Mejlgade 24

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Sankt Olufs Gade 1)
Indlæser kort...
Mejlgade 24/Sankt Olufs Gade 1. Set fra Mejlgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966
Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995
Mejlgade 24 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1) er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af Sankt Olufs Gade og Mejlgade. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til Skt. Olufs Kirkegård, Kystvejen og havnefronten. Ejendommen findes på matrikel 868A.

Bygningen blev opført for malermester Hans Christian Secher (1862-1948) i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var Thorkel Møller.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade 24 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester Hans Christian Secher (1862-1948) og arkitekt Thorkel Møller i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).

Arkitekten bag ejendommen, Thorkel Møller, var ansat som arkitekt hos Hack Kampmann og Martin Nyrop. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af Aarhus Teater, mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af Københavns Rådhus. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag Hotel Royal på hjørnet af Store Torv, Sankt Josephs Hospital på Tietgens Plads og Jomsborg på hjørnet af Mindegade og Dynkarken.

Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle Sankt Olufs Kirke samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.

I Demokraten kunne man den 10. april 1908 læse om opførelsen af den nye ejendom. Heraf fremgik det, at malermester Secher ansøgte byrådet om tilladelse til at installere vandklosetter. Avisen kunne berette, at Secher havde fået tilladelsen med betingelserne, at afløbet skulle passere en septiktank, inden det blev ført ud til gaden, at der ikke måtte installeres W.C. i kælderen, og at Secher betalte Hotel Royal 829 kr. og 54 øre for benyttelse af hotellets ledninger i forbindelse med projektet. Den store kloak- og W.C.-plan ville blive forelagt byrådet måneden efter.

Den 19. november 1908 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at den nye bygning på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade skulle hedde ”Sct. Olufs Gaard”. I årene efter kunne man både leje lokaler til beboelse og til kontorer i ejendommen.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gyde ca. 1865-1880. Det lille bindingsværkshus ved gyden lå på matrikel 867 og blev i 1890'erne revet ned, da gyden blev til en gade. Gården ved siden af lå på matrikel 868, der senere skulle blive Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhusarkivet.dk.
Hjørneejendommen ved Mejlgade og Sankt Olufs Gade, der i 1908 blev revet ned til fordel for Sankt Olufs Gaard. Bindingsværkshuset på matrikel 867 var nu fjernet og gyden blev til en gade. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1900 ~ 1910.
Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 868, der lå mellem Mejlgade og Skt. Olufs Kirkegård. Til venstre ses Skt. Olufs Gyde og matrikel 867, der blev delvist fjernet i forbindelse med, at gyden blev udvidet og omlagt til en egentlig gade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.

Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der en bindingsværksgård med et gadehus på 10 fag på adressen. Hertil hørte hestestalde og foderloft. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 61. Herefter blev adressen delt og blev både Mejlgade 24 og Sankt Oluf Gade 1.

Sankt Olufs Gade hed frem til 1899 Sankt Olufs Gyde. Gaden var oprindeligt en smal passage, der strakte sig fra Mejlgade til kyststrækningen. Efter nedlæggelsen af Sankt Olufs Kirkegård i 1897 blev den smalle gyde udvidet og gjort bredere. Det betød, at et hus af bindingsværk, der lå på noget af det stykke, der i dag er Sankt Olufs Gade, blev revet ned. Dette stykke havde tidligere matrikelnummer 867. Bindingsværksgården, der fandtes på matrikel 868 før den nuværende Sankt Olufs Gård, blev dermed først hjørnegrund ved udvidelsen af gyden og ved fjernelsen af det mindre hus på nabogrunden.

I begyndelsen af 1800-tallet var gården ejet af rebslagermester Jusjong, og i 1829 åbnede købmand C. Volqvartz en forretning på matriklen, hvorfra han blandt andet solgte ”smukke uldne Vestetøier”, ”Tønderske blonder og kniplinger i smagfulde Mønstere” og ”udmærkede københavnske tøjer”. I samme periode boede Søren Michelsen Munck, der var Volqvarts svoger, og Joseph Ludvigs, der var skomagermester, også i ejendommen.

Volqvartz flyttede i 1834 sin forretning og bopæl fra ejendommen på Mejlgade til Store Torv, hvorefter ejendommen blev overtaget af fuldmægtig Hans Gundorph Jensen. I begyndelsen af 1840’erne flyttede Jørgen Tersling (1778-1842) ind i bygningen.

Jørgen Tersling var postmester i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke Thalia Tersling boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen.

Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester J. Ziegler havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester Hasle ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher (1862-1948) i 1908.

I Aarhus Stiftstidende kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen. Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede P. Andersens trikotageforretning ind i ejendommens stueetage. P. Andersen havde i årene 1906-1908 allerede haft en café, café "Peterlyst", på adressen, før ombygningen. Også H.J. Wehles Korn-og Foderstofforretning rykkede ind i stueetagen. På ejendommens 3. sal havde læge Høegh Guldberg sin klinik. Guldberg havde derudover privat bolig i en lejlighed på ejendommens 1. sal. Han havde klinik og bolig i ejendommen frem til 1920’erne.

