Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
← Forrige ændring
Stinejensen (diskussion | bidrag)
6.753 rediger
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(29 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]
{{Infoboks-person
Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.
|titel=Frederik Marius Rasmussen Draiby
|billede=Fil:Frederik m r draiby.jpg
|billedtekst= Portræt af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Frederik Marius Rasmussen Draiby
|født=1877
|død=1966
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=Johanna Catharina Wittmaack
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=Stadsarkitekt
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.


Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.


===Baggrund===
=== Biografi ===
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (tidl. '''Dræby''') blev født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge på Sjælland og døde den 16. april 1966 i Aarhus.


Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilh. Dahlerup.
Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47).  


I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.
Han er blandt andet kendt for [[Badeanstalten Spanien]] (1933), [[Den Permanente Søbadeanstalt]] (1933), [[Pakhus 13]] (1923-1926), rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] (1925-1926), dobbelthusene i [[Polarkvarteret]] ved [[Marienlund]] (1926), kareer på [[Søndre Ringgade]], [[Læssøesgade]], [[Max Müllers Gade]] og [[Trepkasgade]] (1926), Store kapel på [[Vestre Kirkegård]] (1927), [[Dansk Kvindesamfunds Hus|Kvindernes Hus]] (1928) og aldersrenteboligerne på [[Morten Eskesens Vej]] og [[Frederik Barfoeds Vej]] (1942-1943).  


===Draibys arkitektur i Aarhus===
Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København.


Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé]]-kvarteret.
Med det uddannelsesmæssige på plads blev Draiby ansat i engelsk arkitektfirma, der i 1900 sendte ham til Cape Town i Sydafrika. Tiden i udlandet blev brugt til blandt andet at oprette et firma Johns & Draiby sammen med en engelsk arkitekt.  


Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved [[Søndre Ringgade]] og [[Trepkasgade]] skyldes også Draiby.
I 1907 vendte Draiby retur til Danmark og fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. I 1919 rejste han til Jylland og fik ansættelse som den første stadsarkitekt i Aarhus. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.71).


Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.
=== Stadsarkitekt ===
Da Frederik Draiby tiltrådte stillingen som stadsarkitekt i 1919 var han den første til at varetage jobbet.
 
I [[Aarhus Byråd]]s forhandlinger den 22. maj 1919 fremgår det, at bygningsinspektøren havde for meget at se til, og [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] manglede en teknisk kyndig mand til at assistere flere udvalg med bygningsarbejde. Derudover skulle han være med til at planlægge gader, anlæggelse af parker og hjælpe [[Stadsingeniørens Kontor|stadsingeniøren]] med det arkitektoniske arbejde.
 
Drøftelserne i byrådet gik blandt andet på, hvorvidt stillingen krævede en akademisk uddannet profil, og hvorvidt lønnen var for lav til at kunne tiltrække en kompetent arkitekt. Det var meget vigtigt for dem at ansætte den allerbedste. Derudover blev det besluttet, at stadsarkitekten kun måtte udføre privat arbejde, hvis han havde fået en tilladelse til det, da han ikke skulle være konkurrent til byens arkitekter.
 
Byrådsmedlem [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)|Carl Bech]] fra [[Højre]] gav blandt andet udtryk for, at arkitekten skulle have kendskab og kærlighed for den danske arkitektur: ''“Der kunde muligvis melde sig nogle, der havde været i Udlandet og havde høstet Erfaringer der. Men Arkitekturen var mere end noget Fag bundet til den hjemlige Jord, og derfor gjaldt det først og fremmest om Kundskab, Forstaaelse og Kærlighed til det, der var skabt herhjemme baade i tidligere Tid og i Nutiden.”'' (Aarhus Byråds Forhandlinger for 1919-1920 A, s.46-50: J. Nr. 175-1919 (22. maj 1919)).
 
På et byrådsmøde den 7. august 1919 stod valget mellem Draiby og arkitekt Aage Petersen fra Hellerup, hvor Draiby endte med at blive valgt (Aarhus Byråds Forhandlinger for 1919-1920 B, s.108: J. Nr. 175-1919 (7. august 1919).
 
=== Cape Town ===
Draibys tid i Sydafrika er omgærdet af forskellige oplysninger. En kilde mener, at han kom til Sydafrika i 1900, fordi han fik ansættelse i et engelsk firma, der sendte ham til landet. Årene i Sydafrika brugte han blandt andet på at oprette et firma Johns og Draiby med en engelsk arkitekt og udskifte det danskklingende æ i Dræby med et ai, så kan kunne begå sig på den internationale scene med navnet Draiby. I kilden begrundes Draibys tilbagevenden til Danmark i 1907 med, at en økonomisk krise besværliggjorde byggeriet (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.71). Andre kilder mener, at han tog til Sydafrika i 1901 og opnåede ansættelse hos arkitekt Herbert Thomas Jones. I 1903 blev han partner i firmaet og året efter leder af afdelingen i Johannesburg. Kilden forklarer Draibys hjemkomst til Danmark med, at han i 1905 blev gift i Taarbæk med en hotelejerdatter fra Sverige og sidenhen afviklede sit arbejde i Sydafrika.
=== Personlige historier ===
Der er få kilder om Frederik Draibys private liv. Han var vokset op i Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor hans far, Christian Rasmussen, var murermester.
 
