11.872
redigeringer
Landkommunalstyret (sognekommuner): Forskelle mellem versioner
Landkommunalstyret (sognekommuner) (vis kildekode)
Versionen fra 26. aug. 2020, 13:59
, 26. august 2020ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "I dag er byen Aarhus langt større end de store og små bysamfund, der ligger uden for storbyen. Der bor rundt regnet 350.000 personer i Aarhus Kommune i dag. Lidt over 280....") |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I dag er byen Aarhus langt større end de store og små bysamfund, der ligger uden for storbyen. Der bor rundt regnet 350.000 personer i Aarhus Kommune i dag. Lidt over 280.000 af dem bor i selve Aarhus. Lystrup er det største bysamfund uden for Aarhus med cirka 10.500 indbyggere. Men – sikkert til manges overraskelse – er der også i nærheden af 100 landsbyer inden for kommunegrænsen. | I dag er byen Aarhus langt større end de store og små bysamfund, der ligger uden for storbyen. Der bor rundt regnet 350.000 personer i [[Aarhus Kommune]] i dag. Lidt over 280.000 af dem bor i selve Aarhus. [[Lystrup]] er det største bysamfund uden for Aarhus med cirka 10.500 indbyggere. Men – sikkert til manges overraskelse – er der også i nærheden af 100 landsbyer inden for kommunegrænsen. | ||
Tilbage i tiden var købstaden meget mindre end det samlede opland. Det varede længe, inden købstaden voksede sig større. I 1787, viste en folketælling, boede der 15.165 mennesker i det område, der i dag udgør Aarhus Kommune. Heraf holdt kun 4.052 til inde i købstaden, resten levede i 37 landsogne. | Tilbage i tiden var købstaden meget mindre end det samlede opland. Det varede længe, inden købstaden voksede sig større. I 1787, viste en folketælling, boede der 15.165 mennesker i det område, der i dag udgør Aarhus Kommune. Heraf holdt kun 4.052 til inde i købstaden, resten levede i 37 landsogne. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
I 1683 opmålte man alle gårde, landsbyer, huse og marker på landet. Dette situationsbillede viser os, at landsbyernes størrelse afhang af jordens frugtbarhed og adgangen til skove og andre naturressourcer. Det var også vigtigt, om der var store godser i nærheden. | I 1683 opmålte man alle gårde, landsbyer, huse og marker på landet. Dette situationsbillede viser os, at landsbyernes størrelse afhang af jordens frugtbarhed og adgangen til skove og andre naturressourcer. Det var også vigtigt, om der var store godser i nærheden. | ||
Mod vest var jordbundsforholdene og landbrugsmulighederne meget vekslende. Her var der især små- og mellemstore landsbyer med Sabro og Borum som de største med 12-15 gårde. | Mod vest var jordbundsforholdene og landbrugsmulighederne meget vekslende. Her var der især små- og mellemstore landsbyer med [[Sabro]] og [[Borum]] som de største med 12-15 gårde. | ||
Mod nord var der god og frugtbar jord og forholdsvis store landsbyer. De største landsbyer var Lisbjerg, Egå, Skæring, Spørring og Mejlby med 17-19 gårde, mens Elsted, Skødstrup, Ølsted og Trige var lidt mindre. Derudover var der en række endnu mindre landsbyer. | Mod nord var der god og frugtbar jord og forholdsvis store landsbyer. De største landsbyer var [[Lisbjerg]], [[Egå]], [[Skæring]], [[Spørring]] og [[Mejlby]] med 17-19 gårde, mens [[Elsted]], [[Skødstrup]], [[Ølsted]] og [[Trige]] var lidt mindre. Derudover var der en række endnu mindre landsbyer. | ||
Jorden var også overvejende god nordvest for Aarhus, men her var billedet domineret af de mellemstore landsbyer. Størst var Vejlby med 30 gårde, mens Åby, Brabrand, Årslev, True, Tilst, Skejby og Hasle havde mellem 12 og 15 gårde. Helt små byer var der kun to af: Gjellerup og Kasted. | Jorden var også overvejende god nordvest for Aarhus, men her var billedet domineret af de mellemstore landsbyer. Størst var [[Vejlby]] med 30 gårde, mens [[Åby]], [[Brabrand]], [[Årslev]], [[True]], [[Tilst]], [[Skejby]] og [[Hasle]] havde mellem 12 og 15 gårde. Helt små byer var der kun to af: [[Gjellerup]] og [[Kasted]]. | ||
