9.515
redigeringer
Vestergade: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]] | [[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]] | ||
[[Fil:Saneringsbog s38 vestergade foer og efter sanering .jpg|350px|thumb|right|"Før og efter"-skitser af sanering af dele af Vestergade. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | [[Fil:Saneringsbog s38 vestergade foer og efter sanering .jpg|350px|thumb|right|"Før og efter"-skitser af sanering af dele af Vestergade. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | ||
'''Vestergade''' er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra [[Lille Torv]], over Aarhus Å til [[Thorvaldsensgade]]. Gaden | '''Vestergade''' er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra [[Lille Torv]], over Aarhus Å til [[Thorvaldsensgade]]. Gaden indgår som primærgade i kulturmiljøet [[Vestergadekvarteret]]. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem [[Vester Allé]] og nuværende [[Vesterport]], '''Møllevejen''' eller '''Møllegade'''. Møllen, der henvises til, var [[Aarhus Mølle]], der lå i Vester Allé indtil 1927. | ||
Vestergade | Historisk set var Vestergade at betragte som den vestlige indfaldsvej der tog imod størstedelen af trafik fra vestlig retning. Der opstod derfor et stort handelsområde langs denne gade. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. | ||
===Det tidligste Vestergade=== | === Det tidligste Vestergade === | ||
Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og som navnet siger, går den mod vest. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den senere ringvold og befæstning. Gaden blev af stor betydning ikke mindst efter placering af byens første trækirke og senere den første stenkirke lige nord for det ældste gadeafsnit. Omkring år 1080 påbegyndte man bygning af krypten i frådsten, og denne er nordens ældste bevarede hvælvede rum. I 1100-tallet blev den første domkirke bygget oven på krypten og blev i 1118 indviet til Sct. Nicolai. Da nuværende domkirke blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet [[Vor Frue Kirke]] og fik status som sognekirke. | Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og som navnet siger, går den mod vest. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den senere ringvold og befæstning. Gaden blev af stor betydning ikke mindst efter placering af byens første trækirke og senere den første stenkirke lige nord for det ældste gadeafsnit. Omkring år 1080 påbegyndte man bygning af krypten i frådsten, og denne er nordens ældste bevarede hvælvede rum. I 1100-tallet blev den første domkirke bygget oven på krypten og blev i 1118 indviet til Sct. Nicolai. Da nuværende domkirke blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet [[Vor Frue Kirke]] og fik status som sognekirke. | ||
Et spedalskhedshospital omtales i 1499 som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet. | Et spedalskhedshospital omtales i 1499 som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet. | ||
===Gaden med købmandsgårde=== | === Gaden med købmandsgårde === | ||
Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden - særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]] til og igangsatte i 1883 det, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne. | Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden - særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]] til og igangsatte i 1883 det, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre [[Hammelbanen]] ind i [[Mølleengen]] ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel. | Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre [[Hammelbanen]] ind i [[Mølleengen]] ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel. | ||
===Gadens forløb=== | === Gadens forløb === | ||
Ad landevejsgaden kunne man tidligere komme til Hasle, Viborg og Ry. Gadeafsnittet mellem Vestergade og [[Vesterbro Torv]] hed indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade, men skiftede da navn til [[Vesterport]]. I 1910 blev den tillagt Vestergade og fik navn efter denne. | Ad landevejsgaden kunne man tidligere komme til Hasle, Viborg og Ry. Gadeafsnittet mellem Vestergade og [[Vesterbro Torv]] hed indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade, men skiftede da navn til [[Vesterport]]. I 1910 blev den tillagt Vestergade og fik navn efter denne. | ||
| Linje 73: | Linje 73: | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}} | ||
== | ==Litteratur og kilder == | ||
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus | * Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||