Mens Frederik Draiby arbejdede i Cape Town i Sydafrika, blev han under et besøg i Danmark den 23. juni 1905 gift i Taarbæk med Ingeborg Johanna Catharina Wittmaack, der var eksamineret masseuse (det man i dag vil kalde en kvindelig massør), og som var født i Ystad i Sverige i 1881. Draibys hustru var datter af partikulier Johannes Wittmaack og bror til arkitekt Arthur Wittmaack. Få år efter, i 1907, bosatte Draiby sig i Danmark igen efter flere år i Sydafrika; (Kirkebog, København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1903-1912, KM, Konfirmerede, Viede, s.224). 
 
Draiby var også medlem af Dansk Spejderforbunds bestyrelse (Jyllands-Posten, 21. oktober 1922, s. 2). I de to sidste år af hans tid som stadsarkitekt havde han kontor i det nuværende rådhus. Han var dog ikke tilfreds med bygningens udseende og havde en akvarel hængende, hvor han havde illustreret, hvordan bygningen burde have set ud (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.79).


=== Draibys påvirkning af Aarhus ===
=== Draibys påvirkning af Aarhus ===
'''Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus'''
*[[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]]
*[[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]]
*Rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]]
*Dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926).
*Karré ved [[Søndre Ringgade]]
*Karre ved [[Trepkasgade]]
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]]


'''Bygninger og kvarterer som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt'''
==== Arbejde ====
*[[Sjette Frederiks Kro]]
===== Pakhus 13 =====
*[[Stadion Allé]]-kvarteret
En af de bygninger, som Draiby projekterede som stadsarkitekt i Aarhus var [[Pakhus 13]], også kaldet Stykgodspakhuset, der tidligere fungerede som pakhus og industribygning på havnen i Aarhus. Bygningen ligger mellem [[Aarhus Toldkammer|Toldkammeret]] og [[Bassin 1]] og blev tegnet og konstrueret af ingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|H.J Gebauer]]. Bygningen blev fredet i 2001 (Århus Stiftstidende, 24. januar 2001, s. 3); (Pakhus 13 - AarhusWiki).     
*[[Aarhus Tekniske Skole]] i [[Nørre Alle 31]]
 
===== Badeanstalten Spanien =====
[[Fil:Badeanstalt2.jpg|350px|thumb|right|Draibys egen akvareltegning af den kommende [[Badeanstalten Spanien]]. Stadsarkitektens Kontor, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
Draibys mest kendte arbejde i Aarhus er [[Badeanstalten Spanien]] (1933), der med sin funktionalistiske stil viser et skift i Draibys arkitektoniske stil fra neoklassicismen til funkisstilen. (Århus. Byens borgere. 1165-2000, s.75). Det er især i bygningens interiør, at funkisstilen kommer til udtryk med lige linjer, rette vinkler, stål og glas. Det ydre er mindre præget af funkisstilen i arkitekturen, fordi grundarealets skæve form bryder med symmetrien. Bygningens tårn er et eksempel på funkisstilen med smalle linser, der fremhæver de lodrette linjer. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.78-79).
 
Bygningen blev udarbejdet under Draibys tid som stadsarkitekt og skulle give aarhusianerne et sted, så de kunne tage det ugentlige bad, så hygiejnen kunne blive forbedret (Århus Stiftstidende, 20. oktober 2019, s. 18). Aarhus Kommunale Badeanstalt havde åbent i 1909, men lukkede i 1926 grundet slitage og nedslidning. Derfor stod Aarhus og manglede en ny badeanstalt.
 
I 1930 fik Draiby og ingeniør C.C Juul godkendt projektet med en ny badeanstalt og svømmehal. I 1933 kunne badeanstalten og svømmehallen åbne, hvor teknologiske nyskabelser stod til rådighed, men til gengæld havde projektet overskredet sit budget med en fordobling.
 
Badeanstaltens besøgstal nåede sit højdepunkt i 1940’erne, men begyndte i starten af 1950’erne at falde, da byen fik en øget konkurrence fra nye svømmehaller i byen. Bygningens svømmehal, der også åbnede i 1933, har også været et sted, hvor der er blevet skrevet historie i Aarhus. I 1934/35 førte fem svømmestævner blandt andet til en verdens-, en skandinavisk-, en hollandsk-, en tysk- og en engelsk rekord. Det var også stedet, hvor aarhusianske Kirsten Busch-Sørensen den 9. september 1941 svømmede sig til en verdensrekord i 100 yards crawl (Jyllands-Posten, 16. december 1993). 
       
