Skt. Pauls Sogn: Forskelle mellem versioner

3.087 bytes tilføjet ,  4. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
mNo edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(11 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 2.543: Linje 2.543:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg|350px|thumb|right|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet, 1946-1955. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB.]]
'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.
'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.


Linje 2.552: Linje 2.553:
* [[Skt. Pauls Kirke]] og Kirkeplads
* [[Skt. Pauls Kirke]] og Kirkeplads
* Dele af byområdet [[Frederiksbjerg]]
* Dele af byområdet [[Frederiksbjerg]]
* [[Skanseparken]] og [[Strandvejen]]
* [[Skanseparken]] og [[Wallensteins Skanse]], [[Skansepalæet]] og [[Strandvejen]]
* [[Marselisborgkvarteret]] og [[Marselisborg Gymnasium]]
* [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]]
* [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]]
* [[Sydhavnen]] og [[Filmby Aarhus|Filmbyen]]
* [[Sydhavnen]] og [[Filmby Aarhus|Filmbyen]]
* [[Marselisborg Slot]] og [[Mindeparken]]
* [[Marselisborg Slot]], [[Mindeparken]] og [[Forstbotanisk Have]]
* Store dele af [[Marselisborgskovene]] og [[Forstbotanisk Have]]
* Store dele af [[Marselisborgskovene]] og [[Moesgård Strand]]
* [[Marselisborg Dyrehave]] og [[Skåde Skov]]
* [[Marselisborg Dyrehave]], [[Thors Mølle]], [[Ørnereden]] og [[Skåde Skov]]


=== Sognets historie ===
=== Sognets historie ===
Linje 2.572: Linje 2.574:


==== Skt. Pauls Kirke ====
==== Skt. Pauls Kirke ====
[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg|350px|thumb|right|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget.Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]
[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg|350px|thumb|right|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget. Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]
Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne [[Inger Exner|Inger]] og [[Johannes Exner|Johs. Exner]].
Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land.  
 
Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne [[Inger Exner|Inger]] og [[Johannes Exner|Johs. Exner]].


Læs mere her: ''[[Sct. Pauls Kirke]]''
Læs mere her: ''[[Sct. Pauls Kirke]]''
Linje 2.579: Linje 2.583:
==== Frederiksbjerg ====
==== Frederiksbjerg ====


Frederiksbjerg er en en større bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsarealet, øst for [[Søndre Ringgade]] og nord for Marselis Boulevard. Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.
Frederiksbjerg er en større bydel i Aarhus, beliggende syd for banegårdsarealet, øst for [[Søndre Ringgade]] og nord for Marselis Boulevard. Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.


Læs mere her: ''[[Frederiksbjerg]]''
Læs mere her: ''[[Frederiksbjerg]]''
Linje 2.592: Linje 2.596:


Læs mere her: ''[[Aarhus Hovedbanegård]]''
Læs mere her: ''[[Aarhus Hovedbanegård]]''
==== Tangkrogen ====
[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg‎|thumb|right|350px|Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge]]
Tangkrogen opstod i forbindelse med anlæggelsen af Aarhus Sydhavn, der påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og Strandvejen. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer. Tangkrogen bliver ofte benyttet til større sociale og festlige begivenheder.
Læs mere her: ''[[Tangkrogen]]''


==== Komponistkvarteret ====
==== Komponistkvarteret ====
Linje 2.597: Linje 2.607:


Læs mere her: ''[[Komponistkvarteret]]''
Læs mere her: ''[[Komponistkvarteret]]''
==== Skanseparken ====
Skanseparken, som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester [[Møller-Holmstoél]] i 1901-02. Det var byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og blev anlagt som led i den byplan, [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus.
Læs mere her: ''[[Skanseparken]]''
==== Skansepalæet og Skansen ====
[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg|thumb|right|350px|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den aarhusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen.]]
Bygningskomplekset Skansepalæet (Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Allé 35) og Skansen (Strandvejen 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af Frederiksbjerg blev opført i 1908 for murermester Rasmus Hviid efter tegninger af arkitekt Hjalmar Kjær.
Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.
Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også satte sit aftryk på Aarhus med Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning på Aarhus Havn, kendt som ”De Fem Søstre” samt Skt. Nikolajs Kirke fra 1893, som ligger på Frederiks Allé ved Rådhusparken. Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden.
Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang.
Læs mere her: ''[[Skansen og Skansepalæet]]''


=== Befolkningsudvikling i Skt. Pauls Sogn ===
=== Befolkningsudvikling i Skt. Pauls Sogn ===
Linje 2.629: Linje 2.657:
|}
|}


== Se også ==
=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]


10.897

redigeringer