Niels Nielsen Krog (1615-1685)
Fra AarhusWiki
Niels Nielsen Krog (født den 30. november 1615 i Norge, død den 12. august 1685) var hører i Aarhus og kordegn ved Aarhus Domkirke i perioden 1639-1641, tillige konrektor i Aarhus i 1641, magister samme år, rektor i 1647, tillige præst i Vejlby i 1658. Niels Nielsen Krog blev desuden student i Roskilde i 1635.
Privatliv
Niels Nielsen Krog var søn af præst i Berg i Aggershus Stift, Niels Christensen Krog og Anne Olufsdatter, og blev første gang gift med Cecilie Margrethe Pedersdatter Blichfeld (død i 1661), datter af præst i Værum Peder Christensen Blichfeld. Gift anden gang med Gjertrud Nielsdatter Lyngby (født i ca. 1617, død den 20. juli 1697 i Horsens, 80 år gammel).
Kilder og litteratur
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- Wiberg - Hertel 2/248,429,473,489 - Jy.S.R.2.R.2/379 - A.S.A. 1937/100 - P.T.9.R.1/248 - Gjessing: "Jubellærere" - Treschow: "Jubellærere" 98 - Zwergius: "Siellandske Clerisie" 484