Morten Eskesens Vej
Morten Eskesens Vej er en vej, som ligger i Møllevangen. Vejen er en sidevej til Fuglebakkevej i Møllevangskvarteret.
Navnegruppe af danske forfattere i Møllevangskvarteret.
Navngivet i 1943 efter den danske friskolemand og komponist Morten Eskesen (1826-1913). Han var født i en gårdmandsfamilie i Uldbæk nord for Varde. Blev i 1848 uddannet lærer fra Snedsted Seminarium og underviste derefter forskellige steder i landet. Fra 1858 til 1884 var han friskoleleder først i Rudme ved Ringe og derefter i Odense. Kendes især som komponist og udgiver af sangbogen Nordiske Sange til brug ved Folkemøder (1874). Udgav i 1890 en sangbog, som medtog flere salmer og sange, som han selv havde skrevet melodier til. Med dens store udbredelse kan den betragtes som højskolesangbogens forløber.
Morten Eskesens Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018