Aarhus Skøjtehal

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Aarhus Skøjtehal og Christiansbjerg Hallen set fra Gøteborg Allé.

Aarhus Skøjtehal er en skøjtehal beliggende i den nordlige bydel Christiansbjerg mellem Gøteborg Allé og Hasle Ringvej. Skøjtehallen blev opført i 1972-73 af Aarhus Kommune efter tegninger af Jørgen Absalonsens tegnestue. Allerede fra 1966 havde der dog været arbejdet på at få igangsat opførelsen af et isstadion ved den daværende adresse Hasle Ringvej 125. Prisen for skøjtehallen lå i omegnen af 10 mio. kr. Aarhus Skjøtehal blev officielt indviet 8. december 1973.

Aarhus Skøjtehal bruges til ishockey, kunstskøjteløb, curling og offentligt skøjteløb. Der er offentligt åbent fra oktober til april og klubsæsonen er fra midt august til midt april.

I forlængelse af skøjtehallen ligger Christianbjerghallen.

Historie

Aarhus Skøjtehal blev indviet i 1973, men den aarhusianske skøjtehistorie går endnu længere tilbage. At køre på skøjte ved vi fra arkæologiske fund, at mennesker har gjort i tusindvis af år. Tidligere må man dog formode, at skøjterne primært har været en transportform og ikke til at lave piruetter eller ishockey med. I dønningen på oplysningstiden blev Danmark i 1800-tallet ramt af en sundhedsbølge med øget fokus på sundhed og kropsidealer. I Aarhus blev der oprettet badeanstalter langs kysten, cyklen vandt senere frem, og forskellige idrætsforeninger blev stiftet. Selvom skøjteløb tidligere var fuldstændig afhængigt af de få længerevarende frostperioder, som Danmark kan byde på, var også skøjtesporten blevet umådelig populær i sidste halvdel af 1800-tallet.

Smukke isfester og hul i hovedet

I 1876 kunne læsere af Århus Stiftstidende lade sig imponere af skøjtebegivenheder; som her fra Wien: ”Skøitebanen hører nu til Ungdommens kjæreste Forsamlingssted i Vintersaisonen, og af og til gives der om aftenen smukke Fester paa den glatte Isflade.” Sporten nåede også til Danmark, og året efter kunne lokalpressen i Aarhus berette, at den svenske kong Oscar under et besøg i København var faldet på skøjter og havde slået hul i hovedet.

Aarhus var ikke sen til følge den nye skøjtedille, og i februar 1881 blev følgende annonce indrykket i Århus Stiftstidende: ”Paa Havet udfor Olufsgaden have fire Arbeidsmænd anlagt en 600 Alen lang Skøitebane, der fra idag mod en billig Godtgjørelse staaer til Publikums Afbenyttelse.” Denne annonce blev kun den første blandt mange, som averterede for at lokke folk ud på isen. En af skøjtekongerne i Aarhus var P. Larsen, der i mange år drev byens største skøjtebane på Mølleengen, omtrent hvor Godsbanen senere blev anlagt.

Kamp om kunderne

Efterhånden som antallet af skøjtebaner steg, steg også konkurrencen for at trække kunder til. I 1895 var der anlagt mindst tre skøjtebaner i Aarhus. Der var Larsens skøjtebane på Mølleengen, og derudover lå der to ganske tæt på hinanden i havnen. På den ene havnebane kunne man til tider nyde korsang fra Arbejdernes Sangkor, mens man skøjtede, mens den anden bød på både ballonopstigning, koncert, vaffelbageri og kraftprøve, ligesom der blev afholdt kapløb med præmier på banen.

Omkring århundredeskiftet blev foreningen Aarhus Skøjtebane etableret, hvor medlemmer betalte til oprettelse og vedligeholdelse af en kunstskøjtebane ved Sandgraven. Prisen for et medlemskab i foreningen lød i 1902 på seks kroner (svarende til godt 470 kroner i dag) for voksne og fire kroner for børn. Derudover skulle hvert medlem lægge et indskud på fire kroner. Der var dog stadig mange andre skøjtebaner rundt om i byen, og især den på Mølleengen var velbesøgt. I 1903 flyttede sidstnævnte bane om på den anden side af den nyanlagte Hammelbane, og kampen for at trække gæster til fortsatte; nu blandt andet med norske kaner, illuminationer og koncerter hver søndag fra regimentsmusikken.

Fra mose til skøjtesø

Skøjtebanerne fortsatte med et være et fast og festligt indslag i aarhusianernes vintermåneder. Skøjteentusiaster udtrykte dog ofte deres utilfredshed med banernes beskaffenhed. Isen var for tynd, der var fyldt med rør og siv, eller belysningen var for dårlig. Det var blot nogle af de ting, som aarhusianerne klagede over. Derfor var der også mange der glædede sig, da byrådet i slutningen af maj 1918 vedtog at bruge 80.000 kr., svarende til godt 2.5 millioner kr. i dag, til anlæggelsen af en kommunal skøjtebane ved Friheden. Skovområdet ved Friheden var fyldt med moser, der nu blev udgravet til nogle mindre søer forbundet af kanaler, så de kom til at fremstå som én stor sø. Samlet set kom søerne til at hedde Stadionsøerne opkaldt efter Aarhus Stadion, der blev indviet i 1920.

Skøjtebanen på stadionsøen kom dog ikke til at afløse de andre private pop-up baner, som fortsatte med at blive etableret rundt omkring i byen, lige som den heller ikke var nok til at tilfredsstille skøjteentusiasterne. I 1940 blev en ny skøjteløberforening dannet. Deres mål var klart. De ønskede at anlægge en skøjtebane ved at overrisle inderkredsen på cykelbanen. Her var allerede tilskuerpladser, højtaleranlæg, omklædningsrum, dommertårn og læ – altså alt hvad man kunne ønske sig. Her skulle både udføres kunstskøjteløb og dannes et ishockeyhold. Foreningen var konkrete i deres planer, men stadsingeniør Rambøll var lige så hurtig til at skyde idéen ned af hensyn til cykelsporten.

Glamour og glitter på isen

Selvom ønsker om en sådan så småt var begyndt at dukke op, havde byen endnu ikke nogen indendørs skøjtebane. I 1950’erne blev det for første gang muligt at stå på skøjter indendørs i Aarhus. Aarhusianerne fik dog ikke selv lov til at prøve de kunstige isbaner. Det gjorde derimod skøjteartisterne fra den store amerikanske is-revy, Holiday on Ice. Fra 1954 til 1961 gæstede de hvert år Aarhus og optrådte med glitter og glamour i Aarhus-Hallen klemt inde bag Skt. Knuds Torv. Banerne havde det amerikanske foretagende selv med. Gulvet i Aarhus-Hallen skulle først dækkes af et lag tjærepap, hvorpå der blev hældt savsmuld. 6,76 kilometer stålrør blev udlagt, og disse blev dækket af et tyndt lag sand. Rørene blev fyldt med kølevæske og hele molevitten blev herefter overhældt med vand, hvorved der blev kreeret et ca. fire centimeter tykt islag.

Holiday on Ice blev umådeligt populært. ”Det er saa flot, saa stort, saa prangende og udfordrende, at det næsten tager vejret fra publikum”, skrev Demokratens udsendte reporter om Holiday on Ice’s aarhusianske debut i 1954. Aarhus-Hallen var dog mindre, end de haller Holiday on Ice normalt optrådte i, og efter 1961 måtte Aarhus se sig forladt til fordel for Herning. I Herning havde de opført de større Herning-hallerne – en bet, der for mange blev drivkraft til, at Aarhus skulle have bedre hal- og skøjtefaciliteter.

