Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner

Nuværende version fra 24. sep. 2024, 07:35

Indlæser kort...

Marselisborg Gods mindede med sine mange lave bygninger mest om en lille landsby. Her er herregården fotograferet fra nordvest omkring år 1900.

Kort over Marselisborg Gods. Kilde: Kort over Marselisborg Hovedgaard, Historiske Kort. 1860.

Marselisborg Gods, Marselisborg Herregård, Marselisborggaard eller blot Marselisborg var et gods ved Aarhus, der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Dens oprindelige navn var Havreballegaard. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, men godsnavne med -balle kan dog ofte dateres til 1100-tallet.

Ladegården Havreballegård

Oprindeligt var gården ”ladegård” til Aarhusgård, der lå omtrent, hvor museet KØN (tidligere Kvindemuseet) i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der, men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet, ligger i dag Marselisborg Hospital.

Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand Gabriel Marselis (1609-1673). Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje.

Baroniet Marselisborg

Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til Constantinsborg efter Constantin Marselis (1647-1699), Skrumstrup blev til Vilhelmsborg efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683), mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn Christian Gyldenløve. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.

Læs mere om Marselis slægten

En lille landsby

Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator C.P.R. Ingerslev og senere sønnen H.P. Ingerslev bolig på gården.

Marselisborg Gods set fra haven. 1896

Fra privat til kommunal

Frederiksbjerg med sine 88 tønder land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og byrådet forhandlede ivrigt med H.P. Ingerslev om køb af Marselisborg Gods, (se Købet af Marselisborg Gods) der havde jorden og skovene syd for nutidens Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet den 18. april. Den 20. april døde H.P. Ingerslev. Den 1. maj 1896 købte Aarhus Købstadskommune Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre [1] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).

Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede pr. 1 maj 1879 500 tønder land^[1] (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden den 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[2] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.

Brande gav dødsstødet

Selvom kommunen nu havde overtaget hele molevitten, var lykken ikke gjort. Gården og jorden lå slet ikke i Aarhus Kommune, men i Viby og Holme-Tranbjerg Kommune, gården var dyr i drift, mange af bygningerne var gamle og faldefærdige, og ville man overhovedet have så stort et landbrug så tæt på den voksende by?

Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende Ingerslevs Boulevard og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune den 1. januar 1899. Den 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk.

Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og Marselisborgudvalget, der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare én, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør Riising fra Restaurant Friheden ifølge Århus Stiftstidende i selskab med venner udtalt ”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra en lokomobil, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af Korn- og Foderstof Kompagniet. Gården kom i drift igen, men endnu en brand i 1909 var den undskyldning, som byrådet havde ventet på. Forpagteren blev opsagt, de tilbageværende bygninger blev nedrevet, og omkring 700 års gårdshistorie var historie.

Marselisborg omfattede

Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til Moesgård skov, en lang række ejendomme: Donbækhusene i Mindeparken, Humlehavehuset i Friheden, Louisenhøj på Strandvejen, Frederikshøj Kro, skovfogedstedet Frydenlund, Fiskerhuset ved Aarhus Å, Hestehavegaarden, skovridergården Louisenlund, Thors Mølle, Silistria Mølle og Hørhavegården.

Ejere af Marselisborg

Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte, hvem der skulle overtage godset.

(Ejerskab fra-til)
(-1203) Biskop Peder Vognsen (-1204) (død 11. april 1204)
(1203-1536) Aarhus Bispestol
(1536-1661) Kronen
(1661-1673) Købmand Gabriel Marselis (1609-1673)
(1673-1699) Baron Constantin Marselis (1647-1699) (godset bliver baroni). (Godset drives efter Constantins død videre af enken, Sophie Elisabeth Charisius og hendes nye mand, Rodsteen (oplyst af Ena Nielsen-Refs på grundlag af Marselisborg Birks tingbog)).
(1699) Kronen (Christian V)
(1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
(1719-1770) Gehejmeråd greve Frederik Danneskiold-Samsøe
(1770-1772) Kronen (Christian VII)
(1772-1800) Baron Christian Rudolph Philip von Gersdorff
(1800-1802) General Nicolaus Maximilian Gersdorff
(1802-1805) Generalløjtnant Christian Carl Nicolai von Gersdorff
(1805-1821) Baron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)
(1821-1825) Kronen (Frederik VI)
(1825-1833) Generalmajor baron Christian Alexander von Gersdorff
(1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)
(1836-1864) Justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)
(1864-1896) Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
(1896) Overgår til Århus Kommune. Administreredes af Udvalget for Marselisborg Jorder, nedsat af byrådet.

