AarhusWiki

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
 
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks-person
{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling Mortensen
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling Mortensen
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=1902
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=1969
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
Linje 30: Linje 30:
Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.
Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.


Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.
Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.


=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
Linje 41: Linje 41:


=== Samarbejder ===
=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).
Harald Salling-Mortensen flyttede i begyndelsen af 1920’erne til Aarhus, hvor hans mor var født, og hans far var udlært maskinarbejder. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).


Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.
Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.
Linje 87: Linje 87:


==== Handelsbankens Hus ====
==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|[[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]]. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.
   
   
Linje 144: Linje 144:
|  
|  
| Simrishamn haveboliger
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
| Anden præmie (Med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])
|-
|-
| 1934
| 1934
Linje 186: Linje 186:
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
 
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|-
| 1935
| 1935
Linje 205: Linje 201:
|  
|  
| [[Kragelundskolen]]
| [[Kragelundskolen]]
|-
| 1937
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|  
|  
|-
|-
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Harald_Søren_Salling-Mortensen_(1902-1969)"