Går man så til syd for Aarhus, bliver billedet mere broget. De tætbeliggende godser | Går man så til syd for Aarhus, bliver billedet mere broget. De tætbeliggende godser [[Vilhelmsborg]], [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]] sugede store ressourcer til sig. Vekslende jordbundsforhold og store skove var også med til at give landsbyerne meget forskellige størrelser. Der var en stor landsby som [[Viby]] med 24 gårde og mellemstore som [[Mårslet]], [[Holme]], [[Malling]], [[Ingerslev]], [[Beder]] og [[Astrup]] med mellem 11 og 16 gårde. Men der var også mange små landsbyer, og der lå endda gårde helt uden for landsbyerne, især mod syd. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Gårdene lå med få undtagelser inde i landsbyerne. Landsbyens folk havde et meget tæt samarbejde om markernes dyrkning, fællesområdernes vedligeholdelse og driften af husdyrene. Gårdmændene var de toneangivende, og husmændene og andre folk uden gård eller jord befandt sig ved bunden af pyramiden. Alligevel var det kun de færreste gårdmænd, der ejede deres egen jord. De fleste var fæstere under et gods, hvor herskabet kunne være mere eller mindre undertrykkende og bagstræberisk, men også nogle gange progressivt og samarbejdende. | Gårdene lå med få undtagelser inde i landsbyerne. Landsbyens folk havde et meget tæt samarbejde om markernes dyrkning, fællesområdernes vedligeholdelse og driften af husdyrene. Gårdmændene var de toneangivende, og husmændene og andre folk uden gård eller jord befandt sig ved bunden af pyramiden. Alligevel var det kun de færreste gårdmænd, der ejede deres egen jord. De fleste var fæstere under et gods, hvor herskabet kunne være mere eller mindre undertrykkende og bagstræberisk, men også nogle gange progressivt og samarbejdende. | ||
Der var i 1600- og 1700-tallet 11 godser rundt om Aarhus. Den største jordbesidder i 1683 var Marselisborg, og dernæst kom Vilhelmsborg, Vosnæsgård, Lyngbygård, Skæring Munksgård og til sidst de små herregårde Kærbygård, Moesgård, Stadsgård ( | Der var i 1600- og 1700-tallet 11 godser rundt om Aarhus. Den største jordbesidder i 1683 var Marselisborg, og dernæst kom Vilhelmsborg, Vosnæsgård, Lyngbygård, Skæring Munksgård og til sidst de små herregårde [[Kærbygård]], [[Moesgård]], Stadsgård ([[Constantinsborg]]), [[Ristrupgård]], [[Skårupgård]] og [[Østergård]]. | ||
=== Forandringer på vej === | === Forandringer på vej === | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Sogneråd overalt === | === Sogneråd overalt === | ||
Flere af sognekommunerne talte ganske få indbyggere. I Elev var der for eksempel rundt regnet halvandet hundrede indbyggere i årene efter 1850. Alligevel var det sin egen kommune. | Flere af sognekommunerne talte ganske få indbyggere. I [[Elev]] var der for eksempel rundt regnet halvandet hundrede indbyggere i årene efter 1850. Alligevel var det sin egen kommune. | ||
Sognerådene var blevet dannet i 1841 og trådte sammen i 1842, dengang under navnet sogneforstanderskaber. Der blev dannet henved 21 sognekommuner rundt om Aarhus, men grænserne kunne skifte lidt. | Sognerådene var blevet dannet i 1841 og trådte sammen i 1842, dengang under navnet sogneforstanderskaber. Der blev dannet henved 21 sognekommuner rundt om Aarhus, men grænserne kunne skifte lidt. | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder. | Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder. | ||
=== Sognerådene afvikles === | === Sognerådene afvikles === | ||
Med tiden fik sognerådene flere og flere opgaver. De helt små kommuner som Elev havde ingen chance for at leve op til velfærdssamfundets voksende krav. Især ikke efter den store socialreform i 1933. Flere og flere opgaver blev derfor lagt over til fællesskaber under amterne eller løst sammen med andre sognekommuner eller den store købstad i nærheden, Aarhus. I 1960’erne gik diskussionen om sognekommunerne livligt, og det endte med den store kommunalreform i 1970, hvor alle sognekommuner blev lagt sammen med Aarhus til Aarhus Kommune. | Med tiden fik sognerådene flere og flere opgaver. De helt små kommuner som Elev havde ingen chance for at leve op til velfærdssamfundets voksende krav. Især ikke efter den store socialreform i 1933. Flere og flere opgaver blev derfor lagt over til fællesskaber under amterne eller løst sammen med andre sognekommuner eller den store købstad i nærheden, Aarhus. I 1960’erne gik diskussionen om sognekommunerne livligt, og det endte med den store kommunalreform i 1970, hvor alle sognekommuner blev lagt sammen med Aarhus til Aarhus Kommune. | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | |||
[[Kategori: Politik]] | |||
[[Kategori: Sogne]] | |||