Mejlgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(36 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Mejlgade'''  går fra [[Østbanetorvet]] til [[Skolegade]].  
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15659097104484,10.211448253658407:56.15747614197362,10.211829985478431:56.15839703369354,10.212102397193226:56.158800249570525,10.212102397194105:56.1592380600327,10.212288784168647:56.16106909165343,10.213944760686017:56.16161998089809,10.214382053199689:56.16233585897231,10.215115653202812:56.1631435084733,10.215840117557551~Mejlgade~Fra Skolegade og Bispetorvet til Kystvejen og Østbanetorvet~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>


Mejlgade har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukker vejen op for første gang under navnet Medelgade. Navnet kan føres tilbage til ordet ”mæthal” som betyder middel. I 1700-tallet bliver den betegnet Middelgade og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.
[[Fil:Mejlborg.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]]
[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|350px|thumb|right|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]]
[[Fil:Mejlgade 6.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 6 i 1908]]


Husene på den ene side af Mejlgade lå tidligere med haver helt ned til vandet. Det var først i 1871 at [[Kystvejen]] blev anlagt og der derved blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.  
Mejlgade er [[Latinerkvarteret]]s længste gade og også en af byens allerældste gader. Mejlgade har i dag et forløb, der strækker sig fra [[Skolegade]] til [[Østbanetorvet]] – det er dog kun stykket mellem Skolegade og [[Nørreport]], som er en del af Latinerkvarteret.


Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.  
===Middelgade ved havet===
Vi skal langt tilbage i tiden for at finde de første versioner af gadebetegnelsen Mejlgade. I middelalderen – nærmere bestemt i 1400-tallet – finder vi navnet Medelgade i skriftlige kilder. Navnet kan føres tilbage til ordet mæthal, som betyder middel. I 1700-tallet blev gaden betegnet Middelgade, og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.


[[Fil:Mejlborg.jpg|250px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]]
Frem til sidste halvdel af 1800-tallet gik kystlinjen helt op til baghaven af husene på Mejlgade. Det er også kystlinjes oprindelige forløb, der er årsagen til Mejlgades let buede forløb. Først efter [[Skolebakken]] blev anlagt som en promenadesti i 1862, og [[Kystvejen]] blev anlagt i 1871, blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.  
=== Mejlgades Port ===
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af byens 7 byporte. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen. Grunden til at man havde portene var at man skulle betale accise, told, for de varer man tog med ind i byen. Porten blev afskaffet i 1851 fordi tolden blev afskaffet. På grunden, hvor [[Mejlgades Port]] lå, ligger i dag [[Mejlborg]].


===Handelsgade===
I den nordlige ende af Mejlgade – hvor [[Mejlborg]] ligger i dag – lå indtil 1850’erne en af byens porte - [[Mejlgades Port]], og mange mennesker passerede derfor gennem gaden på deres vej til og fra byen. Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.


Købmandsgårde var tidligere ikke blot et sted, hvor der blev handlet. Ofte havde gårdene også en kroagtig funktion og var udstyret med en stue, hvor de rejsende kunne få en bid mad, stillet tørsten eller udfordre hinanden i et slag kort. Derfor var byens indfaldsveje et naturligt sted for købmænd at slå sig ned.


Mejlgade var fyldt med store og små købmandsgårde og fungerede i en lang periode som byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.


=== Erhverv i Mejlgade ===
=== Gammel gade med moderne asfalt ===
[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|250px|thumb|left|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]
Mejlgade er den gade i Aarhus med flest [[Fredede bygninger i Aarhus|fredede ejendomme]] – hele syv styk bliver det til i alt.  


I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige slags fabrikker. Et eksempel kan være det brændevinsbrænderi der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brændevinsbrænderiet udviklede sig med årene. I slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes i gaden.
På [[Mejlgade 25]] ligger eksempelvis byens ældste borghus, der blev opført engang i midten af 1500-tallet og i øvrigt er et af de få bevarede gavlhuse, der er tilbage i Aarhus. På [[Mejlgade 7]] findes en smuk klassicistisk købmandsgård fra 1848, mens vi på [[Mejlgade 19]] har den fine røde bindingsværksejendom, hvorfra der indtil 2010 i 162 år blev drevet farvehandel. Derudover kommer en lang række af bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige.


