Fredede bygninger i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 15: Linje 15:
* [[Klostergade 56]]. Den trelængede gård (forhuset muligvis af bygmester [[A.G. Monrad]] 1812). Fredet i 1970.
* [[Klostergade 56]]. Den trelængede gård (forhuset muligvis af bygmester [[A.G. Monrad]] 1812). Fredet i 1970.
* [[Klostergade 58]]. Forhuset samt den dette nærmest værende halvdel af sidehuset (1700-tallet med senmiddelalderlig kælder). Fredet i 1970.
* [[Klostergade 58]]. Forhuset samt den dette nærmest værende halvdel af sidehuset (1700-tallet med senmiddelalderlig kælder). Fredet i 1970.
* [[Klostergade]] 59. [[Vor Frue Kloster]], Århus Hospital (tidl.). Sortebrødreklostrets fløje mod vest, nord og øst samt fratergangen langs klosterkirkens nordside (middelalder, stærkt ombygget 1878-79 af [[N.P. Holsøe]], gennemgangen i nordfløjen 1956 af [[Aksel Skov]]). Fredet i 1918.
* [[Klostergade]] 59. [[Vor Frue Kloster]], Aarhus Hospital (tidligere). Sortebrødreklostrets fløje mod vest, nord og øst samt fratergangen langs klosterkirkens nordside (middelalder, stærkt ombygget 1878-79 af [[N.P. Holsøe]], gennemgangen i nordfløjen 1956 af [[Aksel Skov]]). Fredet i 1918.
* [[Lille Torv 6]]. Jysk Handels- og Landbrugsbank (tidl.). Bankbygningen (1899-1900 af [[S.F. Kühnel]]). Fredet i 1996.
* [[Lille Torv 6]]. Jysk Handels- og Landbrugsbank (tidligere). Bankbygningen (1899-1900 af [[S.F. Kühnel]]). Fredet i 1996.
* [[Mejlgade 19]]. Forhus mod Mejlgade med to sidehuse og baghus (forhuset ca. 1625). Fredet i 1919. Udvidet fredning i 1970.
* [[Mejlgade 19]]. Forhus mod Mejlgade med to sidehuse og baghus (forhuset ca. 1625). Fredet i 1919. Udvidet fredning i 1970.
* [[Mejlgade 25]]. Forhuset. Fredet i 1970.
* [[Mejlgade 25]]. Forhuset. Fredet i 1970.
* [[Mejlgade 43]]. Forhus med sidehus og baghus (1831). Fredet i 1970.
* [[Mejlgade 43]]. Forhus med sidehus og baghus (1831). Fredet i 1970.
* [[ Mejlgade 45]]. Forhuset (1842-43), sidehuset (1858), auktionshuset inkl. interiører og den hermed sammenbyggede vinkelformede lagerbygning (1875-76) samt hegnsmuren mod Snævringen. Fredet i 1970. Udvidet fredning i 1989.
* [[ Mejlgade 45]]. Forhuset (1842-43), sidehuset (1858), auktionshuset inklusiv interiører og den hermed sammenbyggede vinkelformede lagerbygning (1875-76) samt hegnsmuren mod Snævringen. Fredet i 1970. Udvidet fredning i 1989.
*[[Mejlgade 48]]. Forhuset. Fredet i 1970.
*[[Mejlgade 48]]. Forhuset. Fredet i 1970.
*[[ Mejlgade 52-54]]. Forhuset. Fredet i 1970.
*[[ Mejlgade 52-54]]. Forhuset. Fredet i 1970.
Linje 30: Linje 30:
* [[Nørreport 20]]. Raaes Gård. Forhus og sidelænge (1798 af [[Anders Kruuse]]). Fredet i 1919.
* [[Nørreport 20]]. Raaes Gård. Forhus og sidelænge (1798 af [[Anders Kruuse]]). Fredet i 1919.
* [[Ole Rømer Observatoriet]]. Ole Rømer Observatoriet bestående af observatoriebygning og direktørbolig med tilhørende udhus (1911 af [[Anton Rosen]]). Fredet i 2005.
* [[Ole Rømer Observatoriet]]. Ole Rømer Observatoriet bestående af observatoriebygning og direktørbolig med tilhørende udhus (1911 af [[Anton Rosen]]). Fredet i 2005.
* [[Paradisgade 5-7]].  [[Aarhus Håndværkerforening]]s Asyl (tidl.). Forhuset (1866 af [[Vilhelm Theodor Walther]]). Fredet i 1980.
* [[Paradisgade 5-7]].  [[Aarhus Håndværkerforening]]s Asyl (tidligere). Forhuset (1866 af [[Vilhelm Theodor Walther]]). Fredet i 1980.
* [[Rosensgade 38A-B]]. Hjørnehuset (1700-tallet og senere). Fredet i 1970.
