Aarhus Købstadskommune: Forskelle mellem versioner

(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 3:

'''Aarhus Købstadskommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1838-1970.

I 1970 hørte man op med at tale om Aarhus Købstad og købstadskommunen. I stedet fik man den moderne [[Aarhus Kommune]]. Købstaden havde ellers mange hundrede år på bagen, og det ældste købstadsprivilegium, som vi kender til, er fra 1441.

I 1970 hørte man op med at tale om [[Aarhus Købstad]] og købstadskommunen. I stedet fik man den moderne [[Aarhus Kommune]]. Købstaden havde ellers mange hundrede år på bagen, og [[Aarhus købstadsprivilegium|det ældste købstadsprivilegium]], som vi kender til, er fra 1441.

Gennem de mange hundrede år blev Aarhus styret på forskellige måder, men i meget lang tid med konge- og statsmagten i en vigtig rolle ved siden af de lokale repræsentanter. Det var kongen, der udnævnte borgmesteren helt frem til 1919. Et af flere små skridt på vejen mod moderne folkestyre blev taget i 1838, da byen for første gang fik folkevalgte medlemmer i bystyret i form af en borgerrepræsentation.

Gennem de mange hundrede år blev Aarhus styret på forskellige måder, men i meget lang tid med [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|konge- og statsmagten i en vigtig rolle ved siden af de lokale repræsentanter]]. Det var kongen, der udnævnte [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] helt frem til 1919. Et af flere små skridt på vejen mod moderne folkestyre blev taget i 1838, da byen for første gang fik folkevalgte medlemmer i bystyret i form af en [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]].

=== Kommunen ===

Linje 30:

Linje 31:

Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer.

Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne.

Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen.

Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgadeprojekt]] var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune|Brabrand]], [[Viby Kommune|Viby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune|Vejlby-Risskov]] ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede.

Til sidst skar Folketinget igennem, og i maj 1969 blev det vedtaget, at Aarhus Købstadskommune og 20 forstads- og omegnskommuner skulle knyttes sammen politisk og administrativt. Det blev ikke bare en stor kommune – det blev til storkommunen [[Aarhus Kommune]].

==Oversigt over indlemmelser i Aarhus Købstadskommune==

Linje 77:

Linje 80:

* [[Valgperioder]]

* [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]

~~==Litteratur og kilder==~~

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=107461 Se Aarhus Kommunes arkiv]}}

==Litteratur og kilder==

* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.

* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.

* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

* http://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/112_2/374.pdf

[[Kategori: Byer & bydele]]

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 '''Aarhus Købstadskommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1838-1970.
-I 1970 hørte man op med at tale om Aarhus Købstad og købstadskommunen. I stedet fik man den moderne [[Aarhus Kommune]]. Købstaden havde ellers mange hundrede år på bagen, og det ældste købstadsprivilegium, som vi kender til, er fra 1441.
+I 1970 hørte man op med at tale om [[Aarhus Købstad]] og købstadskommunen. I stedet fik man den moderne [[Aarhus Kommune]]. Købstaden havde ellers mange hundrede år på bagen, og [[Aarhus købstadsprivilegium|det ældste købstadsprivilegium]], som vi kender til, er fra 1441.
-Gennem de mange hundrede år blev Aarhus styret på forskellige måder, men i meget lang tid med konge- og statsmagten i en vigtig rolle ved siden af de lokale repræsentanter. Det var kongen, der udnævnte borgmesteren helt frem til 1919. Et af flere små skridt på vejen mod moderne folkestyre blev taget i 1838, da byen for første gang fik folkevalgte medlemmer i bystyret i form af en borgerrepræsentation.
+Gennem de mange hundrede år blev Aarhus styret på forskellige måder, men i meget lang tid med [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|konge- og statsmagten i en vigtig rolle ved siden af de lokale repræsentanter]]. Det var kongen, der udnævnte [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] helt frem til 1919. Et af flere små skridt på vejen mod moderne folkestyre blev taget i 1838, da byen for første gang fik folkevalgte medlemmer i bystyret i form af en [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]].
 === Kommunen ===
@@ Linje 30: / Linje 31: @@
 Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer.
+Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne.
+Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen.
 Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgadeprojekt]] var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune|Brabrand]], [[Viby Kommune|Viby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune|Vejlby-Risskov]] ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede.
 Til sidst skar Folketinget igennem, og i maj 1969 blev det vedtaget, at Aarhus Købstadskommune og 20 forstads- og omegnskommuner skulle knyttes sammen politisk og administrativt. Det blev ikke bare en stor kommune – det blev til storkommunen [[Aarhus Kommune]].
 ==Oversigt over indlemmelser i Aarhus Købstadskommune==
@@ Linje 77: / Linje 80: @@
 * [[Valgperioder]]
 * [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]
-==Litteratur og kilder==
 {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=107461 Se Aarhus Kommunes arkiv]}}
+==Litteratur og kilder==
 * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
 * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.
 * Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
 * Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
 * Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.
 * Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
 * http://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/112_2/374.pdf
 [[Kategori: Byer & bydele]]
 [[Kategori: Kommunal forvaltning]]