fra 1953-60. Det var et funktionalistisk byggeri, der som noget nyt havde gårdhaver, der adskilte klasseværelserne. Bygningen blev opført i gule teglsten og har flere ligheder med Katrinebjergskolens anlægs udformning: “Normalklasserne er også her samlet i en-etages, parallelle fløje med sidekorridorer og med fra tre til fem klasser i hver fløj.” (Preben Rasmussens udklipssamling, Aarhus Stadsarkiv). Skolen var for perioden en moderne skole med plads til 1.100 elever, der lå i et kvarter i Aarhus, der knap nok var bebygget, da projektet blev påbegyndt i 1953 (Aarhus Amtstidende, 6. januar 1960). Skolen blev endelig indviet i 1960. Skolen blev dog brugt inden, da forskellige klasseværelser blev taget i brug lige så snart, de var færdigbygget (Aarhus Amtstidende, 20. januar 1960). Generelt var Mogensens tid som stadsarkitekt præget af moderne skolebyggerier, der har fungeret som et forbillede for resten af landet (Demokraten, 2. februar 1968, s. 9).

Rækkehusene på Marselis Boulevard

Alfred Mogensen tegnede også 17 rækkehuse på adressen 19-49 på Marselis Boulevard, der blev opført af flere omgange fra 1934-1937. Rækkehuse var en anderledes måde at bo på i samtiden. De gule murstensvillaer har alle en kælder, en stueetage og en 1. sal . Mogensen selv flyttede ind i rækkehus nummer 19, hvor hans villa blandt andet havde kakkelovn, vinterhave og almindelig have. Huset havde også et moderne køkken og en første sal med et nedstyrtningsarrangement til vasketøjet, der røg igennem skakten ned i et skab i vaskekælderen (Århus Stiftstidende, 7. maj 1936, s. 4).

Jubilæumsvillaen

Aarhus Købstad fyldte 500 år i 1941. I anledning af det havde Aarhus Permanente Udstilling året før udskrevet en konkurrence, hvor byens arkitekter skulle komme med deres bud på en jubilæumsvilla, der skulle gives til en heldig vinder. Alfred Mogensen vandt, og i 1941 begyndte opføringen af den luksuriøse villa med både opholds- og spisestue, legestue, vinterhave, forstue, gæstetoilet, køkken, pigeværelse, soveværelse, badeværelse og børnekammer. Villaen blev tildelt Tømmerhandleren Gregers Petersen fra Aarhus, der dog selv skulle betale en andel til huset i forbindelse med overtagelsen (Århus Stiftstidende, 9. januar 1994, s. 63).

Liste over bygninger i Aarhus

År	Adresse	Navn/Bygningstype	Noter
1920	P. Heises Vej 5	Villa	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1923	Gentoftevej 4	Villa	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1923	P. Heises Vej 7	Tilbygning	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1923	Bülowsgade 43		Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1927	Gentoftevej 6	Garage	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1927	Schleppegrellsgade 24		Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1927	Aldersrovej 25	Villa	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1927	Odensegade 16-18	Ombygning	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1928	Trepkasgade 10	Butik	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1928	Hallssti 3	Værksted	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1929	Stadion Allé 17-19	Ejendom	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1929	Ole Rømers Gade 71		Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1930	Mejlgade 20	Projekt	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1930	Ålborggade 1-5	Ejendom	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1930	H. N. Clausens Gade 4	Ombygning	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1930	Skt. Olufs Gade 2-4	Butik	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1930	F. Vestergaards Gade 16-18 og 26-28	Ejendomme	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1931	Oslogade 11	Villa	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1932	Sabroe Plads	Kiosk og toilet	Samarbejde med Harald Salling-Mortensen. Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1932	Immervad 5-9	Ombygning	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1932	Chr. Wærums Gade 31	Ejendom	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1933	Hellerupvej	Villa (projekt)	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1933	Hellerupvej 9 og 16	Villa	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1933	Stadion Allé 20	Ejendom	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1933	Arendalsvej 10	Villa	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1933	Marselis Boulevard 53-63	Hustømrernes Stiftelse	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1933	Silkeborgvej 32-54	Ejendom	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1933	Jyllands Allé 23-33	Stiftelse	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1934	Møllegade 3A	Aarhus Kommunes Folkebibliotek	Sammen med Harald Salling Mortensen
1934	Holmevej 2	Bolig	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1934	Strandvejen 116	Villa	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1934	Søndre Ringgade 19	Ejendom	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1934	Marselis Boulevard 19-49	Rækkehuse	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1934	Otte Ruds Gade 16 og 18	Villaer	Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
1935-1937	Strandparken, Frederiksbjerg	Stokbebyggelse	Fritliggende blokke
1935	Skovvangsvej 150	Skovvangskolen	Sammen med Harald Salling Mortensen
1937-1938	Østergade 28-30	Sygekassen Aarhus
1938	Amaliegade 21-23	Folkets Hus
1938	Hestehavevej 6, Højbjerg	Plejehjemmet Hestehaven
1938	Trige	Trige Præstebolig
1941	Dalgas Avenue 59	Jubilæumshus
1941	Ingerslevs Boulevard	Teknisk Skole	Samarbejde med Niels Christian Skjøth
1945-1951	Møllevangs Allé 20	Møllevangskolen	Sammen med Harald Salling Mortensen
1953-1960	Vorregårds Allé 109	Vorrevangskolen	Stadsarkitektens Kontor

Se også

Stadsarkitektens byplaner og byggerier.