Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[det nye rådhus|Aarhus Rådhus]] færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under [[Anden verdenskrig i Aarhus| anden verdenskrig]] brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944.  

I provisorietiden under Estrup var der på grund af de politiske spændinger udsendt gendarmer i Aarhus 1886-1894. Gendarmerne var bevæbnede og nogle til hest. De patruljerede i byens udkant, på kirkegårdene og på Vennelyst, hvor de især ledte efter vagabonder, som blev anset som et sikkerhedsproblem. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret og i 1890 fik [[Frederiksbjerg]] en station i [[M. P. Brunsgade 2]] med en sergent og otte gendarmer til at holde orden i det urolige kvarter omkring [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]]. Da gendarmerne var forhadte i befolkningen, medførte det protester fra kvarterets beboere, som gav udtryk for tilfredshed med politiets arbejde. I 1894 blev gendarmerikorpset nedlat og de fleste genansat ved politiet.  

I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater. I 1904 lagde politiassistent Haurbach grunden til en teknisk afdeling, da han begyndte at tage fingeraftryk og indrettede et fotoatelier ovenpå detentionen, som i 1906 flyttedes til det nye ting- og arresthus i Vester Allé 7. Fra 1922 begyndte man at regulere færdslen i tre gadekryds, i 1930 kom det første lyskryds og i 1936 fik politiet en færdselsafdeling. I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og det nye ting- og arresthus. Navnet hentydede til, at vognen var grøn. Først i 1922 fik politiet et motordrevet udrykningsvogn, et såkaldt "ambulancemobil". I 1909 anskaffede man de første politihunde og der blev indrettet hundegård i den lukkede gård ud for detentionen. Fra 1897-1949 havde man også ridende politi i Aarhus.  

Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i den gamle toldbod på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på hovedbanegården, som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt.

I retsplejeloven af 1919 blev den dømmende og den udøvende myndighed adskilt ved, at embedet som byfoged og politimester blev adskilt i embederne som straffedommer og politimester. Ordenspolitiet forblev kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på den nuværende Kunsthals grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog Statsbibliotekets leder Emanuel Sejr i 1937 at lave politigård i ”Smykkeskrinet”, når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.

I 1941 forpligtede byrådet sig til at tilbyde staten en grund til politigård, men ikke gratis og ikke på Bispetoften, som nu blev opfattet som en alt for mondæn placering. I stedet kunne politiet få den gamle fattiggårds grund på den anden side af Vester Allé, hvor AROS ligger i dag. I 1945 ønskede politiet at få en grund på kasernearealet, men da militærets rømning af området havde lange udsigter, endte justitsministeriet i 1948 med at acceptere et tilbud om forkøbsret på fattiggårdens grund i ti år. Aarhus politigård havde imidlertid ikke førsteprioritet for staten, der fik forlænget reservationen flere gange. I 1962 kom så den første plan for et ”repræsentativt bycentrum” på kasernearealet, der skulle huse et højhushotel med kongrescenter, en DR-by og en masse p-pladser. Indtil videre var der dog stadig plads til en politigård i området.  

I 1971 indledte staten forhandlinger med kommunen om den ny politigård i forbindelse med nedlæggelsen af kasernen og forsorgshjemmet. Kommunen ville dog ikke afstå så stort et areal til politigården, som staten ønskede. I stedet foreslog man en alternativ placering på hjørnet af den nye Ringvej og Edwin Rahrs Vej med den begrundelse, at politigården ville komme til at ligge centralt i et fremtidigt Stor-Aarhus. Politiet stod dog fast på at være i nærheden af retsbygningen. Under valgkampen i 1973 var der bred modstand mod en politigård på kasernearealet, som nu skulle var planlagt som et langt mere rekreativt område med ”kultur, lys og luft”. Som alternative placeringer blev foreslået saneringen ved Nørreport, gasværket ved Spanien og området bag Karolinegården i Frederiks Allé, men kommunen og justitsministeriet enedes til sidst om grunden på hjørnet af Dynkarken og Sdr. Allé, hvor Sabroes kølefabrik havde ligget.

I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i Ridderstræde, Dynkarken og Frederiksgade. Politigården blev tegnet af arkitekten Alex Poulsen, der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand Lars Gammelgaard beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var Justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få.

Den 1. januar 2007 trådte en politireform i kraft, hvor 54 politikredse blev reduceret til 12. I den forbindelse blev politikredsene Aarhus, Grenaa, Randers og en del af Odder slået sammen i Østjyllands Politi, som fik hovedsæde på politigården i Aarhus. I stedet for en politimester skulle en politidirektør lede den nye politikreds, som blev inddelt i tre enheder: Politi, anklagemyndighed og administration.

I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig Einar Hoeck etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politisassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig på Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.