Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]
{{Infoboks-person
|titel=Frederik Marius Rasmussen Draiby
|billede=Fil:Frederik m r draiby.jpg
|billedtekst= Portræt af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Frederik Marius Rasmussen Draiby
|født=1877
|død=1966
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=Johanna Catharina Wittmaack
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=Stadsarkitekt
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.


Linje 9: Linje 28:
Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47).  
Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47).  


Han er blandt andet kendt for [[Badeanstalten Spanien]] (1933), [[Den Permanente Søbadeanstalt]] (1933), [[Pakhus 13]] (1923-1926), rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] (1925-1926), dobbelthusene i [[Polarkvarteret]] ved [[Marienlund]] (1926), kareer på [[Søndre Ringgade]], [[Læssøesgade]], [[Max Müllers Gade]] og [[Trepkasgade]] (1926), Store kapel på [[Vestre Kirkegård]] (1927), [[Kvindernes Hus]] (1928) og aldersrenteboligerne på [[Morten Eskesens Vej]] og [[Frederik Barfoeds Vej]] (1942-1943).  
Han er blandt andet kendt for [[Badeanstalten Spanien]] (1933), [[Den Permanente Søbadeanstalt]] (1933), [[Pakhus 13]] (1923-1926), rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] (1925-1926), dobbelthusene i [[Polarkvarteret]] ved [[Marienlund]] (1926), kareer på [[Søndre Ringgade]], [[Læssøesgade]], [[Max Müllers Gade]] og [[Trepkasgade]] (1926), Store kapel på [[Vestre Kirkegård]] (1927), [[Dansk Kvindesamfunds Hus|Kvindernes Hus]] (1928) og aldersrenteboligerne på [[Morten Eskesens Vej]] og [[Frederik Barfoeds Vej]] (1942-1943).  


Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København.  
Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København.