Peter Holms Vej
Peter Holms Vej er en vej, som ligger i den indre by. Vejen går fra Fuglebakkevej og under Vestre Ringgade, videre gennem Botanisk Have og frem til Langelandsgade.
Navngivet i 1950 efter translatør og museumsdirektør Peter Holm (1873-1950). Han var født i Havnegade i Aarhus som søn af en sejlmager. Efter lærereksamen i 1891 vendte han tilbage til Aarhus. Han var hovedmanden i opbygningen af en historisk udstilling i Borgmestergården på Landsudstillingen i 1909. Købmandsgården og dele af udstillingen blev efterfølgende flyttet til Det jyske Haveselskabs have og blev starten til Den Gamle By. Her skabte han verdens første frilandsmuseum for købstædernes historie. Holm havde erkendt, at de gamle bindingsværkshuse og de håndværk, der havde udfoldet sig i disse, forsvandt på grund af industrialiseringen. Han blev museets leder fra 1914 til 1945 og fra 1933 direktør for museet. I 1946 udnævnte Aarhus Universitet ham til æresdoktor.
Peter Holms Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018