===== Den Permanente Badeanstalt =====
[[Fil:000332473 l.jpg|350px|thumb|right|Fra venstre ses udvalgsformand lærer [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|H.J. Baden]], [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|stadsarkitekt Draiby]] og borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på inspektion af opførelsen af [[Den Permanente Søbadeanstalt]] ved [[Riis Skov]] i starten af 1933. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], 1933, Aarhus Stadsarkiv.]]
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.
 
Den udendørs søbadeanstalt blev indviet i 1933 og skulle ikke tages ned om vinteren. Tidligere badeanstalter blev ellers altid taget ned om vinteren for at mindske skader fra vind og vejr. Da Den Permanente Badeanstalt skulle kunne holde hele året, var det nødvendigt at bygge den af materialer, der kunne modstå forskellige slags vejr. (Århus Stiftstidende, 20. oktober 2019, s. 18). Den måtte dog kapitulere overfor en storm i 1965, hvorefter badeanstalten blev genopbygget (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).
 
Generelt blev både Badeanstalten Spanien og Den Permanente Badeanstalt bygget, fordi behovet om helse og hygiejne til byens borgere var af stor nødvendighed. Op til 1940’erne var etagevask normalen for de fleste voksne, mens børnene blev vasket i en balje hjemme en gang om ugen eller i skolens badefaciliteter hver 14. dag.
 
1872 var året, hvor de fleste borgere i Aarhus fik rindende vand fra hanen, da et kommunalt vandværk åbnede i byen. Vandet var dog renset åvand, og det var først i 1902, at et boringsanlæg i [[Stavtrup]] banede vejen for, at aarhusianerne ikke behøvede at bruge det rensede åvand. Det var dog vand, som de primært brugte til madlavning og ikke til bad.
 
Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).
 
===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 =====
[[Fil:000492627 l.jpg|350px|thumb|right|Rækkehusene på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95]]. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
I midten af 1920’erne førte boligmanglen i Aarhus til, at Frederik Draiby skulle opføre nye byggeprojekter som blandt andet udmøntede sig i de nyklassicistiske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]] og flere dobbelthuse ved [[Marienlund]] (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.72-75). De 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej stod endeligt klar i februar 1926 og er et vidnesbyrd om, da 400 Aarhusfamilier stod uden bolig i tiden efter Første Verdenskrig.
 
Et fald i reallønnen grundet prisstigninger, tilflyttere fra landet, høj arbejdsløshed og et indskrænket boligbyggeri var skyld i situationen, og der skulle handles hurtigt for at afhjælpe problemet. De 400 familier var midlertidigt bosat på skoler og kaserner, men der skulle findes en bedre løsning.
 
Den 10. august 1925 vedtog Aarhus Byråd, at der skulle opføres 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. De valgte rækkehuse fremfor etageejendomme, da det ville gå hurtigere og være billigt, men byggeriet måtte omvendt ikke føre til det rene slum. Med 50 kvadratmeter til hver familie var pladsen sparsom, og både bad og toilet blev delt med andre i kælderen. Derudover skulle en kakkelovn sørge for varme, og der var ikke varmt vand i hanerne. I midten af 1980’erne ville Aarhus Byråd gerne sørge for, at beboerne fik fjernvarme og eget bad og toilet. Huslejestigningen på 625 kroner var dog for meget for flere beboere, hvilket førte til et kompromis, hvor halvdelen af lejlighederne fortsat skulle dele toilet og bad i kælderen. (Århus Stiftstidende, 13. november 2019, s. 4).
 
===== Kvindernes Hus =====
[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg|350px|thumb|right|Bagerst i billedet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]]. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1975, i Aarhus Stadsarkiv.]]
Kvindernes Hus, også kaldet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]] (1928) fik Draiby i et uvejr grundet en problematik om privat arbejde ved siden af sin stilling som stadsarkitekt.
 
Efter en frilæggelse af [[Vor Frue Kirke]] skulle der bygges noget nyt på grunden, hvor Kvindernes Hus i dag er placeret. I efteråret 1926 blev Draiby bedt om at udarbejde tegninger til en ny bygning af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelses formand, borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)]], der ikke havde spurgt udvalget først.
 
Eftersom det ikke var et byggeri for kommunen, var det ikke kutyme, at stadsarkitekten skulle stå for det, da han ikke skulle stå for private byggerier. I januar 1927 blev Draibys forslag godkendt i udvalget, men arbejdet gik siden i stå. Alligevel fortsatte Draiby arbejdet, og Aktieselskabet Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus blev sidenhen ny bygherre på projektet. Draibys arbejde blev igen godkendt af [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] i 1928, efter han havde tilpasset tegningerne til den nye bygherres ønsker. Aarhus Byråd ville til gengæld ikke godkende tegningerne, og sagen endte i en diskussion om, hvilken type arbejde som stadsarkitekter måtte varetage.
 