I en gade med så mange gamle, fredede og bevaringsværdige ejendomme kunne man forstille sig, at gaden ville gøre sig godt som brostensbelagt, ligesom flere af Latinerkvarterets andre gader er det. Men netop gadens funktion som travl handelsgade gjorde, at Mejlgade, som den første gade i Aarhus, blev asfalteret. Det skete i år 1900, og inden dette havde der været flere års diskussion med blandt andet læserbreve i byens aviser, hvor, der blev klaget over gadens ujævne belægning. I 1896 henvendte Mejlgades grundejerne sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet.  Det tog fire år før de handlende og grundejerne fik deres ønske opfyldt, men da det endeligt blev realiseret, kunne der blandt andet læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”''.


=== Mejlgade 19 ===
=== Mejlgades fabrikker ===
I dag er fabrikkerne flyttet ud af midtbyen, men tidligere var midtbyen fyldt med store og små fabrikker og al den røg og lugtscener som fulgte med. Mejlgade var ikke nogen undtagelse. Som eksempel kan nævnes naboejendommene [[Mejlgade 50]] og [[Mejlgade 52]], der rummede hver sin større fabrik.


Et andet sted i Mejlgade, hvor der blev drevet erhvervsvirksomhed var i Mejlgade 19, som ligger på hjørnet af Mejlgade og [[Graven]]. Huset er et af de ældste huse i Aarhus, og er i virkeligheden flere huse. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs Graven rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen.
I nr. 50 drev [[Christian Bang (1794-1870)]] [[Bangs Oliemølle]] i et tre etagers højt baghus med rundbuede vinduer, porte, hejseværk og høj skorsten. Her blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling.  Oliefremstilling var særdeles brandfarlig, og fabrikken nedbrændte da også to gang – først i 1850 og senere i 1871. Branden i 1871 fik Århus Stiftstidendes redaktør, [[Harald Fridleif Gudmans Elmquist|Elmquist]], til tasterne, hvor han argumenterede kraftigt for, at fabrikken ikke blev genopført – både på grund af brandfaren, men også på grund af den konstante larm og stampen fra fabrikkens oliepresser. Det skal her nævnes, at Elmquist både havde sin privatbolig og redaktion i naboejendommen [[Mejlgade 48]] – i øvrigt en af gadens i dag fredede ejendomme. Elmquist fik ikke medhold i sin klage, og oliemøllen blev genopbygget og fortsatte driften frem til 1908. Fabriksbygningen kan i dag stadig ses i baggården bag nr. 50.


I 1830 rykkede den unge jødiske købmand Abraham Lewis ind i købmandsgården. Kort før han åbnede butikken, indrykkede han en annonce i Aarhus Stiftstidende, som lød således:
I naboejendommen, nr. 52, var det ikke sæbe men spiritus, der blev fremstillet ved [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi og Spritfabrik. Først blev der fra ejendommen drevet almindelig købmandshandel, men ligesom mange andre af byens købmandsgårde var der også en lille brændevinsdrift. Da J.S. Lottrup overtog virksomheden fra sin svigerfar, [[Hans Gjeding (1792-1865)|Hans Gjeding]], i 1865 nedlagde han købmandshandlen og lagde al sin fokus på brændevinsdriften. I baggården blev opført en rigtig brændevinsfabrik, og herfra blev blandt andet solgt både Munkholm-, taffel- og kommenakvavit samt sprit til både madlavning og teknisk brug.  Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. På trods af protester fra blandt andre [[Socialistisk Folkeparti|SF]] blev fabriksbygningerne i baggården nedrevet i 1980’erne, da Sydbank fik opført sit nye store domicil på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Baggården fungerer i dag som parkeringsplads. Ud mod Mejlgade står det smukke hovedhus, der i sin tid var privatbolig for brændevinsejeren, endnu og det er i dag fredet.


''”At jeg først i næste Uge tiltræder den Gaard paa Hjørnet af denne Byes Middelgade (Mejlgade) og Graven, som jeg har kjøbt, og at jeg deri fortsætter den i samme førte Boutique og Bonde-Handel, med de gangbareste Artikler, saavel i større og mindre Partier, som en detaille; dette undlader jeg ikke at bekjendtgøre for mine ærede Handelsvenner og Bekjendtere og for dem der fremtidigen ville unde mig deres Søgning.”''
=== Brandkorpset ===
Ved [[Havgyden]] (i dag en del af Nørreport) stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)|Knud Jensen Ormslevs]] baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ''”Middelgades sprøjten, nr. 12”'' for at folk vidste, at de var brandmænd.