Drømmen om en skøjtehal

I 1962 kom de første rigtige skøjtehaller i Danmark, da både Rødovre og Gladsaxe kunne indvie deres respektive skøjtehaller. Også i Aarhus blev en skøjtehal debatteret, og samme år stillede de konservative byrådsmedlemmer i Aarhus et forslag om at udvidede Folkeparken Friheden med en kæmpehal, et svømmestadion og en skøjtehal. De konservative pegede blandt andet på, at Aarhus gik glip af flere store arrangementer, som i stedet gik til byer med bedre faciliter, for eksempel til Herning. Forslaget blev nedstemt, men drømmen om en aarhusiansk skøjtehal levede videre. Andre forslag dukkede op i den offentlige debat, og i 1965 kunne man i et læserbrev læse et forslag om at opføre en skøjtehal ved Vester Allé, hvor Musikhuset senere blev opført.

I andre jyske provinsbyer var der mere konkrete planer for rigtige skøjtehaller på bordet. Herning kom endnu engang først, da de i 1966 kunne indvie den første skøjtehal uden for hovedstadsområdet. Aalborg havde ellers som den første provinsby været ude med planerne om en skøjtehal, men da planlægning og finansiering trak ud, kunne deres hal først indvies i januar 1967.

Århus Skøjtestadion

I Aarhus kunne man ikke nå til enighed om en skøjtehal, men til gengæld var man i 1965 nået til enighed om en udendørs kommunal skøjtebane, der opfyldte internationale standarder. Skovbakken var hurtige til at gribe muligheden, og i 1966 startede de en ishockeyafdeling – på trods af, at byen endnu ikke havde en rigtig bane.

Først i slutningen af 1967 fik Skovbakkens ishockeydrenge en hjemmebane, da Århus Skøjtestadion blev indviet på Gøteborg Allé. Den officielle indvielse skulle have fundet sted 28. oktober 1967 af rådmand, Rudolf Jensen. Indvielsen måtte dog udskydes, da et kraftigt regnvejr gjorde, at der ikke var meget is tilbage på den kunstfrosne bane – noget, der kun var med til at understrege behovet for en hal. Banen blev taget i brug uden de store fanfarer to dage senere. Den officielle indvielse fandt i stedet sted på årets sidste dag, og det endog med livetransmission på DR.

En skøjtehal på tegnebrættet

Indvielsen af Århus Skøjtestadion betød dog ikke, at haldebatten var død. Der var stadig både ønske og ikke mindst politisk vilje til at få lavet en overdækket skøjtebane. I 1969 blev ønskerne mere konkrete, da der blev givet en kapitalbevilling på 50.000 kr. til projektering af en overdækning af skøjtestadionet. Arkitekt Jørgen Absalonsen blev udpeget til at tegne den nye hal, og efter lidt diskussion kunne den kommende skøjtehal endeligt sendes til offentlig licitation. 24. september 1972 kunne man læse følgende i avisen: ”For Århus Kommune, magistratens 4. afdeling, udbydes herved offentlig licitation nedennævnte entrepriser ved overdækning af skøjtebanen ved Gøteborg Allé i Århus. … Skøjtehallen opføres væsentligst som muret byggeri. Overdækning af skøjtehallen udføres af limtræsdragere med stålpladetag.”

8. december kunne arbejdet begynde på det 10 millioner dyre projekt. Udover overdækningen af den eksisterende skøjtebane inkluderede projektet også et cafeteria, mødelokaler, omklædningsrum, lægerum, depoter, kiosk og tilskuerpladser til 2.700 mennesker. Netop tilskuerkapaciteten var et tilbagevendende debatpunkt. Ishockeysporten oplevede i 1970’erne en stigende popularitet – især på bekostning af håndbolden. I København kunne der spilles kampe for 5.000 tilskuere, mens skøjtehallen i Herning havde plads til 4.000 tilskuere. Så var 2.700 tilskuerpladser nok? Flere læserbreve i lokalaviserne mente det ikke, og ishockeylandsholdets træner, Kai Lassen, mente, at en by som Aarhus burde have en ishockeyhal med plads til 12.000-14.000 tilskuere. Aarhus Kommunes idrætsinspektør, Walther Møller afviste dog kritikken. I forhold til det høje tilskuerantal, som man oplevede i Herning, udtalte han: ”Dels har uldjyderne ligget helt i toppen, dels har Herning aldrig ført sig frem på noget andet område i dansk idræt”.