Diverse byrådsmedlemmer samt Private Arkitekters & Rådgivende Ingeniørers Forbund var utilfredse med, at embedsmænd som Draiby havde private projekter ved siden af sit embede. Efter tre ansøgninger til Aarhus Byråd fik Draiby i januar 1929 endelig lov til at stå bag byggeriet. Et af argumenterne var, at det var borgmesteren selv, der havde bedt Draiby om arbejdet. For fremtiden måtte Draiby dog ikke påtage sig privat arbejde uden at få byrådets tilladelse og skulle af sin løn i forbindelse med projektet betale 2.000 kroner til Samaritanen, der var en velgørende organisation (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.75-78).   
 
==== Ufuldstændig liste over Draibys arbejde i Aarhus ====
{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter
|-
| Anlagt 1919-1923
| [[Stadion Allé]]
| Stadion Allé-kvarteret
| Haft påvirkning på en ensartning af kvarteret gennem sin funktion som stadsarkitekt.
|-
| 1921
| [[Bispetorvet]]
|
| Opmåling. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| 1923
| [[Ærøgade 3]], Aarhus C
| Villa
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| 1923
| [[Ryesgade 24]], Aarhus C
| Apotek
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| 1923-1926
| [[Hack Kampmanns Plads]], Aarhus C
| [[Pakhus 13]] / Stykgodspakhuset
| Stadsarkitekt. Udarbejdet sammen med ingeniør H. J. Gebaur ([[Århus Stiftstidende]], 3. november 2003, s. 2).
|-
| 1924-1925
| [[Nørre Allé 31]], Aarhus C
| [[Aarhus Tekniske Skole]]
| Restaurering. Kilde: Aarhus Tekniske Skole - AarhusWiki
|-
| 1925-1926
| [[Poul Martin Møllers Vej 1-95]], Aarhus C
|
| Okkerfarvede rækkehuse. Kilde: Poul Martin Møllers Vej 1-95 - AarhusWiki
|-
| 1926
| [[Fridtjof Nansens Vej]] 9-43 og 8-22, Aarhus N
|
| Dobbelthuse. Kilde: Byggesag “Opførelse af dobbelthuse (fælles med Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Roald Amundsens Vej 3-21 og Hans Egedes Vej 34-68)”
|-
| 1926
| [[Roald Amundsens Vej]] 3-21, Aarhus N
|
| Dobbelthuse. Kilde: Byggesag “Opførelse af dobbelthuse (fælles med Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Roald Amundsens Vej 3-21 og Hans Egedes Vej 34-68)”
|-
| 1926
| [[Hans Egedes Vej]] 34-68, Aarhus N
|
| Dobbelthuse. Kilde: Byggesag “Opførelse af dobbelthuse (fælles med Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Roald Amundsens Vej 3-21 og Hans Egedes Vej 34-68)”
|-
| 1926
| [[Kannikegade 10]], Aarhus C
|
| Ombygning til [[Koncertpalæet|koncertpalæ]]. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| 1926
| [[Søndre Ringgade]] 36-50; [[Trepkasgade]] 22-26; [[Max Müllers Gade]] 9-23; [[Læssøesgade]] 83-85
| Karreen Søndre Ringgade, Læssøesgade, Max Müllers Gade og Trepkasgade
| Kilde: Registrant Magistratens 2. afdeling 1981 Frederiksbjerg Vest Århus, s.122.
|-
| 1926
| [[Heibergsgade]] 27, Aarhus C
|
| Ombygning
|-
| 1927
| [[Viborgvej]] 47A, Aarhus V
| Det store kapel på [[Vestre Kirkegård]]
| Kilde: Vestre Kirkegård - AarhusWiki
|-
| 1928
| [[Frue Kirkeplads 1]]
| Kvindernes Hus / [[Dansk Kvindesamfunds Hus]]
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| Indviet 1933
| [[Spanien]] 1, Aarhus C
| [[Badeanstalten Spanien]]
| Kilde: Badeanstalten Spanien - AarhusWiki
|-
| 1933
| [[Salonvejen]], Risskov
| [[Den Permanente Søbadeanstalt]] / Den Permanente
| Kilde: Den Permanente Søbadeanstalt - AarhusWiki
|-
| 1935
| [[Vestergade 24]], Aarhus C
|
| Butik. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| 1936
| [[M.P. Bruuns Gade]], Aarhus C
| Basarbygning på [[Bruuns Bro]]
| Kilde: Bruuns Bro - AarhusWiki
|-
| ca. 1936
| Salonvejen 1, Risskov
| [[Sjette Frederiks Kro]]
| Renovering. Kilde: Sjette Frederiks Kro - AarhusWiki
|-
| 1939
| [[Thorsmøllevej]] 15, Aarhus C
| [[Thors Mølle]]
| Har tegnet restaurationsbygningen. Kilde: Stadsarkitektens byplaner og byggerier - AarhusWiki
|-
| 1942-1943
| [[Morten Eskesens Vej]] 1-9, Aarhus V
| Aldersrenteboligblok
| Kilde: Morten Eskesens Vej 1-61 - AarhusWiki
|-
| 1942-1943
| [[Frederik Barfoeds Vej]], Aarhus V
| Aldersrenteboligblok
| Kilde: Morten Eskesens Vej 1-61 - AarhusWiki
|-
| 1951
| [[Kasted Byvej]] 6C, Aarhus N
| [[Kasted Kirke]]
| Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| 1951
| [[Nedergårdsvej]] 34, Aarhus N
| [[Skejby Kirke]]
| Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|-
| Udateret
| [[Kærbyvej]] 9, 11 og 13, Aarhus N
| [[Kærbygaard]]
| Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
|}
 