Se også

Købet af Marselisborg Gods
Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune
Marselisborg Slot
Bydelen Frederiksbjerg
Artikel om Marselisborg Gods i Illustreret Tidende 1896
Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i Aarhusarkivet

Marselisborg Gods i AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Marselisborg Gods i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

Danske slotte og herregårde, red. Aage Roussel, bind 15, Hassings Forlag, København, 1967.
Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
Danske Herregårde. Dansk Center for herregårdsforskning

↑ Aarhus Stiftstidende den 19. januar 1879 [3]

[1] Aarhus Stiftstidende den 19. januar 1879 [3]

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
+<div class="tright">{{#display_map:
+.13938416330737,10.200695311941725~[[Marselisborg Gymnasium hvor Marselisborg Gods tidligere lå]];
+|width=378
+|height=200
+|zoom=15
+|center=56.13938416330737,10.200695311941725
+|align=right
+}}</div>
+[[Fil:000186603 l.jpg|350px|thumb|right|Marselisborg Gods mindede med sine mange lave bygninger mest om en lille landsby. Her er herregården fotograferet fra nordvest omkring år 1900.]]
+[[Fil:Kort - Marselisborg Gods 1860.jpg|350px|thumb|right|Kort over Marselisborg Gods. Kilde: Kort over Marselisborg Hovedgaard, Historiske Kort. 1860. ]]
+'''Marselisborg Gods''', '''Marselisborg Herregård''', '''Marselisborggaard''' eller blot '''Marselisborg''' var et gods ved Aarhus, der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, men godsnavne med -balle kan dog ofte dateres til 1100-tallet.
-'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.
+=== Ladegården Havreballegård ===
+Oprindeligt var gården ”ladegård” til [[Aarhusgård]], der lå omtrent, hvor museet [[KØN]] (tidligere Kvindemuseet) i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold.
-=== Lensgården Havreballegård ===
+Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der, men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.
-Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for [[Aarhusgård]], der lå nord for Domkirken.
-Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.
+[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet, ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]]
-[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]]
+Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje.
-Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.
 === Baroniet Marselisborg ===
-Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård ([[Constantinsborg]]). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.
+Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til [[Constantinsborg]] efter [[Constantin Marselis (1647-1699)]], Skrumstrup blev til [[Vilhelmsborg]] efter [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn [[Ulrik Christian Gyldenløve|Christian Gyldenløve]]. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.
-Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.
 * Læs mere om [[Marselis slægten]]
+=== En lille landsby ===
+Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|C.P.R. Ingerslev]] og senere sønnen [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] bolig på gården.
+[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
 === Fra privat til kommunal ===
-[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten inkl. skovene for kr. 1.183.000[http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197121] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).
-Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede i pr. 1 maj 1879 500 tdr. land<ref>Aarhus Stiftstidende 19. januar 1879 [http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000077150]</ref> (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden i d. 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197310] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.
+[[Frederiksbjerg]] med sine 88 tønder land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og byrådet forhandlede ivrigt med H.P. Ingerslev om køb af [[Marselisborg Gods]], (se [[Købet af Marselisborg Gods]]) der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet den 18. april. Den 20. april døde H.P. Ingerslev. Den 1. maj 1896 købte [[Aarhus Købstadskommune]] Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197121] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).
+Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede pr. 1 maj 1879 500 tønder land<ref>Aarhus Stiftstidende den 19. januar 1879 [http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000077150]</ref> (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden den 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197310] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.
+=== Brande gav dødsstødet ===
+Selvom kommunen nu havde overtaget hele molevitten, var lykken ikke gjort. Gården og jorden lå slet ikke i [[Aarhus Kommune]], men i [[Viby Kommune|Viby]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune]], gården var dyr i drift, mange af bygningerne var gamle og faldefærdige, og ville man overhovedet have så stort et landbrug så tæt på den voksende by?
+Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune den 1. januar 1899. Den 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk.
-Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug gennem flere forpagtere. Imidlertid hærgedes gården af flere små og store brande 1897, 1904, 1906, 1907 og 1909, hvoraf kun nogle af bygningerne blev genrejst. Da flere af de øvrige bygninger var i dårlig stand, virkede kommunen da heller ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og i stedet udstykke jorden. Brandtomter blev nedbrudt i 1910, og i 1911 blev hovedbygningen og de øvrige avlsbygninger revet ned.
+Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og [[Marselisborgudvalget]], der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare én, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)|Riising]] fra [[Restaurant Friheden]] ifølge [[Århus Stiftstidende]] i selskab med venner udtalt ''”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”''. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra en lokomobil, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]. Gården kom i drift igen, men endnu en brand i 1909 var den undskyldning, som byrådet havde ventet på. Forpagteren blev opsagt, de tilbageværende bygninger blev nedrevet, og omkring 700 års gårdshistorie var historie.
 ===Marselisborg omfattede===
-Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til [[Strandskoven|Moesgård skov]], en lang række ejendomme: [[Donbækhusene]] i Mindeparken, [[Humlehavehuset]] i Friheden, [[Louisenhøj]] på Strandvejen, [[Frederikshøj Kro]], skovfogedstedet Frydenlund, [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] ved Århus Å, [[Frederiksminde]], skovridergården [[Louisenlund]], [[Thors Mølle]], [[Silistria Mølle]] og [[Hørhavegården]].
+Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til [[Strandskoven|Moesgård skov]], en lang række ejendomme: [[Donbækhusene]] i Mindeparken, [[Humlehavehuset]] i Friheden, [[Louisenhøj]] på Strandvejen, [[Frederikshøj Kro]], skovfogedstedet [[Frydenlund (hus)|Frydenlund]], [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] ved [[Aarhus Å]], [[Hestehavegaarden]], skovridergården [[Louisenlund]], [[Thors Mølle]], [[Silistria Mølle]] og [[Hørhavegården]].
 ===Ejere af Marselisborg===
+Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte, hvem der skulle overtage godset.
 *(Ejerskab fra-til)
-* (-1203) Biskop Peder Vognsen (død 11. april 1204)
+* (-1203) Biskop [[Peder Vognsen (-1204)]] (død 11. april 1204)
-*(1203-1536) Aarhus Bispestol
+*(1203-1536) [[Aarhus Stift|Aarhus Bispestol]]
 *(1536-1661) Kronen
-*(1661-1673) Købmand [[Gabriel Marselis]]
+*(1661-1673) Købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]
-*(1673-1699) Baron [[Constantin Marselis]] (godset bliver baroni)
+*(1673-1699) Baron [[Constantin Marselis (1647-1699)]] (godset bliver baroni). (Godset drives efter Constantins død videre af enken, [[Sophie Elisabeth Charisius]] og hendes nye mand, Rodsteen (oplyst af Ena Nielsen-Refs på grundlag af Marselisborg Birks tingbog)).
 *(1699) Kronen (Christian V)
-*(1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
+*(1699-1719) Generaladmiral [[Ulrik Christian Gyldenløve]]
 *(1719-1770) Gehejmeråd greve [[Frederik Danneskiold-Samsøe]]
 *(1770-1772) Kronen (Christian VII)
@@ Linje 43: / Linje 60: @@
 *(1800-1802) General [[Nicolaus Maximilian Gersdorff]]
 *(1802-1805) Generalløjtnant [[Christian Carl Nicolai von Gersdorff]]
-*(1805-1821) Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
+*(1805-1821) Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]]
 *(1821-1825) Kronen (Frederik VI)
 *(1825-1833) Generalmajor baron [[Christian Alexander von Gersdorff]]
-*(1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev]]
+*(1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]]
-*(1836-1864) Justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev]]
+*(1836-1864) Justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]]
-*(1864-1896) Indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]]
+*(1864-1896) Indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]]
-*(1896) Overgår til Århus Kommune
+*(1896) Overgår til Århus Kommune. Administreredes af [[Udvalget for Marselisborg Jorder]], nedsat af byrådet.
-==Se også==
+===Se også===
+*[[Købet af Marselisborg Gods]]
+*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]
 * [[Marselisborg Slot]]
+* [[Frederiksbjerg|Bydelen Frederiksbjerg]]
 * Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896]
 * Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049 Aarhusarkivet]
+== Marselisborg Gods i AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109562 Se arkivalier omhandlende Marselisborg Gods i AarhusArkivet]}}
 ==Litteratur og kilder==
-* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
+* Danske slotte og herregårde, red. Aage Roussel, bind 15, Hassings Forlag, København, 1967.
 * Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
 * Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ''Marselisborgskovene'' (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
 * [http://danskeherregaarde.dk Danske Herregårde]. Dansk Center for herregårdsforskning
-==Noter==
 [[Kategori:Slotte & herregårde]]
@@ Linje 70: / Linje 91: @@
 [[Kategori: 1660-1814]]
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
-{{#coordinates:primary|56.139482|10.200680}}
-<!-- Koordinaterne er på Marselisborg Gymnasium -->

Anonym

Søg

Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner

Navnerum

Mere

Sidehandlinger

Nuværende version fra 24. sep. 2024, 07:35

Indholdsfortegnelse

Ladegården Havreballegård

Baroniet Marselisborg

En lille landsby

Fra privat til kommunal

Brande gav dødsstødet

Marselisborg omfattede

Ejere af Marselisborg

Se også

Marselisborg Gods i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

Navigation

AarhusWiki

Navigation

Deltagelse

Wikiværktøjer

Wikiværktøjer

Anonym

Søg

Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner

Nuværende version fra 24. sep. 2024, 07:35

Ladegården Havreballegård

Baroniet Marselisborg

En lille landsby

Fra privat til kommunal

Brande gav dødsstødet

Marselisborg omfattede

Ejere af Marselisborg

Se også

Marselisborg Gods i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

Navigation

Wikiværktøjer

Sideværktøjer

Kategorier