10.897
redigeringer
Aarhus Købstadskommune: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Aarhus Købstadskommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1838-1970. | '''Aarhus Købstadskommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1838-1970. | ||
I 1970 hørte man op med at tale om Aarhus Købstad og købstadskommunen. I stedet fik man den moderne [[Aarhus Kommune]]. Købstaden havde ellers mange hundrede år på bagen, og det ældste købstadsprivilegium, som vi kender til, er fra 1441. | I 1970 hørte man op med at tale om [[Aarhus Købstad]] og købstadskommunen. I stedet fik man den moderne [[Aarhus Kommune]]. Købstaden havde ellers mange hundrede år på bagen, og [[Aarhus købstadsprivilegium|det ældste købstadsprivilegium]], som vi kender til, er fra 1441. | ||
Gennem de mange hundrede år blev Aarhus styret på forskellige måder, men i meget lang tid med konge- og statsmagten i en vigtig rolle ved siden af de lokale repræsentanter. Det var kongen, der udnævnte borgmesteren helt frem til 1919. Et af flere små skridt på vejen mod moderne folkestyre blev taget i 1838, da byen for første gang fik folkevalgte medlemmer i bystyret i form af en borgerrepræsentation. | |||
Gennem de mange hundrede år blev Aarhus styret på forskellige måder, men i meget lang tid med [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|konge- og statsmagten i en vigtig rolle ved siden af de lokale repræsentanter]]. Det var kongen, der udnævnte [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] helt frem til 1919. Et af flere små skridt på vejen mod moderne folkestyre blev taget i 1838, da byen for første gang fik folkevalgte medlemmer i bystyret i form af en [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. | |||
=== Kommunen === | === Kommunen === | ||
| Linje 30: | Linje 31: | ||
Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer. | Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer. | ||
Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. | |||
Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen. | |||
Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgadeprojekt]] var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune|Brabrand]], [[Viby Kommune|Viby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune|Vejlby-Risskov]] ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede. | Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgadeprojekt]] var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune|Brabrand]], [[Viby Kommune|Viby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune|Vejlby-Risskov]] ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede. | ||
Til sidst skar Folketinget igennem, og i maj 1969 blev det vedtaget, at Aarhus Købstadskommune og 20 forstads- og omegnskommuner skulle knyttes sammen politisk og administrativt. Det blev ikke bare en stor kommune – det blev til storkommunen [[Aarhus Kommune]]. | Til sidst skar Folketinget igennem, og i maj 1969 blev det vedtaget, at Aarhus Købstadskommune og 20 forstads- og omegnskommuner skulle knyttes sammen politisk og administrativt. Det blev ikke bare en stor kommune – det blev til storkommunen [[Aarhus Kommune]]. | ||
==Oversigt over indlemmelser i Aarhus Købstadskommune== | |||
Aarhus Købstadskommune har løbende udvidet kommunegrænsen ved at indlemme fra eller bytte arealer med de omkringliggende kommuner. | |||
===Indlemmelsen af Frederiksbjerg=== | |||
Allerede i 1. januar 1874 flyttede Aarhus kommune sine grænser for første gang, da Aarhus Kommune indlemmede det areal fra [[Viby Kommune]], der lå mellem Aarhus bys daværende sydlige grænse ved [[Banegårdsgade]] og Marselisborgs hovedparcel. Det indlemmede areal udgjorde 45 ha., og blev kaldt [[Frederiksbjerg]]. Der var enighed mellem kommunalbestyrelserne om indlemmelsen, og der betales ingen erstatninger, men Aarhus Kommune forpligtede sig til at anlægge en bro over jernbanen. Det er broen i Frederiks Allé. | |||
===Indlemmelsen af Mølledistriktet=== | |||
Fra 1. januar 1887 indlemmedes i Aarhus Kommune det såkaldte [[Mølledistriktet|Mølledistrikt]], der var et i henseende til skole- og fattigvæsen med Aarhus forbundet landdistrikt og på alle sider omkring af Aarhus Kommunes grænser. | |||
===Forhandlingerne vedr. indlemmelse af Kunstvejen=== | |||
I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal ([[Kunstvejen]]) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen. | |||
===Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborg jorde samt Kunstvejen=== | |||
Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i [[Viby Kommune]]. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte [[Kunstvejen]] i Aarhus Kommune. | |||
===Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg Kommune beliggende Marselisborg jorder=== | |||
Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af [[Marselisborg]], der var beliggende i [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser. | |||
===Forhandlinger vedr. indlemmelse af en del af Vejlby-Risskov Kommune=== | |||
I 1916 rejste Aarhus Byråd spørgsmålet om indlemmelse af den del af [[Vejlby Sogn]], der ligger øst og syd for [[Grenå Landevej]]. Sognerådet i [[Vejlby-Risskov Kommune]] modsatte sig straks partiel indlemmelse og senere også fuldstændig indlemmelse. Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i 1921. | |||
===Indlemmelse af Moesgårdarealerne=== | |||
Fra 1. april 1938 indlemmedes i Aarhus Kommune et af kommunen i 1935 erhvervet, i [[Mårslet Kommune]] beliggende areal af [[Moesgård]], i alt ca. 1500 ha, heraf 22 ha skov. | |||
===Forhandlinger vedr. indlemmelse af Viby og del af Holme-Tranbjerg Kommune=== | |||
I 1930 indledtes på initiativ af visse grundejerforeninger i Viby forhandling om hel eller delvis indlemmelse af [[Viby Kommune]]. Ved afstemningen om indlemmelse i forbindelse med amtsrådsvalget 5. marts 1935 var 41 % af vælgerne i Viby Kommune og 57 % af de i Viby afgivne stemmer for indlemmelse. 10. november 1938 opnåedes mellem Aarhus Byråd og Viby Sogneråd enighed om at rette henvendelse til Indenrigsministeriet om at optage spørgsmålet om hel eller delvis indlemmelse i Aarhus Kommune af samtlige til byen grænsende sognekommuner med undtagelse af [[Tilst-Kasted Kommune]]. Indenrigsministeriet besluttede herefter at lade foretage afstemning i de nævnte kommuner 28. april 1940. Afstemning aflystes imidlertid pga. den tyske besættelse, og Indenrigsministeriet meddelte herefter, at spørgsmålet om indlemmelse af de omhandlende forstadskommuner stilledes i bero. | |||
===Ændring af grænserne mellem Aarhus og Åby Kommuner=== | |||
Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved [[Frichs Fabrikker]] en overførsel fra Aarhus til [[Åby Kommune]] af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer. | |||
== Læs mere == | == Læs mere == | ||
| Linje 46: | Linje 80: | ||
* [[Valgperioder]] | * [[Valgperioder]] | ||
* [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]] | * [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]] | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=107461 Se Aarhus Kommunes arkiv]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=107461 Se Aarhus Kommunes arkiv]}} | ||
==Litteratur og kilder== | |||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | ||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879. | * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879. | ||
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | * Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | ||
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | * Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | ||
* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991. | * Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991. | ||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | * Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | ||
* http://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/112_2/374.pdf | * http://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/112_2/374.pdf | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori: Kommunal forvaltning]] | ||