==== Ufuldstændig liste over Draibys arbejde uden for Aarhus ====
{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter
|-
| 1934-1935
| Ahl Strand, Ebeltoft
| [[Århuskolonien]]
| Har tegnet kolonibygningen. Kilde: Århuskolonien - AarhusWiki
|-
| 1957
| I C Christensens Vej 15, Ringkøbing
| Hee Kirke
| Restaurering. Kilde:  Jyllands-Posten, 24. august 1957, s. 9)
|}


[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
=== Se også ===
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].
== Frederik Marius Rasmussen Draiby på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110933 Se arkivalier omhandlende Frederik Marius Rasmussen Draiby i AarhusArkivet]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
{{#coordinates:56.159884,10.178685}}
<!-- Koordinaterne er på Badeanstalten i Spanien og Vestre Kirkegård -->

Nuværende version fra 10. mar. 2026, 10:21

Frederik Marius Rasmussen Draiby
Portræt af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.
Personlige detaljer
 Navn Frederik Marius Rasmussen Draiby Nationalitet Dansk Født 1877 Død 1966 Ægtefælle(r) Johanna Catharina Wittmaack Erhverv Arkitekt Beskæftigelse Stadsarkitekt

Frederik Marius Rasmussen Draiby (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.

Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård hører til hans fornemmeste værker.

Biografi

Frederik Marius Rasmussen Draiby (tidl. Dræby) blev født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge på Sjælland og døde den 16. april 1966 i Aarhus.

Han var Aarhus’ første stadsarkitekt og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47).

Han er blandt andet kendt for Badeanstalten Spanien (1933), Den Permanente Søbadeanstalt (1933), Pakhus 13 (1923-1926), rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej (1925-1926), dobbelthusene i Polarkvarteret ved Marienlund (1926), kareer på Søndre Ringgade, Læssøesgade, Max Müllers Gade og Trepkasgade (1926), Store kapel på Vestre Kirkegård (1927), Kvindernes Hus (1928) og aldersrenteboligerne på Morten Eskesens Vej og Frederik Barfoeds Vej (1942-1943).

Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København.

Med det uddannelsesmæssige på plads blev Draiby ansat i engelsk arkitektfirma, der i 1900 sendte ham til Cape Town i Sydafrika. Tiden i udlandet blev brugt til blandt andet at oprette et firma Johns & Draiby sammen med en engelsk arkitekt.

I 1907 vendte Draiby retur til Danmark og fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. I 1919 rejste han til Jylland og fik ansættelse som den første stadsarkitekt i Aarhus. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.71).

Stadsarkitekt

Da Frederik Draiby tiltrådte stillingen som stadsarkitekt i 1919 var han den første til at varetage jobbet.

I Aarhus Byråds forhandlinger den 22. maj 1919 fremgår det, at bygningsinspektøren havde for meget at se til, og Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse manglede en teknisk kyndig mand til at assistere flere udvalg med bygningsarbejde. Derudover skulle han være med til at planlægge gader, anlæggelse af parker og hjælpe stadsingeniøren med det arkitektoniske arbejde.

Drøftelserne i byrådet gik blandt andet på, hvorvidt stillingen krævede en akademisk uddannet profil, og hvorvidt lønnen var for lav til at kunne tiltrække en kompetent arkitekt. Det var meget vigtigt for dem at ansætte den allerbedste. Derudover blev det besluttet, at stadsarkitekten kun måtte udføre privat arbejde, hvis han havde fået en tilladelse til det, da han ikke skulle være konkurrent til byens arkitekter.

Byrådsmedlem Carl Bech fra Højre gav blandt andet udtryk for, at arkitekten skulle have kendskab og kærlighed for den danske arkitektur: “Der kunde muligvis melde sig nogle, der havde været i Udlandet og havde høstet Erfaringer der. Men Arkitekturen var mere end noget Fag bundet til den hjemlige Jord, og derfor gjaldt det først og fremmest om Kundskab, Forstaaelse og Kærlighed til det, der var skabt herhjemme baade i tidligere Tid og i Nutiden.” (Aarhus Byråds Forhandlinger for 1919-1920 A, s.46-50: J. Nr. 175-1919 (22. maj 1919)).

På et byrådsmøde den 7. august 1919 stod valget mellem Draiby og arkitekt Aage Petersen fra Hellerup, hvor Draiby endte med at blive valgt (Aarhus Byråds Forhandlinger for 1919-1920 B, s.108: J. Nr. 175-1919 (7. august 1919).

