Thorkel Luplau Møller (1868-1946): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(43 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Thorkel Møller efter tegning af Ebba Wittrup ca 1930 DGB.png|350px|thumb|right|Thorkel Luplau Møller. Tegning af Ebba Wittrup, 1930.]]
[[Fil:Thorkel Møller efter tegning af Ebba Wittrup ca 1930 DGB.png|350px|thumb|right|Thorkel Luplau Møller. Tegning af Ebba Wittrup, 1930.]]


Arkitekt '''Thorkel Luplau Møller''' (født 28. juli 1868 i Sorø – død 21. december 1946 i Aarhus) var en markant "Aarhusarkitekt" med adskillige storslåede bygningsejendomme bag sig.
'''Thorkel Luplau Møller''' (født den 28. juli 1868 i Sorø, død den 21. december 1946 i Aarhus) var en markant "Aarhusarkitekt" med adskillige storslåede bygningsejendomme bag sig.


Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.   
Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.   


Han var ansat hos arkitekt [[Hack Kampmann]] og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af [[Aarhus Teater]]. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig, og havde i en periode omkring 1903 tegnestue med ovenlysvinduer i [[Klostergade 10]] i det centrale Aarhus. Møller var fra 1930-1936 formand for Private Arkitekters og raadgivende Ingeniørers Forbund. Sideløbende med hans arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved [[Marselisborg Slot]].
Han var ansat hos arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af [[Aarhus Teater]]. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig og havde i en periode omkring 1903 tegnestue med ovenlysvinduer i [[Klostergade 10]] i det centrale Aarhus. Møller var fra 1930-1936 formand for "Private Arkitekters og Raadgivende Ingeniørers Forbund", der var grundlagt i 1927. Sideløbende med sit arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved [[Marselisborg Slot]].


Møllers arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Thorkel Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.
Møllers arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Thorkel Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.


[[Fil:000385577 l.jpg|350px|thumb|right|Ny jydske Kjøbstads-Creditforenings bygning ved Aaboulevarden blev opført i 1912 efter tegninger af arkitekterne Thorkel Møller og Eggert Achen. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938.]]
Thorkel Møller stod bag tegningerne til mange forskelligartede bygningsprojekter, herunder større boligkarréer, mindre ombygninger, herskabelige villaer samt etageejendomme.
 
[[Fil:000385577 l.jpg|350px|thumb|right|Ny jydske Kjøbstads-Creditforenings bygning ved Aaboulevarden blev opført i 1912 efter tegninger af arkitekterne Thorkel Møller og [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Achen]]. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938.]]
[[Fil:Dalgas Avenue 54 sylvest nks 04086.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygning og direktørbolig for Aarhus elektriske Sporvejsselskab på Dalgas Avenue 54. Luftfoto: Sylvest Jensen.]]
=== Privatliv ===
Møller blev gift med [[Elise Bodil Gelbjerg Hansen]] i 1903. Hun døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var [[Ebba Wittrup Nielsen]]. 
 
=== Bygningsoversigt ===
Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.
 