Lewis havde tidligere arbejdet for byens store jødiske købmand, [[Philip Hartvig Ree]]. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge.
Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.


I 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Han kunne betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette, men fornærmelsen har tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde.
=== Borgmesterbolig ===
 
[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.
 
=== I. C. Juuls Eftf.===
 
Få år efter Abraham Lewis havde forladt Mejlgade 19 flyttede I. C. Juul ind, og bygningen bærer i dag stadig hans præg, da skiltet ''I. C. Juuls Eftf.'' stadig findes på bygningens facade. I. C. Juul og hans efterfølgere havde en farvehandel, som endte med at blive Danmarks ældste.
 
De første mange år fungerede hans butik dog som en købmandsforretning, hvor man kunne købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac i hans forretning. I. C. Juul lå oprindeligt i Mejlgade 50, inden han flyttede ind i Mejlgade 19. I. C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer. Maling blev bestilt og blandet på stedet. Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en spand, som stort set alle ansatte i tidens løb har sat deres navn på. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det.
 
Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i Mejlgade og tilstødende gader.
 
 
=== Skoler ===
I det nuværende Mejlgade 48 lå tidligere Latinskolen. Skolebygningen blev indviet i 1906. Før skolen blev bygget havde [[Århus Stiftstidende]] og [[Århus Stiftsbogtrykkeri]] ligger på pladsen fra 1794. Latinskolen var både for drenge og piger.
 
I Mejlgade 26 lå i 1830’erne Madam Elisa Bacons pigeskole. Hun underviste også små børn, både drenge og piger. Madam Elisa Bacon blev kaldt Mamsel Bancon af sine elever. Hun var fra Frankrig og kom til Danmark i 1801 for at være lærerinde. Fra 1832 stoppede hun med at holde ”læseskole” og gik over til kun at lære sine elever håndarbejde.  


På Mejlgade lå også [[Aarhus Katedralskole]]. Skolen kan spore sin oprindelse tilbage til 1195.
I dag er Mejlgade 6 en del af Katedralskolen.
Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset.  


=== Bygninger og adresser ===
* [[Mejlgade 2]]
* [[Mejlgade 3]]
* [[Mejlgade 4]]
* [[Mejlgade 5]]
* [[Mejlgade 6]]
* [[Mejlgade 7]]
* [[Mejlgade 8]]
* [[Mejlgade 10]]
* [[Mejlgade 12]]
* [[Mejlgade 14]]
* [[Mejlgade 16]]
* [[Mejlgade 18]]
* [[Mejlgade 19]]
* [[Mejlgade 20]]
* [[Mejlgade 21]]
* [[Mejlgade 24]]
* [[Mejlgade 25]]
* [[Mejlgade 26A]]
* [[Mejlgade 26B]]
* [[Mejlgade 26C]]
* [[Mejlgade 26D]]
* [[Mejlgade 27]]
* [[Mejlgade 28]]
* [[Mejlgade 30]]
* [[Mejlgade 31]]
* [[Mejlgade 32]]
* [[Mejlgade 33]]
* [[Mejlgade 34]]
* [[Mejlgade 35]]
* [[Mejlgade 36]]
* [[Mejlgade 37]]
* [[Mejlgade 38]]
* [[Mejlgade 39]]
* [[Mejlgade 40]]
* [[Mejlgade 41]]
* [[Mejlgade 42]]
* [[Mejlgade 43]]
* [[Mejlgade 44]]
* [[Mejlgade 45]]
* [[Mejlgade 46]]
* [[Mejlgade 47]]
* [[Mejlgade 48]]
* [[Mejlgade 49]]
* [[Mejlgade 50]]
* [[Mejlgade 51]]
* [[Mejlgade 52]]
* [[Mejlgade 53]]
* [[Mejlgade 54]]
* [[Mejlgade 55]]
* [[Mejlgade 56]]
* [[Mejlgade 57]]
* [[Mejlgade 61]]
* [[Mejlgade 63]]
* [[Mejlgade 65]]
* [[Mejlgade 68]]
* [[Mejlgade 69]]
* [[Mejlgade 70]]
* [[Mejlgade 71]]
* [[Mejlgade 72]]
* [[Mejlgade 74]]
* [[Mejlgade 75]]
* [[Mejlgade 76]]
* [[Mejlgade 78]]
* [[Mejlgade 79]]
* [[Mejlgade 80]]
* [[Mejlgade 81]]
* [[Mejlgade 82]]
* [[Mejlgade 84]]
* [[Mejlgade 85]]
* [[Mejlgade 86]]
* [[Mejlgade 87]]
* [[Mejlgade 88]]
* [[Mejlgade 89]]
* [[Mejlgade 90]]
* [[Mejlgade 91]]
* [[Mejlgade 92]]
* [[Mejlgade 95]]
* [[Mejlgade 97]]
* [[Mejlgade 99]]
* [[Mejlgade 101]]
* [[Mejlgade 103]]
* [[Mejlgade 105]]
* [[Mejlgade 107]]
* [[Mejlgade 109]]


