City: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

City (vis kildekode)

Versionen fra 2. aug. 2022, 09:07

80 bytes tilføjet , 2. august 2022

m

Text replacement - "Karmeliterklosteret" to "Karmeliterklostret"

MiaGulvadJørgensen

10.897

redigeringer

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 ===Middelalderbyen blev grundlagt===
-I løbet af 1000-1100-årene voksede byen omkring [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf Kirke]] og [[Møllekirkegården|Vor Frue Kirke]], og det var særligt etableringen af disse gejstlige institutioner, der prægede byens udvikling i 1000 og 1100-tallet. Sankt Oluf og Vor Frue blev begge opført i 1100-tallet i henholdsvis byens nordlige ende i det nuværende Mejlgade og i den vestlige ende af byen ved den nuværende Mølleparken. Senere opførte man helligåndshus (hospital) ved [[Immervad]] og en [[Sct. Karensgård|Sankt Karensgård]] for spedalske ved [[Grønnegade]].
+I løbet af 1000-1100-årene voksede byen omkring [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf Kirke]] og [[Møllekirkegården|Vor Frue Sognekirke]] (ikke at forveksle med nutidens [[Vor Frue Kirke]]), og det var særligt etableringen af disse gejstlige institutioner, der prægede byens udvikling i 1000 og 1100-tallet. Sankt Oluf og Vor Frue blev begge opført i 1100-tallet i henholdsvis byens nordlige ende i det nuværende Mejlgade og i den vestlige ende af byen ved den nuværende Mølleparken. Senere opførte man helligåndshus (hospital) ved [[Immervad]] og en [[Sct. Karensgård|Sankt Karensgård]] for spedalske ved [[Grønnegade]].
 Gennem middelalderen var Aarhus præget af den magtbalance, som fandtes mellem konge, biskop og borgerne. Der blev aldrig opført en kongeborg i Aarhus, men byen havde alligevel en stor magtpolitisk betydning for kongemagten. Blandt andet på grund af de flådefaciliteter, der var i Viby. Bispesædet blev genetableret efter den norske konge Harald Hårderådes overfald på byen i 1050. Det betød, at man opførte en [[Skt. Nicolai Domkirke|domkirke]], der blev viet til Sankt Nikolai omkring år 1100. Kirken blev lagt uden for volden, hvor en ældre kirke tidligere havde ligget. I dag ligger [[Vor Frue Kirke]] på stedet.
@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Havnens handelsmuligheder og byens bispesæde betød, at Aarhus i middelalderen kunne udvikle sig til en vigtig handelsby. Der kom en øget handel med eksempelvis Norge og Tyskland, som bragte en god økonomi til Aarhus. Det afspejlede sig i byens bebyggelse og udvikling. Kirken var på dette tidspunkt blandt andet bygherre for en lang række større bygninger. Byen oplevede desuden en større befolkningstilvækst i middelalderen, hvilket betød, at byen voksede både nord og syd for [[Aarhus Å|åen]].
-Arkæologiske undersøgelser har peget på flere bygningslevn fra middelalderen. Det drejer sig blandt andet om de [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|to rådhuse]] på [[Store Torv]], [[Bispegården]] nord for [[domkirken]], [[Aarhus Bispegård|Kapitelhuset]] under Bispetorv og [[Karmeliterklosteret]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]].
+Arkæologiske undersøgelser har peget på flere bygningslevn fra middelalderen. Det drejer sig blandt andet om de [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|to rådhuse]] på [[Store Torv]], [[Bispegården]] nord for [[domkirken]], [[Aarhus Bispegård|Kapitelhuset]] under Bispetorv og [[Karmeliterklostret]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]].
 [[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus. Det ældste Aarhus lå nogenlunde på det område, der udgør City i dag. Resens Atlas Danicus, 1675]]
@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 [[Fil:Sanering i Grønnegade.jpg|350px|thumb|right|Sanering af slidte ejendomme i Grønnegade. I dag ligger ejendommene Nygade 7-9 her. Foto: Ernst Christian Skabelund (1907-1966), Aarhus Stadsarkiv, 1950]]
-===Nedrivninger og slidte ejendomme i City===
+===Uddannelsesbyen og nedslidte ejendomme===
