Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner
| Linje 56: | Linje 56: | ||
===== Den Permanente Badeanstalt ===== | ===== Den Permanente Badeanstalt ===== | ||
[[Fil:000332473 l.jpg|350px|thumb|right|Fra venstre ses udvalgsformand lærer [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|H.J. Baden]], [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|stadsarkitekt Draiby]] og borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på inspektion af opførelsen af [[Den Permanente | [[Fil:000332473 l.jpg|350px|thumb|right|Fra venstre ses udvalgsformand lærer [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|H.J. Baden]], [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|stadsarkitekt Draiby]] og borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på inspektion af opførelsen af [[Den Permanente Søbadeanstalt]] ved [[Riis Skov]] i starten af 1933. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], 1933, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente. | Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente. | ||
| Linje 65: | Linje 65: | ||
1872 var året, hvor de fleste borgere i Aarhus fik rindende vand fra hanen, da et kommunalt vandværk åbnede i byen. Vandet var dog renset åvand, og det var først i 1902, at et boringsanlæg i [[Stavtrup]] banede vejen for, at aarhusianerne ikke behøvede at bruge det rensede åvand. Det var dog vand, som de primært brugte til madlavning og ikke til bad. | 1872 var året, hvor de fleste borgere i Aarhus fik rindende vand fra hanen, da et kommunalt vandværk åbnede i byen. Vandet var dog renset åvand, og det var først i 1902, at et boringsanlæg i [[Stavtrup]] banede vejen for, at aarhusianerne ikke behøvede at bruge det rensede åvand. Det var dog vand, som de primært brugte til madlavning og ikke til bad. | ||
Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023). | Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023). | ||
===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===== | ===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===== | ||
[[Fil:000492627 l.jpg|350px|thumb|right|Rækkehusene på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95]]. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000492627 l.jpg|350px|thumb|right|Rækkehusene på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95]]. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||