Fredede bygninger i Aarhus

I Danmark styres bygningsfredning af Kulturministeriet. En bygning kan enten sikres ved fredning eller ved at blive erklæret bevaringsværdig. En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, der kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger kan på samme måde fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie, men på et regionalt eller lokalt plan. En fredning gælder hele bygningen, ude som inde, medens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre.

• Pakhuset Badstuegade 1H (1809). Fredet 1970.
• Vilhelmsborg. Hovedbygningen (1842-44 af Ferdinand Thielemann) og den sammenbyggede pavillonbygning i øst, staldgården bestående af forpagterbolig, hestestalden med vognremise, agerumslade, kostald og herskabsstald (1856-57 af Gustav Martens) samt smedien (ca. 1870) og de fire landarbejderboliger ved Vilhelmsborgvej ("Polakhusene", 1892). Fredet i 1945.
• Domkirkepladsen 1. Tidligere Nationalbankens Aarhus-filial (1926 af Axel Berg, ombygget 1989 af C.F. Møllers Tegnestue) Fredet i 1996.
• Domkirkepladsen 5. Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) Rådhuset (1857 af Ferdinand Thieleman, ombygget 1907 af S.F. Kühnel). Fredet i 1996.
• Fenrisvej 31.Århus Statsgymnasium. Skolebygningen, gymnastiksalen, den tidligere rektorbolig (undtagen forbindelsesgang og tilbygning fra 1996), den tidligere pedelbolig samt omgivelser i form af forpladsen, trapperne, gårdhaven med vandbassin og øvrige befæstede arealer (1958 af Arne Gravers ogJohan Richter) med relieffer af Asger Jorn og en gobelin af Asger Jorn og Pierre Wermaëre samt de to senere tilbyggede fløje til skolebygningen (1971 af Kjær og Richter) med senere forbindelsesbygning. Fredet i 2004.
• Frederiksgade 79. Købmand Herskinds Gård. Forhus med bindingsværkslænge (1816). Fredet i 1970.
• Gedingvej 2. Thoralds Hus. Thoralds Hus (midten af 1700-tallet) med omgivende stenpikning og hækken mod vej. Fredet i 2010.
• Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12.Mejlen. Det tidligere børneasyl Mejlen (1883 af arkitekt Carl Lange). Fredet i 2009.
• Havnen 165. Aarhus Toldkammer. Toldkammerkomplekset med hegnsmur mod Havnegade (1895-97 af Hack Kampmann). Fredet i 1985.
• Højen 13, Brabrand. Villaen med tilbygning , udhus og carport samt den indre gård med omgivende mure (1958, udvidet 1970 af Knud Friis). Fredet i 2008.
• Jægergårdsgade 97. Centralværkstederne, administrationsbygning m.m.. Administrationsbygningen (1910 af Povl Baumann), Vognrevisionsværkstedet (opført som lokomotivværksted 1911, udvidet 1932). Fredet i 1996.
• Kannikegade 1-3.Aarhus Teater. Hele teaterbygningskomplekset (1900 af Hack Kampmann, udvidet 1953-55 og ombygget 1981 af C.F. Møller). Fredet i 1981.
• Klostergade 56. Den trelængede gård (forhuset muligvis af bygmester A.G. Monrad 1812). Fredet i 1970.
• Klostergade 58. Forhuset samt den dette nærmest værende halvdel af sidehuset (1700-tallet med senmiddelalderlig kælder). Fredet i 1970.
• Klostergade 59. Vor Frue Kloster, Århus Hospital (tidl.). Sortebrødreklostrets fløje mod vest, nord og øst samt fratergangen langs klosterkirkens nordside (middelalder, stærkt ombygget 1878-79 af N.P. Holsøe, gennemgangen i nordfløjen 1956 af Aksel Skov). Fredet i 1918.
• Lille Torv 6. Jysk Handels- og Landbrugsbank (tidl.). Bankbygningen (1899-1900 af S.F. Kühnel). Fredet i 1996.
• Mejlgade 19. Forhus mod Mejlgade med to sidehuse og baghus (forhuset ca. 1625). Fredet i 1919. Udvidet fredning i 1970.
• Mejlgade 25. Forhuset. Fredet i 1970.
• Mejlgade 43. Forhus med sidehus og baghus (1831). Fredet i 1970.
• Mejlgade 45. Forhuset (1842-43), sidehuset (1858), auktionshuset inkl. interiører og den hermed sammenbyggede vinkelformede lagerbygning (1875-76) samt hegnsmuren mod Snævringen. Fredet i 1970. Udvidet fredning i 1989.
• Mejlgade 48. Forhuset. Fredet i 1970.
• Mejlgade 52-54. Forhuset. Fredet i 1970.
• Mejlgade 7. Forhuset og sidehuset (1848). Fredet i 1992.
• Mindegade 4, Fredens Torv 1, 3 B, hjørnet af Fredensgade. Trods Katholm. Forhuset mod Mindegade, pakhuset mod Fredensgade 3, sidehusene samt muren mod Fredens Torv (1847-50). Fredet i 1970.
• Mindegade 8.Hans Broges Gård. Forhus og sidehus (1849 formentlig af Hans Wilhelm Schrøder). Fredet i 1970.
