Aarhus Domkirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
← Forrige ændringNæste ændring →
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>
[[Fil:000441913 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Domkirke set fra [[Bispetorvet]].Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000441913 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Domkirke set fra [[Bispetorvet]].Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg|thumb|right|350px|Aarhus Domkirke. Tegning, 1855]] </li>
[[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg|350px|thumb|right|Foto af Domkirken, 1902]]
[[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg|350px|thumb|right|Foto af Domkirken, 1902]]
[[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg|thumb|right|350px|Aarhus Domkirke. Tegning, 1855]] </li>


'''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]], med [[Bispetorvet]] syd for, og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet.  
'''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]], med [[Bispetorvet]] syd for, og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet.  

Versionen fra 28. jul. 2026, 11:19

Indlæser kort...
Aarhus Domkirke set fra Bispetorvet.Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Domkirke. Tegning, 1855
Foto af Domkirken, 1902

Aarhus Domkirke, Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af Store Torv, med Bispetorvet syd for, og Domkirkepladsen nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet.

Byens første domkirke

Kongen Svend Estridsen oprettede som den første i 1060 en række velafgrænsede bispedømmer i Danmark. Tidligere havde der været tale om missionsbiskopper, der i praksis havde hele Norden under sig, men med den nye opdeling fik bisperne ansvar for hvert sit individuelt afgrænsede område. Aarhus blev et af disse nye bispedømmer med biskop Christian som leder.

Som centrum for et nyt stift skulle Aarhus have en domkirke, hvis opførelse biskop Christian igangsatte ved nutidens Vestergade. Placeringen var det sted, den nuværende Vor Frue Kirke befinder sig. Tidligere har Aarhus formentlig udelukkende haft trækirker, så den nye domkirke i frådsten var et fornemt værk, der også omfattede en kryptkirke. Opførelsestidspunktet antages at have været de sidste årtier af 1000-årene, da arkitekturen lader til at være inspireret af opførelser i Rhine-egnen i samme periode.

Indvielsen fandt sted i 1087, men denne dato repræsenterer formentlig nærmere vielsen til Sankt Nikolaj, hvis relikvier dette år blev overført fra Lilleasien (nuværende Tyrkiet) til Syditalien. Sankt Nikolaj er skytsengel for bl.a. søfolk og børn og sammenkobles ofte med gavmildhed. Derved fik kirken navnet Sankt Nicolai Kirke.

En del af den oprindelige stenkirke indgår fortsat som en del af nutidens Vor Frue Kirke. Ved opførelsen af den nuværende domkirke blev kirken på Vestergade overdraget til dominikaner-ordenen.

Den nuværende domkirke

I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende Vor Frue Kirke ligger – altså i Vestergade. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.

Grundlæggelsen af den første kirke i sten ved den nuværende domkirke, for enden af nutidens Store Torv, kan ikke dateres præcist, men det formodes, at bygningsarbejdet blev igangsat mellem 1180 og 1200. Særligt biskop Peder Vognsen, biskop i Aarhus fra 1191 til 1204, tildeles æren for at give projektet høj prioritet.

Den ny kirke overtog status som domkirke for Aarhus - med Sankt Clemens som helgen. Sankt Clemens var de søfarendes beskytter og var formentlig den første helgen, en kirke blev viet til i Aarhus, da byens første trækirke, beliggende samme sted som domkirken fra slutning af 1100-tallet, også antages at være viet til Sankt Clemens. Han symboliseres ved et anker.

Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en romansk basilika stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger igennem årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består.

Aarhus Domkirke rummer ca. 1.200 siddepladser.

Domkirken er 93 meter lang og er den længste og højeste kirkebygning i landet.

Tårn og spir

Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder (Århus Stiftstidende, 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948.

Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet.

Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke.

I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet.

En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion fra 1877-1882-ombygningen blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store 4. juli katastrofe i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen.

Under besættelsen blev spiret kobbertag desuden beskadiget af tyske soldater, der brugte spiret som skydemål, hvorfor taget havde flere skudhuller.

Beskadigelserne betød, at vand kunne trænge ind i tårnet, men grundet økonomi og ressourcemangel blev tårnet først repareret i 1955, da kirkeministeriet påbød det. På dette tidspunkt havde vand i over ti år kunne trænge ind i konstruktionen, hvilket medførte store rådskader.

