Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Aarhus Oliefabrik blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. I folkemunde blev den også kaldt ”oliemøllen.” Fabrikken lå oprindeligt i Jægergårdsgade, der hvor [[Bruuns Galleri]] ligger i dag. Den producerede dyrefoder i form af oliekager, som blev fremstillede ved at presse olie fra palmekerner. Produktionen blev senere ændret, da man fandt ud af, at den olie, som blev tilovers i forbindelse med produktionen, kunne bruges i den fremvoksende margarineindustri. Fabrikken udvandt herefter primært planteolie fra frø, nødder og frugtkerner, som blev brugt i margarine-og chokoladeindustrien. | Aarhus Oliefabrik blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. I folkemunde blev den også kaldt ”oliemøllen.” Fabrikken lå oprindeligt i Jægergårdsgade, der hvor [[Bruuns Galleri]] ligger i dag. Den producerede dyrefoder i form af oliekager, som blev fremstillede ved at presse olie fra palmekerner. Produktionen blev senere ændret, da man fandt ud af, at den olie, som blev tilovers i forbindelse med produktionen, kunne bruges i den fremvoksende margarineindustri. Fabrikken udvandt herefter primært planteolie fra frø, nødder og frugtkerner, som blev brugt i margarine-og chokoladeindustrien. | ||
Flere af byens spidser skød penge i den nye fabrik, og på ’dåbsattesten’ finder man således navne som [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]], [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Kier]]. | Flere af byens spidser skød penge i den nye fabrik, og på ’dåbsattesten’ finder man således navne som [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]], [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Kier]]. | ||
===Den første fabrik=== | ===Den første fabrik=== | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus. | I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus. | ||
Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn|C. Langballe & | Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn|C. Langballe & Søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kroner. | ||
Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør. | Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Ved udgravningen af grunden til palmekærnefabrikken udførte man en række boringer efter grundvand. Fabrikken skulle bruge vand i produktionen, og man ville gerne være fri for at lægge ledninger fra byens hovedrør, da det både var besværligt og ville kræve en overenskomst med kommunen, der ejede grunden, hvor fabrikken lå. | Ved udgravningen af grunden til palmekærnefabrikken udførte man en række boringer efter grundvand. Fabrikken skulle bruge vand i produktionen, og man ville gerne være fri for at lægge ledninger fra byens hovedrør, da det både var besværligt og ville kræve en overenskomst med kommunen, der ejede grunden, hvor fabrikken lå. | ||
[[Jyllands-Posten]] beskrev i 1872 boringen som ”en efter danske Forhold temmelig betydelig og i geologisk henseende interessant Boring”. Fabriksgrunden lå 40 fod (ca. 13 meter) over havet, og boringen var nået ned på en dybde af 320 fod (ca. 100 meter), altså 280 fod (ca. 87 meter) under havets overflade. Det gav dog ingen resultater, og man stødte kun på saltler i ”gulagtige og blaagraa Farver”. Fabrikkens vandforsyning blev derfor koblet op Aarhus Bys hovedrør, hvilket var et stort og dyrt foretagende. | [[Jyllands-Posten]] beskrev i 1872 boringen som ''”en efter danske Forhold temmelig betydelig og i geologisk henseende interessant Boring”''. Fabriksgrunden lå 40 fod (ca. 13 meter) over havet, og boringen var nået ned på en dybde af 320 fod (ca. 100 meter), altså 280 fod (ca. 87 meter) under havets overflade. Det gav dog ingen resultater, og man stødte kun på saltler i ”gulagtige og blaagraa Farver”. Fabrikkens vandforsyning blev derfor koblet op Aarhus Bys hovedrør, hvilket var et stort og dyrt foretagende. | ||
====Rejsegilde og åbning af den nye fabrik==== | ====Rejsegilde og åbning af den nye fabrik==== | ||
[[Fil:Den første palmekernefabrik.jpg|350px|thumb|right|Postkort med den første oliefabrik som motiv. Set fra Jægergårdsgade mod M.P. Bruuns Gade. Fabrikken lå der, hvor Bruuns Galleri og DGI-Huset findes i dag. Fotograf: Ukendt. Stemplet den 29/01 1908]] | [[Fil:Den første palmekernefabrik.jpg|350px|thumb|right|Postkort med den første oliefabrik som motiv. Set fra Jægergårdsgade mod M.P. Bruuns Gade. Fabrikken lå der, hvor Bruuns Galleri og DGI-Huset findes i dag. Fotograf: Ukendt. Stemplet den 29/01 1908]] | ||
I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”. | I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ''”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”''. | ||
Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af murermester [[Jacob Wilhelm Frohne]] fra København under ledelse af arkitekt Petersen fra Aarhus. Frohne var murermester, arkitekt og kunstsamler. Han stod bag flere fremtrædende københavnske bygninger og tegnede blandt andet [[Johanne Luise Heibergs villa]], [[Marstrands Bryggerier]] og [[Den Polytekniske Læreanstalt|Den Polytekniske Læreanstalts]] tidligere bygninger. Han var desuden manden bag [[Aalborg Katedralskole]]. Frohnes bygninger var inspireret af historicismen og havde ofte en simpel fremtoning. | Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af murermester [[Jacob Wilhelm Frohne]] fra København under ledelse af arkitekt Petersen fra Aarhus. Frohne var murermester, arkitekt og kunstsamler. Han stod bag flere fremtrædende københavnske bygninger og tegnede blandt andet [[Johanne Luise Heibergs villa]], [[Marstrands Bryggerier]] og [[Den Polytekniske Læreanstalt|Den Polytekniske Læreanstalts]] tidligere bygninger. Han var desuden manden bag [[Aalborg Katedralskole]]. Frohnes bygninger var inspireret af historicismen og havde ofte en simpel fremtoning. | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
====Den nye fabrik på Sydhavnen==== | ====Den nye fabrik på Sydhavnen==== | ||
[[Fil:Slippen.jpg|350px|thumb|right|Den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Lige til højre for Aarhus Oliefabriks tårn ses Aarhus Skibsværft, mellem Kaj 109 og 113, med nybygning på beddingen. Lidt længere oppe kranerne ved DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Kreativt ophav: Ebbesen Foto, | [[Fil:Slippen.jpg|350px|thumb|right|Den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Lige til højre for Aarhus Oliefabriks tårn ses Aarhus Skibsværft, mellem Kaj 109 og 113, med nybygning på beddingen. Lidt længere oppe kranerne ved DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Kreativt ophav: Ebbesen Foto, ca. 1920-1925. ]] | ||
Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op ad byens boligområder. | Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op ad byens boligområder. | ||
| Linje 76: | Linje 76: | ||
====Martin Frederik Lausen og verdensfirmaet==== | ====Martin Frederik Lausen og verdensfirmaet==== | ||
[[Fil:Martin frederik lausen.jpg|350px|thumb|right|Martin Frederik Lausen. | [[Fil:Martin frederik lausen.jpg|350px|thumb|right|Martin Frederik Lausen. Foto: Michele Alessio Caprani]] | ||
Da virksomheden i 1892 skiftede navn fra Aarhus Palmekærnefabrik til Aarhus Oliefabrik, blev [[Martin Frederik Lausen]] ansat som direktør. Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Det var Lausen, der i høj grad banede vejen for, at virksomheden blev et verdensforetagende. Lausen tog sin handelsuddannelse i både Danmark, London og Hamborg. I den forbindelse fik han kontakt til Hendrik Pontoppidan, der blev en af hans kontakter til Aarhus Oliefabrik. Da Lausen overtog ledelsen af fabrikken, blev virksomheden rettet mere mod det internationale marked. Det skete blandt andet ved en stigende eksport, som resulterede i en kraftig udbygning af virksomheden. Det var under Lausen, at fabrikken oprettede flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og nye fabrikker i Tyskland og England. | Da virksomheden i 1892 skiftede navn fra Aarhus Palmekærnefabrik til Aarhus Oliefabrik, blev [[Martin Frederik Lausen]] ansat som direktør. Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Det var Lausen, der i høj grad banede vejen for, at virksomheden blev et verdensforetagende. Lausen tog sin handelsuddannelse i både Danmark, London og Hamborg. I den forbindelse fik han kontakt til Hendrik Pontoppidan, der blev en af hans kontakter til Aarhus Oliefabrik. Da Lausen overtog ledelsen af fabrikken, blev virksomheden rettet mere mod det internationale marked. Det skete blandt andet ved en stigende eksport, som resulterede i en kraftig udbygning af virksomheden. Det var under Lausen, at fabrikken oprettede flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og nye fabrikker i Tyskland og England. | ||
| Linje 209: | Linje 209: | ||
=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus === | === Oliefabrikkens betydning for Aarhus === | ||
Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Aarhus. Vandet blev leveret af [[ | Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Aarhus. Vandet blev leveret af [[Aarhus Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka én ud af ti aarhusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Aarhus. | ||
== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet == | == Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet == | ||