Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969): Forskelle mellem versioner

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===

I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].  

=== Arbejde ===

==== Hovedbiblioteket 1934 ====

[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

====Børglum Kollegiet====

[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''  

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==