Selve kobbertaget blev restaureret af kobbersmedemester Salling, der også havde arbejdet på ombygningen i 1929-1931, mens stilladskonstruktionen blev beregnet af arkitekt og kongelig bygningkonstruktør C.F. Møller, og bygget af tømrermester Fritz Laursen fra firmaet Skorstensgaard og Laursen. Fritz Laursen havde under 1929-1931 ombygningen været tømmersvend for A.P. Skorstensgaard. Der var således mange andengenerationshåndværkere fra 1929-1931-ombygingen, da tårnet blev renoveret i 1955.

Danmarks største kirkeorgel

Aarhus Domkirkes hovedorgel er Danmarks største. Orglet blev oprindeligt bygget i 1730 af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens og havde 43 registre fordelt på tre manualer og pedal. Siden er orglet blevet om- og udbygget ad flere omgange og har i dag 89 registre fordelt på fire manualer og pedal. Instrumentet har ca. 6.000 piber.

I sommeren 2018 påbegyndtes en restaurering af orglet, så den klanglige æstetik fra orglets ombygning og udvidelse i 1928 af Th. Frobenius kunne blive genskabt. Restaureringen var fuldført i 2020.

Gravminder over biskop, adel og bedsteborger

Frem til begyndelsen af 1800-tallet kunne man blive begravet inden for i Aarhus Domkirke, som af samme grund rummer talrige gravminder over fortidige aarhusianere. Det var dog kun byens spidser, der kunne blive stedt til hvile i kirken, så som biskopper, adelige og borgere fra de allerøverste samfundslag.

Gravminderne findes i mange forskellige typer, former, materialer og størrelser. Nogle enkelte gravlagte har hele kapeller tilegnet dem og deres familie, mens de fleste andre har mindre gravminder, der er placeret rundt omkring i kirkens hovedrum. Disse er især udgjort af gravsten og gravfliser, epitafier og mindetavler. Adskillige af disse er blevet genbrugt til nye grave eller er forsvundet helt, hvorfor vi ikke kender til alle de gravlagte.

Aarhus Domkirkes personale gennem historien

Lektorer ved Aarhus Domkirke

Lektoratet blev ophævet den 3. maj 1743.

Kantorer og kordegne ved Aarhus Domkirke

Organister ved Aarhus Domkirke

Klokkere og alterdegne ved Aarhus Domkirke

Se også

Galleri

  • Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.
  • Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.
  • Aarhus Domkirke set fra Sct. Clemens Torv. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
  • Interiørbillede fra Aarhus Domkirke. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
  • Portræt af biskop Jens Iversen Lange på et udsnit af Bernt Notkes altertavle til Aarhus Domkirke fra 1479. Altertavlen var bestilt af biskoppen selv og doneret til Aarhus Domkirke, hvor altertavlen stadig står. Biskop Jens Iversen Lange er malet i bedende stilling med bispestaven i hans favn, til venstre for ham er hans våbenskjold med de tre røde roser afbilledet. Til højre for Biskoppen er hans værnehelgen, evangelisten Johannes, malet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Domkirke på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Aarhus Domkirke

Eksterne henvisninger

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon
  • Hans Bjørn og Lise Gotfredsen, Århus Domkirke – Skt. Clemens, Århus 1996 Bestil materiale
  • Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
  • Udvalgte Middelalderkirker i Østjylland, Højbjerg 1997 Bestil materiale
  • http://www.aarhus-domkirke.dk
  • Pamflet om Aarhus Domkirkes hovedorgel af Aarhus Domkirke. 2018.
  • Nationalmuseets optegnelser over Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, Inventar og gravminder, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-domkirke/
  • Århus Stiftstidende, 26.03.1955, "Aarhus skal betale for tyskernes modskabs-skydning mod domkirken"
  • Århus Stiftstidende, 08.07.1955, "Aarhus domkirkes irgrønne spir skal ikke have brune lapper"
  • Århus Stiftstidende, 12.08.1955, "Sidste gang stod stilladset om domkirkens spir i to aar"
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Domkirke&oldid=103247"