Christiansbjerg: Forskelle mellem versioner

(11 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 8:

Selvom det nye bykvarter, '''Reginehøj''', lå inden for [[Aarhus Købstadskommune]]s grænser, dækkede kommunens byggevedtægt ikke det nye område. Indenfor kvarterets første år var det derfor lidt af det vilde vesten, når det kom til opførsel af nye ejendomme. Og modsat nye bykvarterer som [[Trøjborg]] og [[Frederiksbjerg]], der også blev etableret i disse år, var det ikke store, mondæne villaer, der blev opført på Reginehøj. Tværtimod var det fattigfolk, der bosatte sig på Reginehøj.

[[Fil:000135120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Christiansbjerg Mølle]] med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== En stinkende skamplet ===

Linje 20:

Linje 22:

I 1887 blev sundhedsvedtægten for købstaden udvidet til også at omfatte Reginehøj, og svinehold blev dermed forbudt. Lov og orden – og hygiejne – var kommet til Reginehøj.

Et andet bidrag til Reginehøjs tvivlsomme odeur var kommunens renovationsplads, og de ofte forbipasserende renovationsvogne.

=== Navneskifte ===

~~[[Fil:000135120 l.jpg|350px|thumb|right|Christiansbjerg Mølle med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]~~

I 1890’erne havde den lille koloni efterhånden udviklet sig til en mere eller mindre selvforsynende bydel. Her var blevet etableret små forretninger, ligesom et bedehus blev oprettet på Randersvej. Der måtte godt nok ikke foretages kirkelige handlinger, som bryllup og begravelse, men bydelen havde fået et religiøst samlingssted. Senere – palmesøndag i 1913 – blev bederummet opgraderet til en rigtig kirke, da [[Christianskirken]] blev indviet ved Randersvej. Med et stadigt stigende indbyggertal viste kirken sig dog hurtigt at være alt for lille, og efter blot 33 år i funktion kunne kirken holde sin sidste gudstjeneste.

Linje 29:

Linje 32:

I december 1897 godkendte byrådet en anmodning fra Reginehøj Grundejerforening - efterfølgende omdøbt til [[Christianbjerg Grundejerforening]] - om, at Reginehøj skulle omdøbes til Christiansbjerg. Navnevalget skal muligvis ses som en pendant til Frederiksbjerg, der også blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. I forbindelse med det officielle navneskifte, blev også områdets gader omdøbt, og de fik nu navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev således til [[Skovvangsvej]], Socialgade blev til [[Tjørnegade]], Andersensgade til [[Bøgegade]], Bagvej til [[Egegade]], mens Lille Vej blev til [[Elmegade]].

=== ~~En peberbøsse eller et middelaldertårn~~ ===

=== Vandtårnet ved Randersvej ===

I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.

I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[~~Unity~~ Aarhus]].

I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn - der efterfølgende blev kendt som [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[archouse]].

=== Kampen for egen skole ===

Christiansbjerg var et fattigt kvarter, og det kom blandt andet til udtryk i kvarterets forsøg på at få en lokal skole oprettet. Allerede i marts 1885 kom den første henvendelse til [[Aarhus Byråd|byrådet]] om støtte til oprettelse af en skole, men ansøgningen blev mødt med et afslag grundet det ringe elevtal. Den nærmeste skole var på dette tidspunkt [[Paradisgades Skole|Nordre Byskole]] inde i [[Paradisgade]], der lå godt to km derfra. Især om vinteren var turen til og fra skole besværliggjort af, at de fleste af Christiansbjergs børn var dårligt påklædt til at klare den lange vej til og fra skole, da pengene var få. Der blev gjort forsøg på at oprette en privatskole, men igen havde kvarterets beboere udfordringer ved at betale for skolegangen, og skolen havde svært ved at løbe økonomisk rundt.

I slutningen af 1880’erne ydede Aarhus Byråd derfor økonomisk støtte til en privatskole på den betingelse, at skolen kun underviste børn i alderen op til 10 år, ligesom den stillede seks kasserede borde til rådighed, så kvarterets yngste børn kunne undgå gåturen ind til Aarhus.

I 1893 blev skolevejen forkortet med ca. en halv kilometer, da [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]] blev indviet, men først i 1898 fik Christiansbjerg sin egen kommunale skole. Skolen, der blev opført på nuværende [[Skovvangsvej 28]], skulle dog fortsat kun undervise de mindste elever. I dag huser den gamle bygning [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|Kirkevængets Skole]], der fungerer som en specialskole under [[Skovvangskolen]], der blev indviet i 1937. 20 år senere fik kvarteret en ny storskole, da [[Katrinebjergskolen]] officielt blev indviet.

=== Haveselskaber og blokke ===

[[Fil:000392707 f.jpg|350px|thumb|Den nordligste del af Christiansbjerg med [[Vorrevangen]] i forgrunden. Bag [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]] ses den udbygning, der blev anlagt fra slutningen af 1960’erne og frem, mens boligblokkene på [[Højvang]]s tidligere jorder ses til venstre i billedet. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]

Den første bebyggelse på Christiansbjerg lå på den østlige side af Randersvej – primært på gården Reginehøjs tidligere jorder. Men på den anden side af århundredeskiftet blev også den vestlige side af Christiansbjerg bebygget. Her havde store dele af jorden tilhørt gården [[Højvang]]. I 1922 og 1923 købte kommunen først store dele af Højvangs jord og efterfølgende hele gården, og kort efter blev den tidligere hovedbygning indrettet til [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]].

Dele af Højvangs tidligere landbrugsjord var i mellemtiden blevet overtaget af [[Haveforeninger i Aarhus Kommune|haveselskaberne]] Enigheden og Kathrinebjerg. Her fandt dog en del ulovligt byggeri sted – heriblandt opførelsen af en del lysthuse, som ulovligt blev brugt til beboelse. For at komme dette til livs og for at imødekomme ønsket om flere billige byggegrunde i [[Aarhus Købstadskommune]] besluttede byrådet i november 1933 at sætte en række grunde til salg på Christiansbjerg for blot to kroner pr. kvadrat Alen. Det varen pris som kunne hamle op med de private grunde på Christiansbjerg, hvor der hverken fandtes veje eller kloakker.

Fra slutningen af 1920’erne begyndte kommunen netop at anlægge kloakeringen samt veje, som blev opkaldt efter nordiske stednavne som [[Arendalsvej]] og [[Stockholmsgade]]. Grundene her blev udstykket til parcelhuse, ligesom der blev opført en række boligforeningsrækkehuse her i 1940’erne.

I dag er Højvangs smukke, gamle hovedbygning nedrevet og en [[Kalmargade 33-37|række boligblokke]] langs [[Kalmargade]] er opført i stedet. Også gården Reginehøjs tidligere jord på den østlige side af Randersvej er i dag bebygget med blandt andet boligblokke. Det var [[Boligforeningen VesterBo]], der i 1960’erne stod for opførelsen af de fem syv-etagers boligblokke.

=== 12 år i kryptkirken ===

Med et hastigt voksende bykvarter blev Christiansbjergs Kirke fra 1913 hurtigt for lille. I 1937 vandt arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)|Aage Christian Nielsen]] arkitektkonkurrencen for at tegne kvarterets nye kirke, og i 1946 blev der afholdt den sidste gudstjeneste i den gamle [[Christianskirken|Christianskirke]]. Den nye kirke lod dog vente på sig. Med krig og besættelse viste det sig vanskeligt at sikre sig Finansministeriets støtte til projektet, og de indsamlede private midler rakte kun til at bygge en krypt, der egentlig var tænkt som lokaler til menighedspleje i den nye kirke. Krypten endte med at fungere som egentlig kirke helt indtil 1958, hvor Christianskirken endelig stod helt færdig.

Den endelige kirke, der har adresse på [[Frederikshaldsgade]], fik et højt sekskantet tårn, mens den indvendigt fik et stort lyst og højloftet kirkerum med plads til 500 mennesker. Kirkerummet gik helt op i tagryggen ved hjælp af stræbepiller, hvormed den modernistisk udformede kirke fik et skær af noget gotisk.

=== Sportsfaciliteter ===

Mens det spirituelle legeme kunne plejes i kirken, kunne det fysiske legeme plejes i kvarterets sportsklub [[Christiansbjerg Boldklub]] – i daglige tale CB – der blev stiftet i 1933. I den nordligste del af Christiansbjergbebyggelsen blev i 1967 indviet en [[Aarhus Skøjtehal|udendørs kommunal skøjtebane]], der opfyldte internationale standarder, ved den nyanlagte [[Gøteborg Allé]]. Seks år senere blev skøjtebanen overdækket, som en del af det nye [[Christiansbjerg Idrætscenter]]. Centret var tegnet af arkitekt [[Jørgen Absalonsen]] og opført i røde mursten. Rundt om skøjtehallen er siden opstået flere forskellige sportsfaciliteter som sportshal, rulleskøjtebane, boldbaner samt den indendørs skydebane, [[Skytternes Hus]].

===Blodbøg og byhuse forsvandt===

[[Fil:000302984 l.jpg|350px|thumb|right|De nu nedrevne byhuse langs [[Randersvej]]. Byhusene blev nedrevet for at gøre plads til [[Letbanen]]. Fotograf Annette Damgaard, 2010, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nogle årtier senere kom der atter store forandringer til Christiansbjerg. For at gøre plads til både det nye [[Letbanen|letbanespor]] og en firesporet vejbane, måtte Randersvej udvides. I vejen for udvidelse lå en række små byhuse, som i et århundrede havde ligget langs østsiden af Randersvej fra [[Stjernepladsen]] op til [[Kastaniegade]].

Det var ikke kun de gamle byhuse, som lå i vejen. Også en over 100 år gammel blodbøg var nu fældningstruet, og det var noget, der kunne sætte sindene i kog. Bøgen var blevet plantet i 1898, som markering af slaget ”[[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849|Rytterfægtningen]]”, der fandt sted under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen i 1849]]. Selv de mest træglade byrådsmedlemmer måtte dog bøje sig for en pris på over en million kr. for at flytte bøgen, så i november 2010 blev det officielt besluttet at fjerne både blodbøg og byhuse. Træet levede dog videre i kraft af en række podninger, hvor en af dem i 2016 blev udplantet i [[Vennelystparken]].

== Christiansbjerg på AarhusArkivet ==

Linje 43:

Linje 76:

* Århus Stiftstidende, 07.03.1885, ''”Reginehøjkloaken”''

* Århus Stiftstidende, 20.08.1946, ''”Forsvinder”''

* Århus Stiftstidende, 18.11.2010, ''”Nu er det bulldozerens tur”''

* Århus Stiftstidende, 08.04.2013, ''”Hvad er der blevet af blodbøgen”''

* Århus Stiftstidende, 05.10.2016, ''”Randersvejs blodbøg genopstår”''

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 07.08.1884

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 21.08.1884

Linje 54:

Linje 90:

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.02.1888

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 06.12.1888

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897

* Aarhus Byrådsforhandlinger, 23.11.1933

[[Kategori:Byer & bydele]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Selvom det nye bykvarter, '''Reginehøj''', lå inden for [[Aarhus Købstadskommune]]s grænser, dækkede kommunens byggevedtægt ikke det nye område. Indenfor kvarterets første år var det derfor lidt af det vilde vesten, når det kom til opførsel af nye ejendomme. Og modsat nye bykvarterer som [[Trøjborg]] og [[Frederiksbjerg]], der også blev etableret i disse år, var det ikke store, mondæne villaer, der blev opført på Reginehøj. Tværtimod var det fattigfolk, der bosatte sig på Reginehøj.
+[[Fil:000135120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Christiansbjerg Mølle]] med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]
 === En stinkende skamplet ===
@@ Linje 20: / Linje 22: @@
 I 1887 blev sundhedsvedtægten for købstaden udvidet til også at omfatte Reginehøj, og svinehold blev dermed forbudt. Lov og orden – og hygiejne – var kommet til Reginehøj.
+Et andet bidrag til Reginehøjs tvivlsomme odeur var kommunens renovationsplads, og de ofte forbipasserende renovationsvogne.
 === Navneskifte ===
-[[Fil:000135120 l.jpg|350px|thumb|right|Christiansbjerg Mølle med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]
 I 1890’erne havde den lille koloni efterhånden udviklet sig til en mere eller mindre selvforsynende bydel. Her var blevet etableret små forretninger, ligesom et bedehus blev oprettet på Randersvej. Der måtte godt nok ikke foretages kirkelige handlinger, som bryllup og begravelse, men bydelen havde fået et religiøst samlingssted. Senere – palmesøndag i 1913 – blev bederummet opgraderet til en rigtig kirke, da [[Christianskirken]] blev indviet ved Randersvej. Med et stadigt stigende indbyggertal viste kirken sig dog hurtigt at være alt for lille, og efter blot 33 år i funktion kunne kirken holde sin sidste gudstjeneste.
@@ Linje 29: / Linje 32: @@
 I december 1897 godkendte byrådet en anmodning fra Reginehøj Grundejerforening - efterfølgende omdøbt til [[Christianbjerg Grundejerforening]] - om, at Reginehøj skulle omdøbes til Christiansbjerg. Navnevalget skal muligvis ses som en pendant til Frederiksbjerg, der også blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. I forbindelse med det officielle navneskifte, blev også områdets gader omdøbt, og de fik nu navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev således til [[Skovvangsvej]], Socialgade blev til [[Tjørnegade]], Andersensgade til [[Bøgegade]], Bagvej til [[Egegade]], mens Lille Vej blev til [[Elmegade]].
-=== En peberbøsse eller et middelaldertårn ===
+=== Vandtårnet ved Randersvej ===
 [[Fil:000251323 l.jpg|350px|thumb|right|En lastbil lastet med en ødelagt sporvogn passerer [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]] på [[Randersvej]] på [[Christiansbjerg]]. Fotograf [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
 I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.
-I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[Unity Aarhus]].
+I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn - der efterfølgende blev kendt som [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[archouse]].
+=== Kampen for egen skole ===
+Christiansbjerg var et fattigt kvarter, og det kom blandt andet til udtryk i kvarterets forsøg på at få en lokal skole oprettet. Allerede i marts 1885 kom den første henvendelse til [[Aarhus Byråd|byrådet]] om støtte til oprettelse af en skole, men ansøgningen blev mødt med et afslag grundet det ringe elevtal. Den nærmeste skole var på dette tidspunkt [[Paradisgades Skole|Nordre Byskole]] inde i [[Paradisgade]], der lå godt to km derfra. Især om vinteren var turen til og fra skole besværliggjort af, at de fleste af Christiansbjergs børn var dårligt påklædt til at klare den lange vej til og fra skole, da pengene var få. Der blev gjort forsøg på at oprette en privatskole, men igen havde kvarterets beboere udfordringer ved at betale for skolegangen, og skolen havde svært ved at løbe økonomisk rundt.
+I slutningen af 1880’erne ydede Aarhus Byråd derfor økonomisk støtte til en privatskole på den betingelse, at skolen kun underviste børn i alderen op til 10 år, ligesom den stillede seks kasserede borde til rådighed, så kvarterets yngste børn kunne undgå gåturen ind til Aarhus.
+I 1893 blev skolevejen forkortet med ca. en halv kilometer, da [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]] blev indviet, men først i 1898 fik Christiansbjerg sin egen kommunale skole. Skolen, der blev opført på nuværende [[Skovvangsvej 28]], skulle dog fortsat kun undervise de mindste elever. I dag huser den gamle bygning [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|Kirkevængets Skole]], der fungerer som en specialskole under [[Skovvangskolen]], der blev indviet i 1937. 20 år senere fik kvarteret en ny storskole, da [[Katrinebjergskolen]] officielt blev indviet.
+=== Haveselskaber og blokke ===
+[[Fil:000392707 f.jpg|350px|thumb|Den nordligste del af Christiansbjerg med [[Vorrevangen]] i forgrunden. Bag [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]] ses den udbygning, der blev anlagt fra slutningen af 1960’erne og frem, mens boligblokkene på [[Højvang]]s tidligere jorder ses til venstre i billedet. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Den første bebyggelse på Christiansbjerg lå på den østlige side af Randersvej – primært på gården Reginehøjs tidligere jorder. Men på den anden side af århundredeskiftet blev også den vestlige side af Christiansbjerg bebygget. Her havde store dele af jorden tilhørt gården [[Højvang]]. I 1922 og 1923 købte kommunen først store dele af Højvangs jord og efterfølgende hele gården, og kort efter blev den tidligere hovedbygning indrettet til [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]].