Cape Town

Draibys tid i Sydafrika er omgærdet af forskellige oplysninger. En kilde mener, at han kom til Sydafrika i 1900, fordi han fik ansættelse i et engelsk firma, der sendte ham til landet. Årene i Sydafrika brugte han blandt andet på at oprette et firma Johns og Draiby med en engelsk arkitekt og udskifte det danskklingende æ i Dræby med et ai, så kan kunne begå sig på den internationale scene med navnet Draiby. I kilden begrundes Draibys tilbagevenden til Danmark i 1907 med, at en økonomisk krise besværliggjorde byggeriet (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.71). Andre kilder mener, at han tog til Sydafrika i 1901 og opnåede ansættelse hos arkitekt Herbert Thomas Jones. I 1903 blev han partner i firmaet og året efter leder af afdelingen i Johannesburg. Kilden forklarer Draibys hjemkomst til Danmark med, at han i 1905 blev gift i Taarbæk med en hotelejerdatter fra Sverige og sidenhen afviklede sit arbejde i Sydafrika.

Personlige historier

Der er få kilder om Frederik Draibys private liv. Han var vokset op i Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor hans far, Christian Rasmussen, var murermester.

Mens Frederik Draiby arbejdede i Cape Town i Sydafrika, blev han under et besøg i Danmark den 23. juni 1905 gift i Taarbæk med Ingeborg Johanna Catharina Wittmaack, der var eksamineret masseuse (det man i dag vil kalde en kvindelig massør), og som var født i Ystad i Sverige i 1881. Draibys hustru var datter af partikulier Johannes Wittmaack og bror til arkitekt Arthur Wittmaack. Få år efter, i 1907, bosatte Draiby sig i Danmark igen efter flere år i Sydafrika; (Kirkebog, København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1903-1912, KM, Konfirmerede, Viede, s.224).

Draiby var også medlem af Dansk Spejderforbunds bestyrelse (Jyllands-Posten, 21. oktober 1922, s. 2). I de to sidste år af hans tid som stadsarkitekt havde han kontor i det nuværende rådhus. Han var dog ikke tilfreds med bygningens udseende og havde en akvarel hængende, hvor han havde illustreret, hvordan bygningen burde have set ud (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.79).

Draibys påvirkning af Aarhus

Arbejde

Pakhus 13

En af de bygninger, som Draiby projekterede som stadsarkitekt i Aarhus var Pakhus 13, også kaldet Stykgodspakhuset, der tidligere fungerede som pakhus og industribygning på havnen i Aarhus. Bygningen ligger mellem Toldkammeret og Bassin 1 og blev tegnet og konstrueret af ingeniør H.J Gebauer. Bygningen blev fredet i 2001 (Århus Stiftstidende, 24. januar 2001, s. 3); (Pakhus 13 - AarhusWiki).

Badeanstalten Spanien
Draibys egen akvareltegning af den kommende Badeanstalten Spanien. Stadsarkitektens Kontor, 1930, Aarhus Stadsarkiv.

Draibys mest kendte arbejde i Aarhus er Badeanstalten Spanien (1933), der med sin funktionalistiske stil viser et skift i Draibys arkitektoniske stil fra neoklassicismen til funkisstilen. (Århus. Byens borgere. 1165-2000, s.75). Det er især i bygningens interiør, at funkisstilen kommer til udtryk med lige linjer, rette vinkler, stål og glas. Det ydre er mindre præget af funkisstilen i arkitekturen, fordi grundarealets skæve form bryder med symmetrien. Bygningens tårn er et eksempel på funkisstilen med smalle linser, der fremhæver de lodrette linjer. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.78-79).

Bygningen blev udarbejdet under Draibys tid som stadsarkitekt og skulle give aarhusianerne et sted, så de kunne tage det ugentlige bad, så hygiejnen kunne blive forbedret (Århus Stiftstidende, 20. oktober 2019, s. 18). Aarhus Kommunale Badeanstalt havde åbent i 1909, men lukkede i 1926 grundet slitage og nedslidning. Derfor stod Aarhus og manglede en ny badeanstalt.

I 1930 fik Draiby og ingeniør C.C Juul godkendt projektet med en ny badeanstalt og svømmehal. I 1933 kunne badeanstalten og svømmehallen åbne, hvor teknologiske nyskabelser stod til rådighed, men til gengæld havde projektet overskredet sit budget med en fordobling.

Badeanstaltens besøgstal nåede sit højdepunkt i 1940’erne, men begyndte i starten af 1950’erne at falde, da byen fik en øget konkurrence fra nye svømmehaller i byen. Bygningens svømmehal, der også åbnede i 1933, har også været et sted, hvor der er blevet skrevet historie i Aarhus. I 1934/35 førte fem svømmestævner blandt andet til en verdens-, en skandinavisk-, en hollandsk-, en tysk- og en engelsk rekord. Det var også stedet, hvor aarhusianske Kirsten Busch-Sørensen den 9. september 1941 svømmede sig til en verdensrekord i 100 yards crawl (Jyllands-Posten, 16. december 1993).

