Christiansbjerg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Artiklen er under redigering
[[Fil:000318536 l.jpg|350px|thumb|right|Husrække på [[Randersvej]] på Christiansbjerg. I baggrunden ses den daværende kirke. Stadsarkitektens Kontor, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Christiansbjerg''' er en bydel i Aarhus.  
'''Christiansbjerg''' er en bydel i Aarhus, der opstod langs [[Randersvej]] i udkanten af købstaden Aarhus i slutningen af 1800-tallet.  


Kvarteret udviklede sig i 1870'erne langs [[Randersvej|Randersvejens]] østside til en mindre bebyggelse, og da den lå på gården [[Reginehøj|Reginehøjs]] jorder, fik den samme navn. Gården var i en periode ejet af proprietær [[Anders Kruuse Houman (1809-1893)|Anders Kruuse Houman]], der havde en datter, Regine (1836-1907). Gårdens jorder på den nordøstlige side af [[Randersvej]] blev i 1880'erne gradvis udstykket. Christiansbjerg kom officielt i brug fra 1897 og skal ses som modpart til [[Frederiksbjerg]]. Tidligere blev området i folkemunde også kaldt "Svinehøj". Grunden hertil var, at det i modsætning til Aarhus By indtil 1887 var tilladt at holde svin. Sundhedsvedtægten af 1887 for Aarhus Købstad kom selvfølgelig også til at omfatte Reginehøj, og svinehold måtte ophøre.  
Modsat mange andre byområder i [[Aarhus Kommune]] har der på Christiansbjerg ikke ligget nogen lille, idyllisk landsby med navnet Christiansbjerg. Christiansbjerg er, set i byens lange historie, en ny ”opfindelse”, og i bydelens første år var der ikke megen idyl over Christiansbjerg – tværtimod blev bydelen kaldt en skamplet på Aarhus.  


I 1897 vedtog byrådet at omdøbe Reginehøj til Christiansbjerg, hvilket skulle ses i forhold til det allerede eksisterende [[Frederiksbjerg]] i den sydlige bydel og måske som en hyldest til den regerende konge, Christian 9. Gaderne blev også omdøbt og fik navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev til [[Skovvangsvej]], Socialgade blev til [[Tjørnegade]], Andersensgade til [[Bøgegade]], Bagvejen til [[Egegade]], og Lillevej blev til [[Elmegade]].  
=== Fattigfolk på Reginehøj ===
Udviklingen af det bykvarter, som vi i dag kender som Christiansbjerg, begyndte i 1870'erne. Dengang var området en del af [[Aarhus Købstads Markjorder|Aarhus Mark]], og på bymarken lå gården [[Reginehøj]], der var ejet af proprietær [[Anders Kruuse Houman]]. Houman havde navngivet gården efter sin datter, Regine Wilhelmine, og Regine kom ikke kun til at lægge navn til gården, men også til hele det nye kvarter, som skød op på gårdens jorder i slutningen af 1800-tallet.  


Bydelen udviklede sig med årene til et selvforsynet område med forretninger, bedesal (senere bygges [[Christianskirken]]), skole, politistation, vandtårn, foreningsbygninger m.m.  
Selvom det nye bykvarter, '''Reginehøj''', lå inden for [[Aarhus Købstadskommune]]s grænser, dækkede kommunens byggevedtægt ikke det nye område. Indenfor kvarterets første år var det derfor lidt af det vilde vesten, når det kom til opførsel af nye ejendomme. Og modsat nye bykvarterer som [[Trøjborg]] og [[Frederiksbjerg]], der også blev etableret i disse år, var det ikke store, mondæne villaer, der blev opført på Reginehøj. Tværtimod var det fattigfolk, der bosatte sig på Reginehøj.  


I 1933 udbød kommunen et antal villagrunde til salg fra de kommunale arealer mellem [[Højvang]] og [[Stockholmsgade]] ''"for at imødekomme de ofte fra forskellig Side fremsatte Ønsker om, at der paa Kommunens Jorder udlægges Arealer til Villabebyggelse til væsentlig billigere Priser end dem, der nu forlanges for Kommunens Villagrunde"''. jf. https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000176219_c.pdf
=== En stinkende skamplet ===
Forholdene på Reginehøj bliver meget godt beskrevet i en henvendelse fra stadslæge [[Schmiegelow]], som [[Aarhus Byråd]] behandlede den 7. august 1884: ''”Som det maaske er det ærede Raad bekjendt, afgiver nu den bebyggede Del af Reginehøj Mark langs Randers-Chauseen Boliger for omtrent 500 Mennesker og 2 á 300 Svin … Forholdene ere her i høj Grad unaturlige, og fra et Sundhedshensyn aldeles utilstedelige … Ifølge min Stilling og Instrux bør jeg næppe tøve længere med at gjøre opmærksom paa de Farer, der fra denne Koloni truer, saa meget snarere, som der i den sidste Tid hyppigt klages over den utaalige Stank, som herfra udgaar … Kolonien danner som Forstad til Aarhus en Skamplet for samme”.''  