+Dele af Højvangs tidligere landbrugsjord var i mellemtiden blevet overtaget af [[Haveforeninger i Aarhus Kommune|haveselskaberne]] Enigheden og Kathrinebjerg. Her fandt dog en del ulovligt byggeri sted – heriblandt opførelsen af en del lysthuse, som ulovligt blev brugt til beboelse. For at komme dette til livs og for at imødekomme ønsket om flere billige byggegrunde i [[Aarhus Købstadskommune]] besluttede byrådet i november 1933 at sætte en række grunde til salg på Christiansbjerg for blot to kroner pr. kvadrat Alen. Det varen pris som kunne hamle op med de private grunde på Christiansbjerg, hvor der hverken fandtes veje eller kloakker.
+Fra slutningen af 1920’erne begyndte kommunen netop at anlægge kloakeringen samt veje, som blev opkaldt efter nordiske stednavne som [[Arendalsvej]] og [[Stockholmsgade]]. Grundene her blev udstykket til parcelhuse, ligesom der blev opført en række boligforeningsrækkehuse her i 1940’erne.
+I dag er Højvangs smukke, gamle hovedbygning nedrevet og en [[Kalmargade 33-37|række boligblokke]] langs [[Kalmargade]] er opført i stedet. Også gården Reginehøjs tidligere jord på den østlige side af Randersvej er i dag bebygget med blandt andet boligblokke. Det var [[Boligforeningen VesterBo]], der i 1960’erne stod for opførelsen af de fem syv-etagers boligblokke.
+=== 12 år i kryptkirken ===
+Med et hastigt voksende bykvarter blev Christiansbjergs Kirke fra 1913 hurtigt for lille. I 1937 vandt arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)|Aage Christian Nielsen]] arkitektkonkurrencen for at tegne kvarterets nye kirke, og i 1946 blev der afholdt den sidste gudstjeneste i den gamle [[Christianskirken|Christianskirke]]. Den nye kirke lod dog vente på sig. Med krig og besættelse viste det sig vanskeligt at sikre sig Finansministeriets støtte til projektet, og de indsamlede private midler rakte kun til at bygge en krypt, der egentlig var tænkt som lokaler til menighedspleje i den nye kirke. Krypten endte med at fungere som egentlig kirke helt indtil 1958, hvor Christianskirken endelig stod helt færdig.
+Den endelige kirke, der har adresse på [[Frederikshaldsgade]], fik et højt sekskantet tårn, mens den indvendigt fik et stort lyst og højloftet kirkerum med plads til 500 mennesker. Kirkerummet gik helt op i tagryggen ved hjælp af stræbepiller, hvormed den modernistisk udformede kirke fik et skær af noget gotisk.
+=== Sportsfaciliteter ===
+Mens det spirituelle legeme kunne plejes i kirken, kunne det fysiske legeme plejes i kvarterets sportsklub [[Christiansbjerg Boldklub]] – i daglige tale CB – der blev stiftet i 1933. I den nordligste del af Christiansbjergbebyggelsen blev i 1967 indviet en [[Aarhus Skøjtehal|udendørs kommunal skøjtebane]], der opfyldte internationale standarder, ved den nyanlagte [[Gøteborg Allé]]. Seks år senere blev skøjtebanen overdækket, som en del af det nye [[Christiansbjerg Idrætscenter]]. Centret var tegnet af arkitekt [[Jørgen Absalonsen]] og opført i røde mursten. Rundt om skøjtehallen er siden opstået flere forskellige sportsfaciliteter som sportshal, rulleskøjtebane, boldbaner samt den indendørs skydebane, [[Skytternes Hus]].
+===Blodbøg og byhuse forsvandt===
+[[Fil:000302984 l.jpg|350px|thumb|right|De nu nedrevne byhuse langs [[Randersvej]]. Byhusene blev nedrevet for at gøre plads til [[Letbanen]]. Fotograf Annette Damgaard, 2010, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Nogle årtier senere kom der atter store forandringer til Christiansbjerg. For at gøre plads til både det nye [[Letbanen|letbanespor]] og en firesporet vejbane, måtte Randersvej udvides. I vejen for udvidelse lå en række små byhuse, som i et århundrede havde ligget langs østsiden af Randersvej fra [[Stjernepladsen]] op til [[Kastaniegade]].
+Det var ikke kun de gamle byhuse, som lå i vejen. Også en over 100 år gammel blodbøg var nu fældningstruet, og det var noget, der kunne sætte sindene i kog. Bøgen var blevet plantet i 1898, som markering af slaget ”[[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849|Rytterfægtningen]]”, der fandt sted under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen i 1849]]. Selv de mest træglade byrådsmedlemmer måtte dog bøje sig for en pris på over en million kr. for at flytte bøgen, så i november 2010 blev det officielt besluttet at fjerne både blodbøg og byhuse. Træet levede dog videre i kraft af en række podninger, hvor en af dem i 2016 blev udplantet i [[Vennelystparken]].
 == Christiansbjerg på AarhusArkivet ==
@@ Linje 43: / Linje 76: @@
 * Århus Stiftstidende, 07.03.1885, ''”Reginehøjkloaken”''
 * Århus Stiftstidende, 20.08.1946, ''”Forsvinder”''
+* Århus Stiftstidende, 18.11.2010, ''”Nu er det bulldozerens tur”''
+* Århus Stiftstidende, 08.04.2013, ''”Hvad er der blevet af blodbøgen”''
+* Århus Stiftstidende, 05.10.2016, ''”Randersvejs blodbøg genopstår”''
 * Aarhus Byrådsforhandlinger, 07.08.1884
 * Aarhus Byrådsforhandlinger, 21.08.1884
@@ Linje 54: / Linje 90: @@
 * Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885
 * Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885
+* Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.02.1888
+* Aarhus Byrådsforhandlinger, 06.12.1888
 * Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897
+* Aarhus Byrådsforhandlinger, 23.11.1933
 [[Kategori:Byer & bydele]]