• Moesgård. Hovedbygningen med de krumme fløje (1780-84 af Christian Joseph Zuber) og alle avlsbygninger omkring gårdspladsen og hovedindkørslen mod vest samt forbindelsesmurene mellem hovedbygning og avlsgård. Fredet i 1918. Udvidet fredning i 1989.
• Nordhavnsgade 4. Stykgodspakhuset. Stykgodspakhuset (1923 efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Draiby og ingeniørH.J.N. Gebauer). Fredet i 2001.
• Nørreport 20. Raaes Gård. Forhus og sidelænge (1798 af Anders Kruuse). Fredet i 1919.
• Ole Rømer Observatoriet. Ole Rømer Observatoriet bestående af observatoriebygning og direktørbolig med tilhørende udhus (1911 af Anton Rosen). Fredet i 2005.
• Paradisgade 5-7. Aarhus Håndværkerforenings Asyl (tidl.). Forhuset (1866 af Vilhelm Theodor Walther). Fredet i 1980.
• Rosensgade 38A-B. Hjørnehuset (1700-tallet og senere). Fredet i 1970.
• Aarhus Rådhus. Århus Rådhus (1938-42 ved Arne Jacobsen og Erik Møller), Rådhuspladsen med "Grisebrønden" (broncekopi af Mogens Bøggild´s granitbrønd), Rådhushaven, Rådhusgården og Rådhusparken med "Agnete og Havmanden" (af Johannes Bjerg). Fredet i 1995.
• Skolegade 15-17. Forhuset med to sidehuse (1642) og hegnsmuren om gården. Fredet i 1924.
• Skolegade 19. Forhuset (1700-tallet, kælderen middelalderlig). Fredet i 1919.
• Skolegyde 1-3. Aarhus Katedralskole. Den gamle rektorbolig (1808). Fredet i 1919. Den gamle skolebygning (1763 af Christian Mørup, ombygget i 1840'rne af Hans Wilhelm Schrøder og i 1905 af Hack Kampmann), den røde bygning (1903-05 af Hack Kampmann) samt de nye bygninger med forbindende overdækning (1956-57 af C.F. Møller). Fredet i 1996.
• Psykiatrisk Hospital. Den oprindelige trefløjede hovedbygning med tværfløje (1849-50 af Gottlieb Bindesbøll) samt de to fritliggende længer vest herfor (1849-50 af Gottlieb Bindesbøll og forlænget i 1860'erne af Ferdinand Meldahl). Fredet i 1979. Udvidet fredning i 1997.
• Moesgård Skovmølle. Vandmøllen (1785, øverste etage tilbygget 1852), de to stuehuse i nord og syd samt den østre bygning. Fredet i 1959.
• Skovvejen 44-46. Klintegården. Klintegaarden, bestående af to husrækker mod henholdsvis Skovvejen og Århus Bugten (1936 og 1938 af ingeniør [[Ove Christensen9]), to ældre villaer (1896 og 1900, ombygget 1936, 1938 og senere) samt arealerne imellem bebyggelsen. Fredet i 2012
• Spanien 3-7. Badeanstalten Spanien. Svømmehallen og badeanstalten (1930-31 af Frederik Draiby og Niels Christian Skjøth). Fredet i 1989.
• Store Torv 3. Den Grå Kannikegård. De hvælvede kældre. Fredet i 1954.
• Strandvejen 104. Villa Kampen. Villaen (1901-02 af Hack Kampmann) med haveanlæg og hegn af kampestensmur og stakit. Fredet i 1983.
• Studsgade 29. Forhuset (1842-44). Fredet i 1972.
• Studsgade 31. Forhus med sidehus (facaden 1841, resten fra begyndelsen af 1700-tallet). Fredet i 1972.
• Studsgade 33. Forhuset og baghuset (1847) samt fabriksbygningen (1893 for Aarhus Dampvæveri). Fredet i 1972.* Udvidet fredning i 1996.
• Studsgade 35. Forhus med sidelænge (1700-tallet). Fredet i 1919.
• Vester Allé 1.Vester Allé Kaserne. Ridehuset på hjørnet af Frederiks Allé og Vester Allé (1858-60 af oberst J.C.V. Steenstrup). Fredet i 1979.
• Vester Allé 12. Erhvervsarkivet. Biblioteksbygningen, forarealet med mure og indkørsel samt læsesalens nagelfaste inventar inklusiv lysekronerne (1898-1901 af Hack Kampmann). Fredet i 1988.
• Vestergade 1. Forhus, sidehus og baghus (1600-tallet). Fredet i 1919.
• Vestergade 11. Mønsteds Gård. Forhuset (1810). Fredet i 1950.
• Vestergade 29. Forhus mod Vestergade (beg. 1800-tallet formentlig af Peder Quist) og sidelænge mod Grønnegade (midten af 1700-tallet). Fredet i 1924.
• Vestergade 58. Forhuset, de to sidehuse og baghuset. Fredet i 1950.
• Vesterport 8 B. Rådmand Halds Gård. Det firefløjede gårdanlæg og den fritliggende, enetages bygning i gården (1700-tallet). Fredet i 1970.
• Vestre Skovvej 2. Det Norske Hus. Villaen (ca. 1888 af Martin Nyrop). Fredet i 1996.
• Værkmestergade 7. Centralværkstederne. Boggierevisionsværkstedet (1883), Smedien (Grovsmedien) og Boggierengøringsværkstedet ("Sibirien") (1862) eksklusiv mellembygninger og tilbygninger samt den venstre del af Drejerværkstedet (1862) afgrænset ved tværmuren i flugt med "Sibiriens" østfacade. Fredet i 1996.

Henvisninger

• Kulturstyrelsens liste over fredede bygninger i Aarhus
• Om fredning