På dette tidspunkt havde Skovbakkens ishockeyhold fået selskab af CB (Christiansbjerg Boldklub), og begge hold spillede i 2. division. Med den nye hal blev forholdene for de to hold markant forbedret, men det betød også et stigende forventningspres til holdenes præstation. Skovbakken fik endda ishockeylandstræneren som træner, ligesom den hev den canadiske træner Paul Laporte ind for at bygge en god ungdomsafdeling op.

To udvisninger til første kamp

Rejsegilde på den nye hal blev afholdt 6. juni 1973 og godt fem måneder senere – 9. november – kunne isen i den nye skøjtehal første gang tages i brug. De første på isen var den nystiftede kunstskøjteløbsklub, Århus Skøjte-Klub, der allerede inden den første tur på isen havde 80 medlemmer.

Ishockeytilskuerne fik adgang til hallen søndag 18. november, hvor Skovbakken mødte Silkeborg på isen. Den første kamp på den aarhusianske is viste sig at være dramatisk og resulterede i, at to blev smidt helt ud af hallen. Det var dog ikke spillerne, der forbrød sig mod reglerne, men to tilskuere, der kastede plastikstykker ind på isen. Kampen endte i øvrigt 10-3 til Skovbakken.

8. december 1973 fandt den officielle indvielse af hallen sted. En rød løber var rullet ud på isen, så borgmester Orla Hyllested ikke skulle komme på glatis. Formanden for Dansk Ishockey Union, Keld Westergård, udtalte ved indvielse: ”Hidtil har Aarhus været bagefter, men pludseligt er man langt foran.” At ishockeysporten ville få en opblomstring, var der ikke nogen, der var i tvivl om. På trods af dette var der blot nogle få hundrede, som var mødt frem til indvielsen, selvom der var gratis adgang.

Kamp om istider

Skøjtehallen havde ikke været åbent mange dage, før kampen om åbningstiderne begyndte. Skøjtesæsonen gik fra oktober til marts, men uheldigvis faldt åbningen af skøjtehallen sammen med den første oliekrise, som udover de senere så kendte bilfrie søndage også betød, at der generelt skulle spares på energien. For skøjtehallen betød det indskrænkede åbningstider. Hen over julen prioriterede kommunen at holde hallen åben for offentligheden, hvilket medførte, at idrætsforeningerne ikke fik nogen træningstider. Aarhus Kommune havde fra start af besluttet, at hallen skulle være åbent 50 % for offentligheden og 50 % for byens idrætsforeninger. Idrætsforeningerne blev selv enige om at dele timerne mellem sig, så Skovbakken og CB havde hver 13 timer på til rådighed isen. De 13 timer også inkluderede turneringstid – og for CB’s vedkommende også timer til kunstskøjteafdelingen. Den manglende haltid gjorde, at forhandlinger om en fusion af de to hold var på tale. I sidste ende gik fritidsafdelingen i kommunen ind og besluttede, at Skovbakken, der havde dobbelt så mange medlemmer som CB, fik tildelt 16 timer, mens CB blot fik syv timer. Efter dette besluttede CB at nedlægge sin seniorafdeling i ishockey, hvorefter syv af holdets spillere meldte sig ind i Skovbakken. På trods af spillerfremgangen og lovende takter lykkedes det aldrig Skovbakken at rykke op i den bedste division.