{| role="presentation" class="wikitable sortable mw-collapsible"
|+ class="nowrap" | Bygningsoversigt
|-
! År !! Adresse !! Navn || Noter
|-
| 1899 || [[Skt. Clemens Torv]] || [[Aarhuskiosken]] || Kan nu ses i [[Den Gamle By]].
|-
| 1899 || [[Marselisborg Allé 1]] || || Havehus.
|-
| 1899 || [[Mindegade 4]] / [[Fredens Torv 3A]] || || Jernpakhus.
|-
| 1899 || [[Mejlgade 6]] || || Ombygning, S.K.V, borgmesterbolig.
|-
|
|-
| 1900 || [[Spøttrup]] || || Opmåling.
|-
| 1900 || [[Sandgraven v. Sandgravvej]] || || Skøjtebane.
|-
| 1900 || [[Willemoesgade]] || [[Aktiebryggeriet Trøjborg]] || Bryggeri, kontor og direktørbolig. Påbegyndt maj 1898.
|-
|
|-
| 1901 || [[Otte Ruds Gade 98-100]] || [[Jens Ormslevs Spritfabrik]] || Fabriksbygning. Nedrevet i 1969. Nu [[Trøjborg Centret]].
|-
| 1901 || [[Nørrebrogade]] || Aarhuskiosken || Kan nu ses i [[Den Gamle By]].
|-
| 1901 || [[Søndergade 30]] || || Ombygning.
|-
| 1901 || [[Store Torv]] || [[Hotel Royal]] || m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.
|-
| 1901 || [[Ryesgade 9]] || [[Grand Hotel]] || m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.
|-
| 1901 || [[Kannikegade 14]] || ||
|-
| 1901 || [[Strandvejen 102]] || [[Villa Aros]] ||
|-
| 1901 || [[Strandvejen 150]] || ||
|-
|
|-
| 1902 || [[Mejlgade 1]] || [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] || Ombygning.
|-
| 1902 || [[Store Torv 6]] || || Mur mod Royal.
|-
| 1902 || [[Søndergade 30]] || || Ombygning.
|-
| 1902 || || || Tinghus-konkurrencen 2. præmie.
|-
|
|-
| 1903 || [[Strandvejen 90]] || [[Villa Tertia]] ||
|-
| 1903 || [[Strandvejen 96]] || [[Villa Solhjem]] ||
|-
| 1903 || [[Store Torv]] || [[Løveapoteket]] ||
|-
| 1903 || [[Dynkarken]] ||  || Pakhus.
|-
| 1903 || [[Store Torv 5]] ||  || Butik.
|-
| 1903 || [[Niels W. Gades Vej 4]] ||  || Villa.
|-
| 1903 || [[Havnegade 20]] ||  || Ombygning.
|-
|
|-
| 1905 || [[Sankt Pauls Gade 25]] ||  || Fabrik.
|-
| 1905 || [[Niels W. Gades Vej 3]] ||  || Villa.
|-
| 1905 || [[Niels W. Gades Vej 15]] ||  || Villa.
|-
| 1905 || [[Niels W. Gades Vej 19]] ||  || Villa.
|-
| 1905 || [[Dronning Margrethes Vej 83]] ||  || Villa.
|-
| 1905 || [[Aaby Kirke]] ||  || Kapel.
|-
|
|-
| 1906 || [[Bülowsgade 68]] ||  ||
|-
| 1906 || [[Rosensgade]] ||  || Badeanstalt.
|-
| 1906 || [[Klostergade 32-34]] ||  || Højskole hjem.
|-
|
|-
| 1907 || [[Dalgas Avenue 54]] || || Administrationsbygning og direktørbolig for Aarhus elektriske Sporvejsselskab.
|-
| 1907 || [[Vestergade 48]] ||  || Ombygning og keglebane.
|-
| 1907 || [[Østergade 13-21]] ||  ||
|-
| 1907 || [[Heisevej 1]] ||  || Villa (i Sorø?).
|-
| 1907 || [[Skanderborgvej]] ||  || Hospitalsprojekt.
|-
| 1907 || [[M.P. Bruuns Gade 29]] ||  || Villa.
|-
| 1907 || [[Frederiks Allé]] || [[Nødtørftsanstalten ved Frederiks Allé]] || Det Hvide Toilet.
|-
| 1907 || [[Lille Torv 2]] ||  || Projekt til Koncertsal.
|-
| 1907 || [[M.P. Bruuns Gade 56]] ||  || Villa.