* [[Rosensgade 38A-B]]. Hjørnehuset (1700-tallet og senere). Fredet i 1970.
*[[Aarhus Rådhus]]. Århus Rådhus (1938-42 ved [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]), Rådhuspladsen med "[[Grisebrønden]]" (broncekopi af [[Mogens Bøggild]]´s granitbrønd), Rådhushaven, Rådhusgården og [[Rådhusparken]] med "[[Agnete og Havmanden]]" (af Johannes Bjerg). Fredet i 1995.  
*[[Aarhus Rådhus]]. Århus Rådhus (1938-42 ved [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]), Rådhuspladsen med "[[Grisebrønden]]" (bronzekopi af [[Mogens Bøggild]]´s granitbrønd), Rådhushaven, Rådhusgården og [[Rådhusparken]] med "[[Agnete og Havmanden]]" (af Johannes Bjerg). Fredet i 1995.  
* [[Skolegade 15-17]]. Forhuset med to sidehuse (1642) og hegnsmuren om gården. Fredet i 1924.
* [[Skolegade 15-17]]. Forhuset med to sidehuse (1642) og hegnsmuren om gården. Fredet i 1924.
* [[Skolegade 19]]. Forhuset (1700-tallet, kælderen middelalderlig).  Fredet i 1919.
* [[Skolegade 19]]. Forhuset (1700-tallet, kælderen middelalderlig).  Fredet i 1919.
Linje 38: Linje 38:
* [[Psykiatrisk Hospital]]. Den oprindelige trefløjede hovedbygning med tværfløje (1849-50 af [[Gottlieb Bindesbøll]]) samt de to fritliggende længer vest herfor (1849-50 af Gottlieb Bindesbøll og forlænget i 1860'erne af [[Ferdinand Meldahl]]). Fredet i 1979. Udvidet fredning i 1997.
* [[Psykiatrisk Hospital]]. Den oprindelige trefløjede hovedbygning med tværfløje (1849-50 af [[Gottlieb Bindesbøll]]) samt de to fritliggende længer vest herfor (1849-50 af Gottlieb Bindesbøll og forlænget i 1860'erne af [[Ferdinand Meldahl]]). Fredet i 1979. Udvidet fredning i 1997.
* [[Moesgård Skovmølle]]. Vandmøllen (1785, øverste etage tilbygget 1852), de to stuehuse i nord og syd samt den østre bygning. Fredet i 1959.
* [[Moesgård Skovmølle]]. Vandmøllen (1785, øverste etage tilbygget 1852), de to stuehuse i nord og syd samt den østre bygning. Fredet i 1959.
* [[Skovvejen]] 44-46. [[Klintegården]]. Klintegaarden, bestående af to husrækker mod henholdsvis Skovvejen og Århus Bugten (1936 og 1938 af ingeniør [[Ove Christensen9]), to ældre villaer (1896 og 1900, ombygget 1936, 1938 og senere) samt arealerne imellem bebyggelsen. Fredet i 2012
* [[Skovvejen]] 44-46. [[Klintegården]]. Klintegaarden, bestående af to husrækker mod henholdsvis Skovvejen og Århus Bugten (1936 og 1938 af ingeniør [[Ove Christensen]]), to ældre villaer (1896 og 1900, ombygget 1936, 1938 og senere) samt arealerne imellem bebyggelsen. Fredet i 2012
* [[Spanien]] 3-7. [[Badeanstalten Spanien]]. Svømmehallen og badeanstalten (1930-31 af [[Frederik Draiby]] og [[Niels Christian Skjøth]]). Fredet i 1989.
* [[Spanien]] 3-7. [[Badeanstalten Spanien]]. Svømmehallen og badeanstalten (1930-31 af [[Frederik Draiby]] og [[Niels Christian Skjøth]]). Fredet i 1989.
* [[Store Torv 3]]. Den Grå Kannikegård. De hvælvede kældre. Fredet i 1954.
* [[Store Torv 3]]. Den Grå Kannikegård. De hvælvede kældre. Fredet i 1954.

Versionen fra 20. okt. 2014, 07:43

I Danmark styres bygningsfredning af Kulturministeriet. En bygning kan enten sikres ved fredning eller ved at blive erklæret bevaringsværdig. En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, der kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger kan på samme måde fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie, men på et regionalt eller lokalt plan. En fredning gælder hele bygningen, ude som inde, medens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre.

Henvisninger