248
redigeringer
Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner
→Nye ansigter i byrådet
Jja (diskussion | bidrag) |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 115: | Linje 115: | ||
Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet ved valget 3. marts 1970. | Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet ved valget 3. marts 1970. | ||
Aarhus var fortsat en rød by, og Socialdemokratiet med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik Venstre med tre mandater fast sæde i byrådet. Partiet, som første gang kom i byrådet i 1888, havde aldrig opnået flere end to mandater og havde i lange | Aarhus var fortsat en rød by, og Socialdemokratiet med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik Venstre med tre mandater fast sæde i byrådet. Partiet, som første gang kom i byrådet i 1888, havde aldrig opnået flere end to mandater og havde i lange perioder været helt fraværende fra byrådet. Med de mange landkommuner der nu blev lagt ind under Aarhus, fulgte mange af Venstres kernevælgere. | ||
I det hele taget kom kommunesammenlægningen til at betyde større diversitet i byrådet. Efter valget i 1966 var fire partier repræsenteret i byrådet. Venstre havde siddet på ét mandat, [[Socialistisk Folkeparti]] havde to mandater, Det konservative Folkeparti syv mandater, mens Socialdemokraterne sad på de resterende elleve mandater. | I det hele taget kom kommunesammenlægningen til at betyde større diversitet i byrådet. Efter valget i 1966 var fire partier repræsenteret i byrådet. Venstre havde siddet på ét mandat, [[Socialistisk Folkeparti]] havde to mandater, Det konservative Folkeparti syv mandater, mens Socialdemokraterne sad på de resterende elleve mandater. | ||