|-
| 1907 || [[Vesterbro Torv 10-12]] ||  || Ombygning.
|-
|
|-
| 1908 || [[Chr. Molbechs Vej 6]] ||  || Vandbeholder i beton.
|-
| 1908 || [[Sankt Clemens Stræde 5]] ||  || Lager.
|-
| 1908 || [[Sankt Olufs Gade 1]] || Sct. Olufs Gaard  || Ejendom.
|-
| 1908 || [[Skt. Pauls Kirkeplads]] || Aarhuskiosken || Kan nu ses i [[Den Gamle By]].
|-
| 1908 || [[Marstrandsgade 23]] ||  || Butik.
|-
| 1908 || [[Vennelyst]] ||  || Pavillon.
|-
| 1908 || [[Skovbrynet 3]] ||  || Toilethus på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet overfor den tidl. remise.
|-
| 1908 || [[Skolegade 5]] || Bispehus || Etageejendom på hjørnet til Skolegyde.
|-
|
|-
| 1909 || [[Lille Torv 1-3]] || || Etageejendom på Lille Torv ved hjørnet til Vestergade. Nedrevet af "Magasin" i 1963.
|-
| 1909 || [[Mejlgade 3]] || Bikuben || Hjørneejendom ved Mejlgade og Rosensgade.
|-
| 1909 || [[Åboulevarden 66]] || || Butik.
|-
| 1909 || [[Store Torv 12]] ||  || Ombygning.
|-
| 1909 ||  || Købmands- og Haandværkerbanken || Også 1933-34.
|-
|
|-
| 1910 || [[Skanderborgvej 9]] || [[Marselisborg Hospital]] || Hospital. Også fra 1911-13.
|-
| 1910 || [[Frederiksgade 45-47]] || ||
|-
| 1910 || [[Åboulevarden 69]] || Ny jydske Kjøbstad-Creditforening || m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Christoffer Achen]], efter konkurrence bedømt af arkitekt Jensen Wærum, Randers og Viggo Schmidt, København.
|-
| 1910 || [[Dynkarken 2]] / [[Mindegade 18]] || [[Jomsborg]] || Opført i 1909-10.
|-
| 1910 || [[Odensegade 45]] || || Etageejendom på hjørnet til Ingerslevs Plads.
|-
| 1910 || [[Assensgade 34]] || || Etageejendom.
|-
| 1910 || [[Ingerslevs Plads 3-5]] || || Etageejendom.
|-
| 1910 || [[Silkeborgvej 214]] / [[Bakke Allé 1]] || [[Aabyhøjgaard]] || Villa.
|-
|
|-
| 1911 || [[Marselisvej 4-6]] || || Villa
|-
| 1911 || [[Ingerslevs Boulevard 1A-1B]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 11]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 15]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 17]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Fåborggade 19]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Dalgas Avenue 11]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Dalgas Avenue 21]] || || Etageejendom.
|-
| 1911 || [[Dalgas Avenue 23]] || || Etageejendom.
|-
|
|-
| 1912 || [[Mejlgade 78A]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Mejlgade 78B]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Store Torv 11]] || Kosmorama || Biograf (Senere nedrevet).
|-
| 1912 || [[Klosterport 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Kystvejen 57]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Skt. Olufs Gade 2-4]] || || Ombygning.
|-
| 1912 || [[Klosterport 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Strandvej 102]] || || Ombygning.
|-
| 1912 || [[Marselisborg Slot]] || || Ombygning.
|-
| 1912 || [[J.M. Mørks Gade 5]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[J.M. Mørks Gade 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[J.M. Mørks Gade 7]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[De Mezas Vej 6]] || || Etageejendom.
|-
| 1912 || [[Klostergade 54]] || || Projekteret forslag til Etageejendom. Ikke udført!
|-
| 1912 || [[Kongevej 41]] (i dag Skanderborgvej 178A) || Viby Elværk || Bestyrerbolig og Maskinhal. Nu nedrevet.
|-
|
|-
| 1913 || [[Vestergade 47]] || Grønnegården ||
|-
| 1913 || [[Klostergade 54]] || Frelsens Hær ||
|-
| 1913 || [[Spanien 15]] || || Etageejendom.
|-
| 1913 || [[Krathusvej 14]] || || Villa.
|-
| 1913 || [[Syrenvej 2]] || Sommerhjem || Villa.
|-
|
|-
| 1914 || [[Mejlgade 80]] ||  || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Nørre Allé 33-35]] ||  || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Kystvejen 25]] ||  || Ombygning.
|-
| 1914 || [[Barthsgade 14]] ||  || Ombygning.
|-
| 1914 || [[Nørre Allé 17-23]] ||  || Garage.
|-
| 1914 || [[Vestergade 4]] ||  || Apotek.
|-
| 1914 || [[Klosterport 5]] ||  || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Marselis Tværvej 4]] ||  || Klinik. Senere [[Marselisborg Studentergård|Studentergård]] og derefter generalkommando.
|-
| 1914 || [[Søndergade 7]] ||  || Ombygning.
|-
| 1914 || [[Holmevej 2]] ||  || Garage.
|-
| 1914 || [[Marselisborg Allé 30A]] ||  || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Marselisborg Allé 30B]] ||  || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Marselisborg Allé 30C]] ||  || Etageejendom.
|-
| 1914 || [[Sønder Allé 4-6]] ||  || Ombygning (og 1923).
|-
|
|-
| 1916 || [[Grenåvej 51-55]] ||  || Arke (og 1942).
|-
| 1916 || [[Læssøesgade 22]] ||  || Dampvaskeri.
|-
| 1916 || [[Vestergade 48]] ||  || S.
|-
| 1916 || [[Klostergade 55]] ||  || S.
|-
| 1916 || [[Rosensgade 26]] ||  || Ombygning.
|-
| 1916 || [[Store Torv 6]] ||  || Salon.
|-
| 1916 || [[Guldsmedgade 20]] ||  || Butik.
|-
| 1916 || [[Vester Allé 22]] ||  || F.D.B.
|-
| 1916 || [[Vester Allé 24]] ||  || F.D.B.
|-
| 1916 || [[Vester Allé 26]] ||  || F.D.B.
|-
| 1916 || [[Gammel Munkegade 11]] ||  || Fabrik.
|-
| 1916 || [[Lille Torv 2]] ||  || Butik.
|-
| 1916 || [[Store Torv 3]] ||  || Butik (og 1932).
|-
| 1916 || [[Sankt Olufs Gade 4-6]] ||  || Ombygning.
|-
|
|-
| 1917 || [[Lindevangsvej 14]] ||  || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Østre Skovvej 8]] ||  || Villa.
|-
| 1917 || [[Marselisvej 6]] ||  || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Rosenkrantzgade 20]] ||  || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Banegårdsgade]] ||  || Biograf.
|-
| 1917 || [[Søndergade 4-6]] ||  || Port.
|-
| 1917 || [[Skolebakken 17]] ||  || Ombygning
|-
| 1917 || [[Mejlgade 18-20]] ||  || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Klostergade 54]] ||  || Ombygning.
|-
| 1917 || [[Plantanvej 4]] ||  || Villa.
|}
 