Disse eller tilstødende grunde blev erhvervet af [[Arbejdernes Andels Boligforening]], der i 1939 fik godkendt købet af ''”nogle Arealer ved Brendstrupvej og Stockholmsgade, tilhørende Foreningens Formand til Bebyggelse med Dobbelthuse for børnerige Familier"'' - kaldet en villaby jf. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000180937
Schmiegelow uddybede videre for byrådet, at Reginehøjs mange svin blev holdt under primitive og urene forhold, hvor urin og afføring enten sank direkte ned i den ikke brolagte jord, eller løb ud i åbne grøfter, hvor det blev liggende og stank. Rotter blev tiltrukket af blandt andet råddent foder, ligesom kvaliteten af svinenes foder var af så dårlig kvalitet, at kødet efter sigende skulle være slattent og blegt.
I det hele taget frygtede stadslægen, at sygdomme som tyfus og kolera, ville have et frodige vilkår på Reginehøj.


Sundhedsvedtægten for Aarhus Købstadskommune forbød blandt andet svinehold, men ligesom kommunens byggevedtægt, dækkede den ikke det nye byområde. Reginehøj blev derfor i folkemunde også omtalt som Svinehøj af aarhusianerne.


Løsningen blev i første omgang en lukket kloak, som kunne lede Reginehøj ildelugtende spildevand, væk fra området, og videre ud i Aarhus Bugten.  
[[Fil:000135120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Christiansbjerg Mølle]] med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]
I marts 1885 besluttede byrådet efter opfordring fra sundhedskommisionen at anlægge en underjordisk kloakering, der skulle lede Reginehøjs spildevand væk fra Reginehøj. Herefter fulgte flere måneders diskussion om, hvor kloakken skulle have sit udløb, hvorvidt det sidste stykke også skulle være overdækket og ikke mindst, hvem der skulle betale for en overdækning. På daværende tidspunkt var det kutyme at lade kloakker løbe ud i åer og bække, som så ledte spildevandet videre ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]]. Dette skabte store lugtgener fra de ramte vandløb. Planen for reginakloakken var at lade den løbe ud i [[Borrebækken]], der løb langs [[Nørre Allé]] og havde sin udmunding i Aarhus Bugt omkring nuværende [[Nørreport]]. Ikke overraskende så borgere med bopæl langs det åbne kloakstykke mellem [[Vennelyst]] og Borrebækken ikke frem til at få Reginahøjs stinkende spildevand i deres baghave.


I marts 1885 besluttede byrådet efter opfordring fra sundhedskommisionen at anlægge en underjordisk kloakering, der skulle lede Reginehøjs spildevand væk fra Reginehøj. Herefter fulgte flere måneders diskussion om, hvor kloakken skulle have sit udløb, hvorvidt det sidste stykke også skulle være overdækket og ikke mindst, hvem der skulle betale for en overdækning. På daværende tidspunkt var det kutyme at lade kloakker løbe ud i åer og bække, som så ledte spildevandet videre ud i Aarhus Bugten. Dette skabte store lugtgener fra de ramte vandløb. Planen for reginakloakken var at lade den løbe ud i Borrebækken, der løb langs Nørre Allé og havde sin udmunding i Aarhus Bugt omkring nuværende Nørreport. Ikke overraskende så borgere med bopæl langs det åbne kloakstykke mellem Vennelyst og Borrebækken ikke frem til at få Reginahøjs stinkende spildevand i deres baghave.
I 1887 blev sundhedsvedtægten for købstaden udvidet til også at omfatte Reginehøj, og svinehold blev dermed forbudt. Lov og orden – og hygiejne – var kommet til Reginehøj.
 
Et andet bidrag til Reginehøjs tvivlsomme odeur var kommunens renovationsplads, og de ofte forbipasserende renovationsvogne.
 
=== Navneskifte ===
I 1890’erne havde den lille koloni efterhånden udviklet sig til en mere eller mindre selvforsynende bydel. Her var blevet etableret små forretninger, ligesom et bedehus blev oprettet på Randersvej. Der måtte godt nok ikke foretages kirkelige handlinger, som bryllup og begravelse, men bydelen havde fået et religiøst samlingssted. Senere – palmesøndag i 1913 – blev bederummet opgraderet til en rigtig kirke, da [[Christianskirken]] blev indviet ved Randersvej. Med et stadigt stigende indbyggertal viste kirken sig dog hurtigt at være alt for lille, og efter blot 33 år i funktion kunne kirken holde sin sidste gudstjeneste.
 
