Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 14: Linje 14:
[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]


Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.
Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.


I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.
I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.
31

redigeringer