==== Øvrige opførte bygninger i Aarhus ====


===== Et udvalg af Møllers mange bygninger i Aarhus =====
* [[Bispehus]] i [[Skolegade 5]]. Etageejendom på hjørnet til Skolegyde (1908)
* [[Christiansgade 8]]. Etageejendom ved siden af Frimurerlogens ejendom (1923)
* [[Christiansgade 8]]. Etageejendom ved siden af Frimurerlogens ejendom (1923)
* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)
* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)
* [[Hotel Royal]] (1901, sammen med [[Eggert Achen]], ombygning i 1930)
* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
* [[Aarhus Bikube]]s ejendom [[Mejlgade]] (1909)
* Kontorbygning for [[FDB fabrikkerne|FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
* [[Jomsborg]]. Etageejendom på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]] (1909)
* [[Kreditforeningen Danmark| Ny jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Større erhvervsejendom på [[Emanuel Sejrs Gade]] (1911-12, sammen med Eggert  Achen)
* [[Marselisborg Hospital]] (1911-13)
* [[Marselisborg Studentergård]] (1914)
*  Kontorbygning for [[FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
* Boligbyggeri [[Mejlgade 71]] (1929)
* Boligbyggeri [[Mejlgade 71]] (1929)
Linje 28: Linje 336:
* [[Købmands- og Håndværkerbanken]] på [[Store Torv]] (1934)  
* [[Købmands- og Håndværkerbanken]] på [[Store Torv]] (1934)  
* [[Spanien 19|Belysningsvæsnets administrationsbygning, Spanien 19 ]] (1937)
* [[Spanien 19|Belysningsvæsnets administrationsbygning, Spanien 19 ]] (1937)
* [[Aarhuskiosken]], tidligere på [[Skt. Clemens Torv]], senere flyttet til [[Den Gamle By]] (1900)
* [[Sabro Alderdomshjem]] (1919)
* [[Sabro Alderdomshjem]] (1919)
* [[Spanien 19]] administrationsbygning for [[Aarhus Belysningsvæsen]] (1935)
* [[Spanien 19]] administrationsbygning for [[Aarhus Belysningsvæsen]] (1935)
* Trikotagefabrik ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Dollerupvej]] for [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]] (1931)
* Trikotagefabrik ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Dollerupvej]] for [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]] (1931)
* Villa på [[Østre Skovvej 8]] i Risskov
* Villa "Tertia" på [[Strandvejen 90]] (1903)
=== Privatliv ===
Møller blev gift med [[Elise Bodil Gelbjerg Hansen]] i 1903. Elise døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var [[Ebba Wittrup Nielsen]]. 


== Thorkel Møller på AarhusArkivet ==
== Thorkel Møller på AarhusArkivet ==
Linje 45: Linje 347:
* Demokraten. Dødsfald. 23-12-1946.
* Demokraten. Dødsfald. 23-12-1946.
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
* Thyge Klemann. Arkitekter i Aarhus. 204.
* Erhvervsarkivets Arkivoversigter Bd. 3. Erhvervsarkivet, 1995.
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 13. dec. 2024, 10:47

Thorkel Luplau Møller. Tegning af Ebba Wittrup, 1930.

Thorkel Luplau Møller (født den 28. juli 1868 i Sorø, død den 21. december 1946 i Aarhus) var en markant "Aarhusarkitekt" med adskillige storslåede bygningsejendomme bag sig.

Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.

Han var ansat hos arkitekt Hack Kampmann og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af Aarhus Teater. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig og havde i en periode omkring 1903 tegnestue med ovenlysvinduer i Klostergade 10 i det centrale Aarhus. Møller var fra 1930-1936 formand for "Private Arkitekters og Raadgivende Ingeniørers Forbund", der var grundlagt i 1927. Sideløbende med sit arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved Marselisborg Slot.

Møllers arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Thorkel Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.

Thorkel Møller stod bag tegningerne til mange forskelligartede bygningsprojekter, herunder større boligkarréer, mindre ombygninger, herskabelige villaer samt etageejendomme.

Ny jydske Kjøbstads-Creditforenings bygning ved Aaboulevarden blev opført i 1912 efter tegninger af arkitekterne Thorkel Møller og Eggert Achen. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938.
Administrationsbygning og direktørbolig for Aarhus elektriske Sporvejsselskab på Dalgas Avenue 54. Luftfoto: Sylvest Jensen.

Privatliv

Møller blev gift med Elise Bodil Gelbjerg Hansen i 1903. Hun døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var Ebba Wittrup Nielsen.

Bygningsoversigt

Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.

Øvrige opførte bygninger i Aarhus

Thorkel Møller på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Thorkel Møller

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Thorkel_Luplau_Møller_(1868-1946)&oldid=96594"