Den Permanente Badeanstalt
Fra venstre ses udvalgsformand lærer H.J. Baden, stadsarkitekt Draiby og borgmester Jakob Jensen på inspektion af opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt ved Riis Skov i starten af 1933. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1933, Aarhus Stadsarkiv.

Frederik Draiby står derudover bag Den Permanente Søbadeanstalt i Risskov, der også er kendt som Den Permanente.

Den udendørs søbadeanstalt blev indviet i 1933 og skulle ikke tages ned om vinteren. Tidligere badeanstalter blev ellers altid taget ned om vinteren for at mindske skader fra vind og vejr. Da Den Permanente Badeanstalt skulle kunne holde hele året, var det nødvendigt at bygge den af materialer, der kunne modstå forskellige slags vejr. (Århus Stiftstidende, 20. oktober 2019, s. 18). Den måtte dog kapitulere overfor en storm i 1965, hvorefter badeanstalten blev genopbygget (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).

Generelt blev både Badeanstalten Spanien og Den Permanente Badeanstalt bygget, fordi behovet om helse og hygiejne til byens borgere var af stor nødvendighed. Op til 1940’erne var etagevask normalen for de fleste voksne, mens børnene blev vasket i en balje hjemme en gang om ugen eller i skolens badefaciliteter hver 14. dag.

1872 var året, hvor de fleste borgere i Aarhus fik rindende vand fra hanen, da et kommunalt vandværk åbnede i byen. Vandet var dog renset åvand, og det var først i 1902, at et boringsanlæg i Stavtrup banede vejen for, at aarhusianerne ikke behøvede at bruge det rensede åvand. Det var dog vand, som de primært brugte til madlavning og ikke til bad.

Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).

Poul Martin Møllers Vej 1-95
Rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej 1-95. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.

I midten af 1920’erne førte boligmanglen i Aarhus til, at Frederik Draiby skulle opføre nye byggeprojekter som blandt andet udmøntede sig i de nyklassicistiske rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej og flere dobbelthuse ved Marienlund (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.72-75). De 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej stod endeligt klar i februar 1926 og er et vidnesbyrd om, da 400 Aarhusfamilier stod uden bolig i tiden efter Første Verdenskrig.

Et fald i reallønnen grundet prisstigninger, tilflyttere fra landet, høj arbejdsløshed og et indskrænket boligbyggeri var skyld i situationen, og der skulle handles hurtigt for at afhjælpe problemet. De 400 familier var midlertidigt bosat på skoler og kaserner, men der skulle findes en bedre løsning.

Den 10. august 1925 vedtog Aarhus Byråd, at der skulle opføres 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. De valgte rækkehuse fremfor etageejendomme, da det ville gå hurtigere og være billigt, men byggeriet måtte omvendt ikke føre til det rene slum. Med 50 kvadratmeter til hver familie var pladsen sparsom, og både bad og toilet blev delt med andre i kælderen. Derudover skulle en kakkelovn sørge for varme, og der var ikke varmt vand i hanerne. I midten af 1980’erne ville Aarhus Byråd gerne sørge for, at beboerne fik fjernvarme og eget bad og toilet. Huslejestigningen på 625 kroner var dog for meget for flere beboere, hvilket førte til et kompromis, hvor halvdelen af lejlighederne fortsat skulle dele toilet og bad i kælderen. (Århus Stiftstidende, 13. november 2019, s. 4).

Kvindernes Hus
Bagerst i billedet Dansk Kvindesamfunds Hus på Frue Kirkeplads. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1975, i Aarhus Stadsarkiv.

Kvindernes Hus, også kaldet Dansk Kvindesamfunds Hus på Frue Kirkeplads (1928) fik Draiby i et uvejr grundet en problematik om privat arbejde ved siden af sin stilling som stadsarkitekt.

Efter en frilæggelse af Vor Frue Kirke skulle der bygges noget nyt på grunden, hvor Kvindernes Hus i dag er placeret. I efteråret 1926 blev Draiby bedt om at udarbejde tegninger til en ny bygning af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelses formand, borgmester Jakob Jensen (1858-1942), der ikke havde spurgt udvalget først.

Eftersom det ikke var et byggeri for kommunen, var det ikke kutyme, at stadsarkitekten skulle stå for det, da han ikke skulle stå for private byggerier. I januar 1927 blev Draibys forslag godkendt i udvalget, men arbejdet gik siden i stå. Alligevel fortsatte Draiby arbejdet, og Aktieselskabet Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus blev sidenhen ny bygherre på projektet. Draibys arbejde blev igen godkendt af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse i 1928, efter han havde tilpasset tegningerne til den nye bygherres ønsker. Aarhus Byråd ville til gengæld ikke godkende tegningerne, og sagen endte i en diskussion om, hvilken type arbejde som stadsarkitekter måtte varetage.