Bekymringerne om de få tilskuerpladser viste sig da også at være overflødige. Der kom ikke den store tilskuerstrøm, som ishockeysporten havde håbet på. Da Skovbakken i foråret 1976 (forgæves) kæmpede om at spille sig i 1. division, var der lige over 1.200 betalende tilskuere fordelt over lørdag og søndag. Dette var næsten lige så mange tilskuere, som der havde været i hele den foregående sæson. Det betød dog ikke, at aarhusianeren ikke havde taget godt imod den nye skøjtehal. De offentlige skøjtetimer var godt besøgte, og i marts 1975 kunne hallen markere besøgende nr. 50.000 på isen. Uden for sæson blev hallen brugt til andre formål som udstillinger og koncerter, og blandt andre spillede Gasolin her i 1975.

Klubber

Følgende klubber holder til i Aarhus Skøjtehal:

Se også

Aarhus Skøjtehal på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108381

Litteratur og kilder

  • Aarhus Kommunes ejendomsarkiv.
  • Århus Stiftstidende - datoer med små notitser o.l.: 20.01.1876, 14.02.1877, 17.02.1881, 15.01.1894. 09.02.1895, 15.02.1895, 23.02.1895, 25.11.1901, 27.11.1901, 27.09.1902, 13.11.1902. 05.12.1902, 01.12.1903, 31.05.1918.
  • Århus Stiftstidende artikler:

- ”Der laves Is-Stadion paa Aarhus Cyklebane”, Århus Stiftstidende 28.12.1940

- ”Skøjteløbere i Aarhus danner Forening”, Århus Stiftstidende 31.12.1940

- “Folkepark med kæmpehal, svømmestadion og en skøjtehal”, Århus Stiftstidende 04.11.1962

- ”Forslag: Skøjtehal for alle i midtbyen, Århus Stiftstidende 07.03.1965

- ”Kunstig skøjtebane til 1,5 mill. Kr.”, Århus Stiftstidende 10.11.1965

- ”Skovbakken ishockey-klub når skøjte-stadion åbner”, Århus Stiftstidende 08.10.1966

- ”Skøjtestadion indvies lørdag”, Århus Stiftstidende 24.10.1967

- ”Skøjtestadion åbnet i dag”, Århus Stiftstidende 30.10.1967

- ”Både de ældres og unges ønsker til byråds-debat”, Århus Stiftstidende 20.06.1969

- ”Fire forslag til skøjtehal”, Århus Stiftstidende 29.01.1972

- ”Projekt ændres”, Århus Stiftstidende 24.06.1972

- ”OFFENTLIG LICITATION”, Århus Stiftstidende 24.09.1972

- ”Skøjtehal i Århus”, Århus Stiftstidende 02.12.1972

- ”Stor nok”, Århus Stiftstidende 21.02.1973

- ”Jeg er en af idioterne”, Århus Stiftstidende 04.03.1973

- ”Færdig i oktober”, Århus Stiftstidende 07.06.1973

- ”Skøjtehallen får daglig leder”, Århus Stiftstidende 16.06.1973

- ”Får landstræner”, Århus Stiftstidende 11.09.1973

- ”Canadisk træner, Århus Stiftstidende 30.10.1973

- ”Skøjtefolk på is”, Århus Stiftstidende 09.11.1973

- ”To tilskuere vist ud af hallen”, Århus Stiftstidende 19.11.1973

- "Megen ros til Århus", Århus Stiftstidende, 09.12.1973

- ”CB med ny målmand”, Århus Stiftstidende, 05.01.1974

- ”Ny skøjteklub på vej i Århus”, Århus Stiftstidende, 18.03.1974

- ”Syv spillere flytter fra CB”, Århus Stiftstidende, 06.09.1974

- ”Skøjtegæst nr. 50.000”, Århus Stiftstidende 15.03.1975