=== Brandkorpset ===
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|250px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]]
Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset hente nøglen til huset, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, de var brandmænd.


Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med at Kystvejen blev taget i brug, da sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.
{{WaVE|text=Mejlgade er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
 
[[Fil:Mejlgade 6.jpg|250px|thumb|left|Mejlgade 6 i 1908]]
 
=== Borgmesterbolig ===
Mejlgade 6 var tidligere Aarhus [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]bolig. Den første borgmester der boede der var [[Ulrik Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorenz Drechsels borgmesterperiode der sluttede i 1919 overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre på Mejlgade 6.


===Brolægning og asfalt ===
== Mejlgade på AarhusArkivet ==
Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten. Dette gjaldt både på fortovet og kørebanen. Belægningen var ikke vedligeholdt tilfredsstillende og i 1800-tallet kunne man derfor ofte læse i avisen at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere. I avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”. 
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1594 Mejlgade]}}


== Kilde ==
== Litteratur og kilder ==
*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
*Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.
*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.  
*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.  
*Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971
*Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]

Nuværende version fra 14. okt. 2024, 06:56

Indlæser kort...
Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904
Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.
Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895
Mejlgade 6 i 1908

Mejlgade er Latinerkvarterets længste gade og også en af byens allerældste gader. Mejlgade har i dag et forløb, der strækker sig fra Skolegade til Østbanetorvet – det er dog kun stykket mellem Skolegade og Nørreport, som er en del af Latinerkvarteret.

Middelgade ved havet

Vi skal langt tilbage i tiden for at finde de første versioner af gadebetegnelsen Mejlgade. I middelalderen – nærmere bestemt i 1400-tallet – finder vi navnet Medelgade i skriftlige kilder. Navnet kan føres tilbage til ordet mæthal, som betyder middel. I 1700-tallet blev gaden betegnet Middelgade, og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

Frem til sidste halvdel af 1800-tallet gik kystlinjen helt op til baghaven af husene på Mejlgade. Det er også kystlinjes oprindelige forløb, der er årsagen til Mejlgades let buede forløb. Først efter Skolebakken blev anlagt som en promenadesti i 1862, og Kystvejen blev anlagt i 1871, blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

Handelsgade

I den nordlige ende af Mejlgade – hvor Mejlborg ligger i dag – lå indtil 1850’erne en af byens porte - Mejlgades Port, og mange mennesker passerede derfor gennem gaden på deres vej til og fra byen. Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.

Købmandsgårde var tidligere ikke blot et sted, hvor der blev handlet. Ofte havde gårdene også en kroagtig funktion og var udstyret med en stue, hvor de rejsende kunne få en bid mad, stillet tørsten eller udfordre hinanden i et slag kort. Derfor var byens indfaldsveje et naturligt sted for købmænd at slå sig ned.

Mejlgade var fyldt med store og små købmandsgårde og fungerede i en lang periode som byens hovedhandelsgade, på samme måde som Strøget er det i dag.

Gammel gade med moderne asfalt

Mejlgade er den gade i Aarhus med flest fredede ejendomme – hele syv styk bliver det til i alt.

