Aarhus Ø

Fra AarhusWiki
Aarhus Ø set fra luften. 2023.
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Boligbyggeri på Aarhus Ø set fra Bernhardt Jensens Boulevard. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2018
Kig fra Havnebadet mod Aarhus Ø. Indvielsen i 2018. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2018

Aarhus Ø er et bykvarter, der ligger på den tidligere containerhavn i den nordlige del af Aarhus Havn, som også er kendt under navnet "Nordhavnen". Området strækker sig fra Aarhus Lystbådehavn og Aarhus Fiskerihavn i nord til området ved Herman Sallings Plads, Navitas og Bestseller i syd. Fordi Aarhus Ø er en bydel der er bygget op fra bunden, er langt de fleste bygninger på Aarhus Ø kendetegnet ved deres nyskabende arkitektur og moderne design.

Den før så travle containerhavn blev over en lang årrække omformet til et helt nyt bykvarter, som følge af byrådets vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer. I midten af 2020'erne summer Aarhus Ø stadig af byggeaktivitet, og mens flere tusinde allerede er flyttet til "Øen", er der stadig områder, der endnu ikke er afsat til byggeri - herunder den store Pier 3.

Bykvarteret "Aarhus Ø" består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet Aarhus Havnebad. Bydelen tilgås for de fleste via den trafikerede Bernhardt Jensens Boulevard, der udgør en lang lige strækning fra det yderste af Aarhus Ø til det store kryds ved Kystvejen og Nørreport.

Aarhus Ø er forbundet til vandet og har mange små kanaler samt direkte adgang til Aarhusbugten. Det betyder, at bygningerne, som ikke ligger i første række ud til bugten, har adgang til vand via kanalerne. Områdets bygninger er konstrueret med det formål, at så mange som muligt får havudsigt.

Byggeri på Aarhus Ø

Som følge af den store transformation af havnefronten fra åens udløb ved Mindet og nordpå til Fiskerihavnen findes længst mod syd det nye biblioteks- og kulturbyggeri DOKK1, der grænser op til Hack Kampmanns gamle toldbygning og havnepladsen, der senere blev omdøbt til Herman Sallings Plads. Mod nord på grænsen til selve Aarhus Ø ligger de markante Navitas- og Bestseller-bygninger. Disse bygninger huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet det enorme højhus Lighthouse, det iøjnefaldende Isbjerget og en lang række boligejendomme og kollegier.

Bygninger på Aarhus Ø:

Grønne områder, skulpturer og andet kultur på Aarhus Ø:

En idé spirer

Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992

I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Cirka 400.000 kvadratmeter på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, senere kendt som Aarhus Ø. Arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den fem km lange strækning mellem badeanstalten Den Permanente i Risskov mod nord og Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn mod syd. Efterfølgende vedtog byrådet en ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og en ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006).

Omdrejningspunktet for planen var et helt nyt område tæt på kysten - med en ny og levende bydel der inkluderede både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen skulle være tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.

Udviklingen af Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen De Bynære Havnearealer. Dette var det navn, som Aarhus Kommune havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Idéen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.

Planen blev vedtaget i 2003, hvorefter Aarhus Havn begyndte at udflytte deres containerterminal til den nye Østhavn.

Navnet blev fundet

Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen var, at det var den østligste del af byen, og at kvarteret blev bygget op i øer, som var forbundet med broer. I forbindelse med navngivningen udtalte borgmester Jacob Bundsgaard: ”Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod”.

Kort over Aarhus Ø. 2018. Klik for større billede

Kommunalt anlægsarbejde

Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev, som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet.

Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer.

Transport og veje

I bydelen finder man en buslinje, der slutter på Jette Tikjøbs Plads. Letbanen går også til kvarteret. Vejnavnene i kvarteret er opkaldt efter markante kvinder i Aarhus og resten af Danmark. På Aarhus Ø finder man blandt andet Dagmar Petersens Gade efter den første kvinde i Aarhus Byråd, Nikoline Kochs Plads efter stifteren af N. Kochs Skole og Inge Lehmanns Gade efter en dansk seismolog.

Endvidere er Bernhardt Jensens Boulevard opkaldt efter den kendte Aarhus-borgmester.

Havneområdet før anlæggelsen af Aarhus Ø

Detaljeret foto set mod øst med Nordhavnen i baggrunden. Karens Mølle på Pakhuskajen og Pier 2 ses i midten af billedet. Til venstre er den nye Pier 3 under udformning, så det kommende Bassin 5 får sin facon. Midt i havnebassinet ses Vestre dækmole, også kaldet "Regnormen". Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1949

Det område, der i dag er Aarhus Ø, blev anlagt som havn i løbet af 1800-tallet. Havnen lå oprindeligt ved åmundingen, men i 1800-tallet var man i stigende grad gået over til at anlægge moler fra kysten ud over havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der nu anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst.

Det nuværende Aarhus Ø har tidligere spillet en central rolle i Aarhus Havns historie. Efterhånden som havnen blev større og molerne voksede ud til at blive hele landområder, skete der en accelererende vækst i havnens areal. Omsætningen med varer fra ind- og udland er vokset tilsvarende. Da det nyanlagte jyske jernbanenet i 1800-tallets sidste årtier fik Aarhus som knudepunkt, og da de nye havnebassiner samtidig gav plads til store damp- og motorskibe i den oceangående søfart, blev Aarhus Havn til Jyllands transithavn. Siden tidligt i 1800-tallet udgjorde kul og jern en stor del af de varer, der blev sejlet til og fra udlandet, men fra omkring 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstoffer, gødning og korn og senere olier og fedtstoffer. Sidstnævnte var særligt takket være Aarhus Oliefabrik og Otto Mønsted Aarhus. Havnen blev en af byens største arbejdsplader.

Containerskibe begyndte at lægge til i havnen allerede fra 1960'erne, og i takt med at havnen blev udvidet, blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. På nordsiden af pier 3, som hører til Aarhus Ø i dag, opstillede man en 50 tons kran for at håndtere containertrafikken, der var i så stor stigning, at man allerede i 1972 måtte rejse havnens første dedikerede containerkran samme sted. Hvor kraftig stigningen i containertrafikken var, kan ses derved, at containeromsætningen i 1972 lå på 20.000 enheder (svarende til 20 fods containere). Ti år senere var omsætningen femdoblet og i midten af 1980’erne yderligere steget med 50 pct. på få år. Omsætningen var igen fordoblet i starten af 1990'erne og udgjorde omkring 1995 330.000 enheder.

Oversigtskort over lokationer på Aarhus Ø

  • Blå markører viser ejendomme og bygninger
  • Røde markører viser bygninger der ikke længere eksisterer.
  • Grønne markører viser natur, haver og parker
  • Gule markører viser kunst, kultur og seværdigheder.

OBS. Listen er ikke udtømmende.

Indlæser kort...

Aarhus Ø på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Aarhus Ø

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Aarhus_Ø&oldid=93105"