I 1894 bevilgede byrådet også midler til en fast politibetjent på Reginehøj, og omkring 1895 fik bydelen sin egen vindmølle - [[Christiansbjerg Mølle]] (i de første år kaldet Reginehøj Mølle). Møllen blev opført af resterne fra den nedlagte [[Margrethemøllen|Margrethemølle]], der tidligere havde ligget på [[Knudriisbakken]]. Møllen og den gamle kirke lå side om side, men blev begge nedrevet i 1946 for at gøre plads til en fabriksbygning, et boligkompleks samt et vejgennembrud til [[Egegade]]. I dag finder man blandt andet en Netto og en Rema 1000 på den gamle mølle- og kirkegrund.
 
I december 1897 godkendte byrådet en anmodning fra Reginehøj Grundejerforening - efterfølgende omdøbt til [[Christianbjerg Grundejerforening]] - om, at Reginehøj skulle omdøbes til Christiansbjerg. Navnevalget skal muligvis ses som en pendant til Frederiksbjerg, der også blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. I forbindelse med det officielle navneskifte, blev også områdets gader omdøbt, og de fik nu navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev således til [[Skovvangsvej]], Socialgade blev til [[Tjørnegade]], Andersensgade til [[Bøgegade]], Bagvej til [[Egegade]], mens Lille Vej blev til [[Elmegade]].
 
=== En peberbøsse eller et middelaldertårn ===
[[Fil:000251323 l.jpg|350px|thumb|right|En lastbil lastet med en ødelagt sporvogn passerer [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]] på [[Randersvej]] på [[Christiansbjerg]]. Fotograf [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.
 
I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn - der efterfølgende blev kendt som [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[Unity Aarhus]].


== Christiansbjerg på AarhusArkivet ==
== Christiansbjerg på AarhusArkivet ==
Linje 36: Linje 56:
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.02.1888
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 06.12.1888
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897


[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]

Nuværende version fra 11. nov. 2025, 12:03

Husrække på Randersvej på Christiansbjerg. I baggrunden ses den daværende kirke. Stadsarkitektens Kontor, 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Christiansbjerg er en bydel i Aarhus, der opstod langs Randersvej i udkanten af købstaden Aarhus i slutningen af 1800-tallet.

Modsat mange andre byområder i Aarhus Kommune har der på Christiansbjerg ikke ligget nogen lille, idyllisk landsby med navnet Christiansbjerg. Christiansbjerg er, set i byens lange historie, en ny ”opfindelse”, og i bydelens første år var der ikke megen idyl over Christiansbjerg – tværtimod blev bydelen kaldt en skamplet på Aarhus.

Fattigfolk på Reginehøj

Udviklingen af det bykvarter, som vi i dag kender som Christiansbjerg, begyndte i 1870'erne. Dengang var området en del af Aarhus Mark, og på bymarken lå gården Reginehøj, der var ejet af proprietær Anders Kruuse Houman. Houman havde navngivet gården efter sin datter, Regine Wilhelmine, og Regine kom ikke kun til at lægge navn til gården, men også til hele det nye kvarter, som skød op på gårdens jorder i slutningen af 1800-tallet.

Selvom det nye bykvarter, Reginehøj, lå inden for Aarhus Købstadskommunes grænser, dækkede kommunens byggevedtægt ikke det nye område. Indenfor kvarterets første år var det derfor lidt af det vilde vesten, når det kom til opførsel af nye ejendomme. Og modsat nye bykvarterer som Trøjborg og Frederiksbjerg, der også blev etableret i disse år, var det ikke store, mondæne villaer, der blev opført på Reginehøj. Tværtimod var det fattigfolk, der bosatte sig på Reginehøj.

En stinkende skamplet

Forholdene på Reginehøj bliver meget godt beskrevet i en henvendelse fra stadslæge Schmiegelow, som Aarhus Byråd behandlede den 7. august 1884: ”Som det maaske er det ærede Raad bekjendt, afgiver nu den bebyggede Del af Reginehøj Mark langs Randers-Chauseen Boliger for omtrent 500 Mennesker og 2 á 300 Svin … Forholdene ere her i høj Grad unaturlige, og fra et Sundhedshensyn aldeles utilstedelige … Ifølge min Stilling og Instrux bør jeg næppe tøve længere med at gjøre opmærksom paa de Farer, der fra denne Koloni truer, saa meget snarere, som der i den sidste Tid hyppigt klages over den utaalige Stank, som herfra udgaar … Kolonien danner som Forstad til Aarhus en Skamplet for samme”.

Schmiegelow uddybede videre for byrådet, at Reginehøjs mange svin blev holdt under primitive og urene forhold, hvor urin og afføring enten sank direkte ned i den ikke brolagte jord, eller løb ud i åbne grøfter, hvor det blev liggende og stank. Rotter blev tiltrukket af blandt andet råddent foder, ligesom kvaliteten af svinenes foder var af så dårlig kvalitet, at kødet efter sigende skulle være slattent og blegt. I det hele taget frygtede stadslægen, at sygdomme som tyfus og kolera, ville have et frodige vilkår på Reginehøj.

