Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

Linje 46: Linje 46:


===== Badeanstalten Spanien =====
===== Badeanstalten Spanien =====
[[Fil:Badeanstalt2.jpg|350px|thumb|right|Draibys egen akvareltegning af den kommende [[Badeanstalten Spanien]]. Stadsarkitektens Kontor, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
Draibys mest kendte arbejde i Aarhus er [[Badeanstalten Spanien]] (1933), der med sin funktionalistiske stil viser et skift i Draibys arkitektoniske stil fra neoklassicismen til funkisstilen. (Århus. Byens borgere. 1165-2000, s.75). Det er især i bygningens interiør, at funkisstilen kommer til udtryk med lige linjer, rette vinkler, stål og glas. Det ydre er mindre præget af funkisstilen i arkitekturen, fordi grundarealets skæve form bryder med symmetrien. Bygningens tårn er et eksempel på funkisstilen med smalle linser, der fremhæver de lodrette linjer. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.78-79).  
Draibys mest kendte arbejde i Aarhus er [[Badeanstalten Spanien]] (1933), der med sin funktionalistiske stil viser et skift i Draibys arkitektoniske stil fra neoklassicismen til funkisstilen. (Århus. Byens borgere. 1165-2000, s.75). Det er især i bygningens interiør, at funkisstilen kommer til udtryk med lige linjer, rette vinkler, stål og glas. Det ydre er mindre præget af funkisstilen i arkitekturen, fordi grundarealets skæve form bryder med symmetrien. Bygningens tårn er et eksempel på funkisstilen med smalle linser, der fremhæver de lodrette linjer. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.78-79).  


Linje 55: Linje 56:
          
          
===== Den Permanente Badeanstalt =====
===== Den Permanente Badeanstalt =====
[[Fil:000332473 l.jpg|350px|thumb|right|Fra venstre ses udvalgsformand lærer [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|H.J. Baden]], [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|stadsarkitekt Draiby]] og borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på inspektion af opførelsen af [[Den Permanente Badeanstalt]] ved [[Riis Skov]] i starten af 1933. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], 1933, Aarhus Stadsarkiv.]]
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.  
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.  


Linje 66: Linje 68:
   
   
===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 =====
===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 =====
[[Fil:000492627 l.jpg|350px|thumb|right|Rækkehusene på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95]]. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
I midten af 1920’erne førte boligmanglen i Aarhus til, at Frederik Draiby skulle opføre nye byggeprojekter som blandt andet udmøntede sig i de nyklassicistiske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]] og flere dobbelthuse ved [[Marienlund]] (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.72-75). De 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej stod endeligt klar i februar 1926 og er et vidnesbyrd om, da 400 Aarhusfamilier stod uden bolig i tiden efter Første Verdenskrig.  
I midten af 1920’erne førte boligmanglen i Aarhus til, at Frederik Draiby skulle opføre nye byggeprojekter som blandt andet udmøntede sig i de nyklassicistiske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]] og flere dobbelthuse ved [[Marienlund]] (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.72-75). De 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej stod endeligt klar i februar 1926 og er et vidnesbyrd om, da 400 Aarhusfamilier stod uden bolig i tiden efter Første Verdenskrig.  


Linje 73: Linje 76:


===== Kvindernes Hus =====
===== Kvindernes Hus =====
[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg|350px|thumb|right|Bagerst i billedet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]]. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1975, i Aarhus Stadsarkiv.]]
Kvindernes Hus, også kaldet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]] (1928) fik Draiby i et uvejr grundet en problematik om privat arbejde ved siden af sin stilling som stadsarkitekt.  
Kvindernes Hus, også kaldet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]] (1928) fik Draiby i et uvejr grundet en problematik om privat arbejde ved siden af sin stilling som stadsarkitekt.