I 1910’erne flyttede handelsgartner Holger A. Bøjesen sin blomsterforretning ind på ejendommens stueetage ved siden af Andersens trikotageforretning. Bøjesen havde også personlig adresse på ejendommens 4. sal. Enke M. Andersen rykkede derudover sit mejeriudsalg ind på stueetagen.

I 1920’erne og 1930’erne lå Hermann Niebuhrs barberforretning, Bøjesens blomsterforretning og mejeriudsalget ved enke M. Andersen i ejendommens stueetage.

M. Andersen eksporterede på dette tidspunkt smør til England via. Co-operative Wholesale Society ltd., der var et britisk forbrugerkooperativ. Eksporten af smør fra ejendommen fortsatte helt frem til 1970’erne – under grosserer M. Rindahl og De Forenede Mejerier, der overtog både mejeriudsalget og smøreksporten af M. Andersen. Mejeriudsalget stoppede ligeledes i 1970’erne.

I midten af 1930’erne overtog blomsterhandler R.G. Sørensen Holger Bøjesens blomsterforretning og omdøbte den til Sct. Olufsgaards Blomsterforretning. Blomsterforretningen blev i midten af 1940’erne lavet om til en isenkramforretning under navnet A/S Terraferro Isenkram en gros. Forretningen lå i ejendommen frem til 1960’erne.

H. Niebuhrs barberforretning blev i 1940’erne lavet om til en frisørsalon – først under Niebuhr og i 1960’erne under Bent Christensen. Christensens frisørsalon lå i bygningen frem til 1970’erne.

I 1950’erne rykkede Legetøjshjørnet ind i på stueetagen på Mejlgade 24 ved siden af Niebuhrs frisørsalon. I 1960’erne blev legetøjsforretningen lavet om til en blomsterforretning under navnet Dittes Blomster. Dittes Blomster fandtes i ejendommen frem til slutningen af 1900-tallet.

I 1960’erne flyttede malermester Ejlif Hansen og malermester Albrechtsens efterfølgere deres kontor ind på stueetagen på Mejlgade 24. Senere blev det til H.Chr. Secher og Co., der var et malerfirma med værksted.

I dag findes caféen og baren Ris Ras Filliongongong i ejendommens stueetage.

Bygningen og Aarhushistorien

Udgravningen af grunden

Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere Skt. Olufs Kirke var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. Dagbladet beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden.

Hans Christian Secher (1862-1948)

Ejendommens bygherre, malermester Hans Christian Secher (1862-1948), flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke J.C. Secher fortsat boede i ejendommen.

Hans Christian Secher (1862-1948) var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for Ligningskommissionen, Håndværkerforeningen, Grundejerforeningen og Aarhus Bikube. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til Aarhus Haandværkerforening.

Handel og eksport af smørprodukter

Da M. Andersen og De forenede Mejerier i begyndelsen af 1900-tallet solgte og eksporterede smør til England, var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør.

Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver.

Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler Rasmus Otto Mønsted i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til OMA (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England.

Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mejeriudsalget på Mejlgade 24 lå dermed fordelagtigt i forhold til eksporten af smør til udlandet. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig omkring den gamle bykerne.

Arkitektonisk beskrivelse

Thorkel Luplau Møller er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Denne ejendom er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk i form af udsmykning med inskriptioner, lodrette skulpturelle elementer (søjler) og en markeret, sokkelpræget underfacade med bossage-, refend-, kvader- og diamantkvaderpuds. Ejendommen har derudover tårne, spir, tagrytter, frontispicer, frontoner, frontspidser og karnapper.

Bygningens detaljerede udsmykning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine mange finesser får bygningen en særegen fremtoning.

Ejendommen er en trefløjet bygning, der har fire etager og en tagetage. Stueetagen er indrettet til erhverv med store glasvinduer ud til Mejlgade og Sankt Olufs Gade. Indgangen til baggården findes gennem porten på Mejlgade-siden. Ejendommen har derudover fem indgange med hoveddør på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade.

Bygningens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Taget er et mansardtag og valmtag med en tagdækning af tegl. Dørene består af en fyldningsdør og nye døre. Bygningen har en muret gesims med puds og stuk, facadekviste og tagkviste samt en pudset sokkel.

At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 2 hænger blandt andet sammen med, at bygningen har runde hævede hjørnekarnapper med tårnafslutning. Bygningens facade har derudover intakte segmentformede frontoner, pilasterindelt facade med hvidmalede vinduer og har gennem tiden været en markant og betydningsfuld bygning i bybilledet.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Mejlgade 24 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlgade 24

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade 24 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Mejlgade_24&oldid=89319"