Haveforeninger i Aarhus Kommune

Fra AarhusWiki
Haveforeningerne Bakkevang og Vesterled ved Åby i det vestlige Aarhus.
Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Haveforeninger i Aarhus Kommune er en detaljeret oversigt over byens mange haveforeninger - kommunale såvel som private. Oversigtskortet indeholder grønt-markerede områder der er kommunale haveforeninger, mens den tilstødende liste er delt op i to sektioner for henholdsvis kommunale og private haveforeninger i byen.

En opgørelse fra 2021 viste at der i Aarhus Kommune var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.

Haveforeningens historie og funktion i Aarhus

Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, frihaverne, blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen at tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver uden for byens travlhed. I modsætning til frihaverne var kolonihaverne anderledes, fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for både middel- og arbejderklassen, der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund, der forandrede landet i samme tidsperiode.

De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af Sjællandsgade, men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtig kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag.

Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås, hvilke type bygninger der måtte opføres, og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.

De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.

Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra Stadsingeniørens Kontor, at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det.

Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.

Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca. 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst 2 km fra bolig til have og kun en femtedel mere end 3 km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 kvadratmeter brutto og cirka 400-500 kvadratmeter netto.

På trods af at byens udvikling har ført til færre kolonihaver, står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by, der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat kan nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder.

Oversigtskort - Haveforeninger på kommunal jord

Indlæser kort...

Liste over haveforeninger i Aarhus

OBS. Listen kan være ufuldstændig

Tabeloverskrift
Haveforening Grundlagt/Stiftet (år) Antal havelodder
Haveforeningen af 10. maj 1918 1918 27
Haveforeningen af 1918 1918 X
Haveforeningen af 1934 1934 60
Haveforeningen af 1940 1941 XX
Haveforeningen af 1941 1941 23
Haveforeningen Bakkevang 1942 169
Haveforeningen Bjødstrup Mose XXXX X
Brabrand Haveforening 1967 73
Haveforeningen Charlottehøj 1942 139
Haveforeningen Dybkjær XXXX 47
Haveforeningen Engvang 1946 184
Haveforeningen Grænsen 1946 139
Haveforeningen Fritiden XXXX 57
Haveforeningen Frydenlund 1947 84
Haveforeningen Humlehaven 1972 79
Haveforeningen Kirkevangen XXXX 58
Haveforeningen Lunden XXXX 8
Haveforeningen Marienlyst XXXX 167
Haveforeningen Moselund 1937 152
Haveforeningen Mosevang 1940 128
Haveforeningen Møllehaven 1925 XX
Haveforeningen Nobilis XXXX 26
Haveforeningen Norringholm 1952 178
Haveforeningen O.H.A. 1940 18
Haveforeningen Oldhøjen 1942 72
Haveforeningen Oldjorden 1918 142
Haveforeningen Riisvangen 1949 147
Haveforeningen Risskov 1918 194
Haveforeningen Rugholm 1955 125
Skjoldhøj Haveforening XXXX 29
Haveforeningen Skovlunden 1933 133
Haveforeningen Solvangen 1944 131
Haveforeningen Søholm 1974 112
Haveforeningen Sølyst XXXX 46
Haveforeningen Søvang 1955 102
Trillegårdens Haveforening 1943 111
Haveforeningen Vesterled 1941 142

Liste over private haveforeninger i Aarhus

OBS. Listen kan være ufuldstændig

Tabeloverskrift
Haveforening Grundlagt/Stiftet (år) Antal havelodder
Haslegården XXXX 230
Haslevænget XXXX 156
Klosterkolonien v. Grønnegade XXXX 65
Haveforeningen Aabrinken 1937 137
Haveforeningen Enghave 1925 82

Litteratur og kilder

  • Aarhus Kommune. Spatial Map.
  • Aarhus Kommune. Overvejer du en kolonihave? https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/for-grundejere/sommerhuse-og-kolonihaver/kolonihaver/
  • Aarhus Stiftstidende. Kolonihavejagten sender århusianerne på venteliste. 23-07-2017.
  • Aarhus Stiftstidende. Aarhus fik sin første kolonihave i 1826. 07-02-1944.
  • Betænkning vedrørende kolonihaveproblemer. Kommissionen til behandling af kolonihavespørgsmål. Aarhus, august 1965. 63.58.
  • Frisk Luft i Kolonihaven. Anne Sophie Rechnagel Szulevicz. Speciale, Aarhus Universitet. 2007. Kopi, Aarhus Stadsarkiv.
  • Egnsplan for Århusegnen, Universitetsforlaget i Århus, 1966, særlig side 275-282.
  • Aarhus gennem tiderne. Bind IV. Jens Clausen. Nyt Nordisk Forlag. Kjøbenhavn, 1941.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Haveforeninger_i_Aarhus_Kommune&oldid=92095"