Diverse byrådsmedlemmer samt Private Arkitekters & Rådgivende Ingeniørers Forbund var utilfredse med, at embedsmænd som Draiby havde private projekter ved siden af sit embede. Efter tre ansøgninger til Aarhus Byråd fik Draiby i januar 1929 endelig lov til at stå bag byggeriet. Et af argumenterne var, at det var borgmesteren selv, der havde bedt Draiby om arbejdet. For fremtiden måtte Draiby dog ikke påtage sig privat arbejde uden at få byrådets tilladelse og skulle af sin løn i forbindelse med projektet betale 2.000 kroner til Samaritanen, der var en velgørende organisation (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.75-78).

Ufuldstændig liste over Draibys arbejde i Aarhus

År Adresse Navn Noter
Anlagt 1919-1923 Stadion Allé Stadion Allé-kvarteret Haft påvirkning på en ensartning af kvarteret gennem sin funktion som stadsarkitekt.
1921 Bispetorvet Opmåling. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
1923 Ærøgade 3, Aarhus C Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
1923 Ryesgade 24, Aarhus C Apotek Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
1923-1926 Hack Kampmanns Plads, Aarhus C Pakhus 13 / Stykgodspakhuset Stadsarkitekt. Udarbejdet sammen med ingeniør H. J. Gebaur (Århus Stiftstidende, 3. november 2003, s. 2).
1924-1925 Nørre Allé 31, Aarhus C Aarhus Tekniske Skole Restaurering. Kilde: Aarhus Tekniske Skole - AarhusWiki
1925-1926 Poul Martin Møllers Vej 1-95, Aarhus C Okkerfarvede rækkehuse. Kilde: Poul Martin Møllers Vej 1-95 - AarhusWiki
1926 Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Aarhus N Dobbelthuse. Kilde: Byggesag “Opførelse af dobbelthuse (fælles med Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Roald Amundsens Vej 3-21 og Hans Egedes Vej 34-68)”
1926 Roald Amundsens Vej 3-21, Aarhus N Dobbelthuse. Kilde: Byggesag “Opførelse af dobbelthuse (fælles med Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Roald Amundsens Vej 3-21 og Hans Egedes Vej 34-68)”
1926 Hans Egedes Vej 34-68, Aarhus N Dobbelthuse. Kilde: Byggesag “Opførelse af dobbelthuse (fælles med Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Roald Amundsens Vej 3-21 og Hans Egedes Vej 34-68)”
1926 Kannikegade 10, Aarhus C Ombygning til koncertpalæ. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
1926 Søndre Ringgade 36-50; Trepkasgade 22-26; Max Müllers Gade 9-23; Læssøesgade 83-85 Karreen Søndre Ringgade, Læssøesgade, Max Müllers Gade og Trepkasgade Kilde: Registrant Magistratens 2. afdeling 1981 Frederiksbjerg Vest Århus, s.122.
1926 Heibergsgade 27, Aarhus C Ombygning
1927 Viborgvej 47A, Aarhus V Det store kapel på Vestre Kirkegård Kilde: Vestre Kirkegård - AarhusWiki
1928 Frue Kirkeplads 1 Kvindernes Hus / Dansk Kvindesamfunds Hus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
Indviet 1933 Spanien 1, Aarhus C Badeanstalten Spanien Kilde: Badeanstalten Spanien - AarhusWiki
1933 Salonvejen, Risskov Den Permanente Søbadeanstalt / Den Permanente Kilde: Den Permanente Søbadeanstalt - AarhusWiki
1935 Vestergade 24, Aarhus C Butik. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
1936 M.P. Bruuns Gade, Aarhus C Basarbygning på Bruuns Bro Kilde: Bruuns Bro - AarhusWiki
ca. 1936 Salonvejen 1, Risskov Sjette Frederiks Kro Renovering. Kilde: Sjette Frederiks Kro - AarhusWiki
1939 Thorsmøllevej 15, Aarhus C Thors Mølle Har tegnet restaurationsbygningen. Kilde: Stadsarkitektens byplaner og byggerier - AarhusWiki
1942-1943 Morten Eskesens Vej 1-9, Aarhus V Aldersrenteboligblok Kilde: Morten Eskesens Vej 1-61 - AarhusWiki
1942-1943 Frederik Barfoeds Vej, Aarhus V Aldersrenteboligblok Kilde: Morten Eskesens Vej 1-61 - AarhusWiki
1951 Kasted Byvej 6C, Aarhus N Kasted Kirke Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
1951 Nedergårdsvej 34, Aarhus N Skejby Kirke Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.
Udateret Kærbyvej 9, 11 og 13, Aarhus N Kærbygaard Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47.

Ufuldstændig liste over Draibys arbejde uden for Aarhus

År Adresse Navn Noter
1934-1935 Ahl Strand, Ebeltoft Århuskolonien Har tegnet kolonibygningen. Kilde: Århuskolonien - AarhusWiki
1957 I C Christensens Vej 15, Ringkøbing Hee Kirke Restaurering. Kilde: Jyllands-Posten, 24. august 1957, s. 9)

Se også

Frederik Marius Rasmussen Draiby på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Frederik Marius Rasmussen Draiby i AarhusArkivet

Litteratur og kilder


56° 9' 35.58" N, 10° 10' 43.27" E


Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&oldid=102052"