Aarhus Domkirke: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948. | Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948. | ||
=====Ombygning 1877-1882===== | |||
Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet. | Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet. | ||
=====Ombygning 1929-1931===== | |||
Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke. | Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke. | ||
I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet. | I forbindelse med tårnombygningen blev spirets vejrhane og kugle nedtaget i 1931 og sendt til renovering og efterfølgende forgyldt af malerfirmaet I. Kruse og Søn. I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet. | ||
En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion fra 1877-1882-ombygningen blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store [[4. juli katastrofen|4. juli katastrofe]] i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen. | En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion fra 1877-1882-ombygningen blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store [[4. juli katastrofen|4. juli katastrofe]] i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen. | ||
| Linje 48: | Linje 50: | ||
Under besættelsen blev spiret kobbertag desuden beskadiget af tyske soldater, der brugte spiret som skydemål, hvorfor taget havde flere skudhuller. | Under besættelsen blev spiret kobbertag desuden beskadiget af tyske soldater, der brugte spiret som skydemål, hvorfor taget havde flere skudhuller. | ||
=====Renovering 1955===== | |||
Beskadigelserne betød, at vand kunne trænge ind i tårnet, men grundet økonomi og ressourcemangel blev tårnet først repareret i 1955, da kirkeministeriet påbød det. På dette tidspunkt havde vand i over ti år kunne trænge ind i konstruktionen, hvilket medførte store rådskader. | Beskadigelserne betød, at vand kunne trænge ind i tårnet, men grundet økonomi og ressourcemangel blev tårnet først repareret i 1955, da kirkeministeriet påbød det. På dette tidspunkt havde vand i over ti år kunne trænge ind i konstruktionen, hvilket medførte store rådskader. | ||
Selve kobbertaget blev restaureret af [[H. P. Salling & Sønner|kobbersmedemester Salling]], der også havde arbejdet på ombygningen i 1929-1931, mens stilladskonstruktionen blev beregnet af arkitekt og kongelig bygningkonstruktør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], og bygget af tømrermester Fritz Laursen fra firmaet Skorstensgaard og Laursen. Fritz Laursen havde under 1929-1931 ombygningen været tømmersvend for A.P. Skorstensgaard. Der var således mange andengenerationshåndværkere fra 1929-1931-ombygingen, da tårnet blev renoveret i 1955. | Selve kobbertaget blev restaureret af [[H. P. Salling & Sønner|kobbersmedemester Salling]], der også havde arbejdet på ombygningen i 1929-1931, mens stilladskonstruktionen blev beregnet af arkitekt og kongelig bygningkonstruktør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], og bygget af tømrermester Fritz Laursen fra firmaet Skorstensgaard og Laursen. Fritz Laursen havde under 1929-1931 ombygningen været tømmersvend for A.P. Skorstensgaard. Der var således mange andengenerationshåndværkere fra 1929-1931-ombygingen, da tårnet blev renoveret i 1955. | ||
Ombygningen bød også på en mulighed for at genopfriske forgyldningen på vejrhanen samt kuglen under hanen. Arbejdet blev udført af malermester Johs. Jeremiassen. | |||
=== Danmarks største kirkeorgel === | === Danmarks største kirkeorgel === | ||