På Mejlgade 25 ligger eksempelvis byens ældste borghus, der blev opført engang i midten af 1500-tallet og i øvrigt er et af de få bevarede gavlhuse, der er tilbage i Aarhus. På Mejlgade 7 findes en smuk klassicistisk købmandsgård fra 1848, mens vi på Mejlgade 19 har den fine røde bindingsværksejendom, hvorfra der indtil 2010 i 162 år blev drevet farvehandel. Derudover kommer en lang række af bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige.

I en gade med så mange gamle, fredede og bevaringsværdige ejendomme kunne man forstille sig, at gaden ville gøre sig godt som brostensbelagt, ligesom flere af Latinerkvarterets andre gader er det. Men netop gadens funktion som travl handelsgade gjorde, at Mejlgade, som den første gade i Aarhus, blev asfalteret. Det skete i år 1900, og inden dette havde der været flere års diskussion med blandt andet læserbreve i byens aviser, hvor, der blev klaget over gadens ujævne belægning. I 1896 henvendte Mejlgades grundejerne sig til Aarhus Byråd for at få dem til at gøre noget ved problemet. Det tog fire år før de handlende og grundejerne fik deres ønske opfyldt, men da det endeligt blev realiseret, kunne der blandt andet læses følgende i Århus Stiftstidende: ”Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.

Mejlgades fabrikker

I dag er fabrikkerne flyttet ud af midtbyen, men tidligere var midtbyen fyldt med store og små fabrikker og al den røg og lugtscener som fulgte med. Mejlgade var ikke nogen undtagelse. Som eksempel kan nævnes naboejendommene Mejlgade 50 og Mejlgade 52, der rummede hver sin større fabrik.

I nr. 50 drev Christian Bang (1794-1870) Bangs Oliemølle i et tre etagers højt baghus med rundbuede vinduer, porte, hejseværk og høj skorsten. Her blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. Oliefremstilling var særdeles brandfarlig, og fabrikken nedbrændte da også to gang – først i 1850 og senere i 1871. Branden i 1871 fik Århus Stiftstidendes redaktør, Elmquist, til tasterne, hvor han argumenterede kraftigt for, at fabrikken ikke blev genopført – både på grund af brandfaren, men også på grund af den konstante larm og stampen fra fabrikkens oliepresser. Det skal her nævnes, at Elmquist både havde sin privatbolig og redaktion i naboejendommen Mejlgade 48 – i øvrigt en af gadens i dag fredede ejendomme. Elmquist fik ikke medhold i sin klage, og oliemøllen blev genopbygget og fortsatte driften frem til 1908. Fabriksbygningen kan i dag stadig ses i baggården bag nr. 50.

I naboejendommen, nr. 52, var det ikke sæbe men spiritus, der blev fremstillet ved J.S. Lottrups Dampbrænderi og Spritfabrik. Først blev der fra ejendommen drevet almindelig købmandshandel, men ligesom mange andre af byens købmandsgårde var der også en lille brændevinsdrift. Da J.S. Lottrup overtog virksomheden fra sin svigerfar, Hans Gjeding, i 1865 nedlagde han købmandshandlen og lagde al sin fokus på brændevinsdriften. I baggården blev opført en rigtig brændevinsfabrik, og herfra blev blandt andet solgt både Munkholm-, taffel- og kommenakvavit samt sprit til både madlavning og teknisk brug. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. På trods af protester fra blandt andre SF blev fabriksbygningerne i baggården nedrevet i 1980’erne, da Sydbank fik opført sit nye store domicil på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Baggården fungerer i dag som parkeringsplads. Ud mod Mejlgade står det smukke hovedhus, der i sin tid var privatbolig for brændevinsejeren, endnu og det er i dag fredet.

Brandkorpset

Ved Havgyden (i dag en del af Nørreport) stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand Knud Jensen Ormslevs baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, at de var brandmænd.

Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde Tværgade, da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.

Borgmesterbolig

Mejlgade 6 var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første borgmester, der boede på adressen, var Ulrich Christian von Schmidten, som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard og Ernst Christopher Lorentz Drechsel der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.

I dag er Mejlgade 6 en del af Katedralskolen.

Bygninger og adresser


Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Mejlgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlgade

Litteratur og kilder

  • Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
  • Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
  • Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
  • Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mejlgade&oldid=95501"