 Aarhus forsatte med at vokse eksplosivt ind i det 20. århundrede. I 1930 havde byen 101.000 indbyggere, og havnen blev løbende udbygget og forbedret. Industrien havde stadig en væsentlig betydning for byen, men i løbet af 1900-tallet begyndte man desuden at opføre en række uddannelsesinstitutioner, der langsomt fik en stor betydning for, hvordan byen udviklede sig. En af de vigtigste var [[Aarhus Universitet]], der blev etableret i 1928. Fra 1960'erne blev Aarhus en by for de unge. Universitetet blev udvidet og både Handelshøjskolen, de tekniske uddannelser, sygeplejeuddannelsen, Arkitektskolen, lærer- og pædagogseminarier og nye gymnasier fik plads i nybyggerier. De øgede uddannelsesmuligheder og byens vækst gav Aarhus en dominerende position som Jyllands vigtigste økonomiske og uddannelsesmæssige centrum. Særligt for Øst- og Midtjylland kom Aarhus til at indtage en betydelig position som centrum for økonomi, kultur og uddannelse.
-På trods af disse udviklinger var ejendommene i Citybydelen helt frem til midten af 1900-tallet små og slidte. De nye etageejendomme blev opført uden for det historiske centrum, og institutioner og virksomheder blev opført udenom midtbyen. Det resulterede i, at byens velstående søgte ud af byen, og flere villakvarterer uden for byen opstod fra slutningen af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. I midtbyen boede familierne helt frem til 1960'erne i trange lejligheder med toilet på bagtrappen, klatvask i køkkenet og kakkelovn som eneste varmekilde. Boligerne var mange steder i så dårlig forfatning, at kommunen nedlagde forbud mod at bo i dem pga. sundhedsfare. Det betød, at der fra 1950'erne og 1960'erne blev foretaget omfattende totalsaneringer af hele områder i midtbyen. Udover pladsmangel var den øgede trafik i midtbyen blevet et problem. Flere steder rev man derfor ejendomme ned til fordel for større veje og trafikale forbedringer. Projektet [[Ny Hovedgade]] udsprang af disse tanker. Man ville anlægge en firesporet vej mellem Rådhuset, Lille Torv og gennem Latinerkvarteret ud til Nørreport. For at realisere projektet skulle man rive mange ældre og nedslidte ejendomme ned. Ny Hovedgade-projektet blev skrottet i 1965, men andre steder i byen blev mange gamle ejendomme fjerne til fordel for parkeringspladser og udvidelsen af veje eller blev erstattet af moderne betonbygninger.
+På trods af disse udviklinger var ejendommene i Citybydelen helt frem til midten af 1900-tallet små og slidte. De nye etageejendomme blev opført uden for det historiske centrum, og institutioner og virksomheder blev blev ligeledes placeret udenom den gamle bykerne. Det resulterede i, at byens velstående søgte ud af byen, og flere villakvarterer uden for byen opstod fra slutningen af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. I midtbyen boede familierne helt frem til 1960'erne i trange lejligheder med toilet på bagtrappen, klatvask i køkkenet og kakkelovn som eneste varmekilde. Boligerne var mange steder i så dårlig forfatning, at kommunen nedlagde forbud mod at bo i dem pga. sundhedsfare. Det betød, at der fra 1950'erne og 1960'erne blev foretaget omfattende totalsaneringer af hele områder i midtbyen. Udover pladsmangel var den øgede trafik i midtbyen blevet et problem. Flere steder rev man derfor ejendomme ned til fordel for større veje og trafikale forbedringer. Projektet [[Ny Hovedgade]] udsprang af disse tanker. Man ville anlægge en firesporet vej mellem Rådhuset, Lille Torv og gennem Latinerkvarteret ud til Nørreport. For at realisere projektet skulle man rive mange ældre og nedslidte ejendomme ned. Ny Hovedgade-projektet blev skrottet i 1965, men andre steder i byen blev mange gamle ejendomme fjerne til fordel for parkeringspladser og udvidelsen af veje eller blev erstattet af moderne betonbygninger.
 Med kommunesammenlægningen i 1974 blev der skabt bedre betingelser for bevaring, fordi der nu ikke længere var så meget pres på at ombygge bykernen i forhold til trafik og boligforhold. Byen kunne i stedet vokse udad og man begyndte i stedet at modernisere flere af de gamle bygninger i City. Internationalt kom der også et større fokus på bevaring, og man begyndte at tilskrive ejendomme i forskellige bygnings-og arkitektoniske værdier, og flere bygninger blev fredet.