Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-person | |||
|titel=Frederik Marius Rasmussen Draiby | |||
|billede=Fil:Frederik m r draiby.jpg | |||
|billedtekst= Portræt af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv. | |||
|navn=Frederik Marius Rasmussen Draiby | |||
|født=1877 | |||
|død=1966 | |||
|nationalitet=Dansk | |||
|foraeldre= | |||
|ægtefælle=Johanna Catharina Wittmaack | |||
|partner= | |||
|børn= | |||
|erhverv=Arkitekt | |||
|beskaeftigelse=Stadsarkitekt | |||
|aktive_aar= | |||
|koordinater= | |||
|koordinatnavn= | |||
|tekst= | |||
|underskrift= | |||
}} | |||
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt. | '''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt. | ||
| Linje 9: | Linje 28: | ||
Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47). | Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47). | ||
Han er blandt andet kendt for [[Badeanstalten Spanien]] (1933), [[Den Permanente Søbadeanstalt]] (1933), [[Pakhus 13]] (1923-1926), rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] (1925-1926), dobbelthusene i [[Polarkvarteret]] ved [[Marienlund]] (1926), kareer på [[Søndre Ringgade]], [[Læssøesgade]], [[Max Müllers Gade]] og [[Trepkasgade]] (1926), Store kapel på [[Vestre Kirkegård]] (1927), [[Kvindernes Hus]] (1928) og aldersrenteboligerne på [[Morten Eskesens Vej]] og [[Frederik Barfoeds Vej]] (1942-1943). | Han er blandt andet kendt for [[Badeanstalten Spanien]] (1933), [[Den Permanente Søbadeanstalt]] (1933), [[Pakhus 13]] (1923-1926), rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] (1925-1926), dobbelthusene i [[Polarkvarteret]] ved [[Marienlund]] (1926), kareer på [[Søndre Ringgade]], [[Læssøesgade]], [[Max Müllers Gade]] og [[Trepkasgade]] (1926), Store kapel på [[Vestre Kirkegård]] (1927), [[Dansk Kvindesamfunds Hus|Kvindernes Hus]] (1928) og aldersrenteboligerne på [[Morten Eskesens Vej]] og [[Frederik Barfoeds Vej]] (1942-1943). | ||
Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København. | Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København. | ||