Sundhedsvedtægten for Aarhus Købstadskommune forbød blandt andet svinehold, men ligesom kommunens byggevedtægt, dækkede den ikke det nye byområde. Reginehøj blev derfor i folkemunde også omtalt som Svinehøj af aarhusianerne.

Christiansbjerg Mølle med Christianbjerg Grundejerforening i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.

I marts 1885 besluttede byrådet efter opfordring fra sundhedskommisionen at anlægge en underjordisk kloakering, der skulle lede Reginehøjs spildevand væk fra Reginehøj. Herefter fulgte flere måneders diskussion om, hvor kloakken skulle have sit udløb, hvorvidt det sidste stykke også skulle være overdækket og ikke mindst, hvem der skulle betale for en overdækning. På daværende tidspunkt var det kutyme at lade kloakker løbe ud i åer og bække, som så ledte spildevandet videre ud i Aarhus Bugten. Dette skabte store lugtgener fra de ramte vandløb. Planen for reginakloakken var at lade den løbe ud i Borrebækken, der løb langs Nørre Allé og havde sin udmunding i Aarhus Bugt omkring nuværende Nørreport. Ikke overraskende så borgere med bopæl langs det åbne kloakstykke mellem Vennelyst og Borrebækken ikke frem til at få Reginahøjs stinkende spildevand i deres baghave.

I 1887 blev sundhedsvedtægten for købstaden udvidet til også at omfatte Reginehøj, og svinehold blev dermed forbudt. Lov og orden – og hygiejne – var kommet til Reginehøj.

Et andet bidrag til Reginehøjs tvivlsomme odeur var kommunens renovationsplads, og de ofte forbipasserende renovationsvogne.

Navneskifte

I 1890’erne havde den lille koloni efterhånden udviklet sig til en mere eller mindre selvforsynende bydel. Her var blevet etableret små forretninger, ligesom et bedehus blev oprettet på Randersvej. Der måtte godt nok ikke foretages kirkelige handlinger, som bryllup og begravelse, men bydelen havde fået et religiøst samlingssted. Senere – palmesøndag i 1913 – blev bederummet opgraderet til en rigtig kirke, da Christianskirken blev indviet ved Randersvej. Med et stadigt stigende indbyggertal viste kirken sig dog hurtigt at være alt for lille, og efter blot 33 år i funktion kunne kirken holde sin sidste gudstjeneste.

I 1894 bevilgede byrådet også midler til en fast politibetjent på Reginehøj, og omkring 1895 fik bydelen sin egen vindmølle - Christiansbjerg Mølle (i de første år kaldet Reginehøj Mølle). Møllen blev opført af resterne fra den nedlagte Margrethemølle, der tidligere havde ligget på Knudriisbakken. Møllen og den gamle kirke lå side om side, men blev begge nedrevet i 1946 for at gøre plads til en fabriksbygning, et boligkompleks samt et vejgennembrud til Egegade. I dag finder man blandt andet en Netto og en Rema 1000 på den gamle mølle- og kirkegrund.

I december 1897 godkendte byrådet en anmodning fra Reginehøj Grundejerforening - efterfølgende omdøbt til Christianbjerg Grundejerforening - om, at Reginehøj skulle omdøbes til Christiansbjerg. Navnevalget skal muligvis ses som en pendant til Frederiksbjerg, der også blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. I forbindelse med det officielle navneskifte, blev også områdets gader omdøbt, og de fik nu navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev således til Skovvangsvej, Socialgade blev til Tjørnegade, Andersensgade til Bøgegade, Bagvej til Egegade, mens Lille Vej blev til Elmegade.

En peberbøsse eller et middelaldertårn

En lastbil lastet med en ødelagt sporvogn passerer vandtårnet på Randersvej på Christiansbjerg. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.

I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.

I 1906 opkøbte kommunen en del af gården Højvangs jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn - der efterfølgende blev kendt som Vandtårnet ved Randersvej. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset Unity Aarhus.

Christiansbjerg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Christiansbjerg

Litteratur og kilder

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • Århus Stiftstidende, 22.08.1884
  • Århus Stiftstidende, 07.03.1885, ”Reginehøjkloaken”
  • Århus Stiftstidende, 20.08.1946, ”Forsvinder”
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 07.08.1884
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 21.08.1884
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 27.11.1884
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 04.12.1884
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 22.01.1885
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 19.02.1885
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 26.03.1885
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 30.06.1885
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.07.1885
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.02.1888
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 06.12.1888
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christiansbjerg&oldid=100118"