Historiske træer

Fra AarhusWiki

Træerne, der står rundt omkring i Aarhus by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten- og betonfacader, vi møder i byen. De fleste træer er nyere, men nogle af de træer, vi går forbi, har stået på deres plads i mange år. Når vi bevæger os rundt i bybilledet, mødes vi af fortiden gennem f.eks. bygninger og monumenter. Men træerne kan også fortælle historier. Nogle af dem bærer på spændende historier i sig selv, mens andre står som mindesmærker fra noget, der engang var. På denne 3 km lange rute kan du samtidig med, at du oplever Aarhus’ midtby, få fortalt historier om Aarhus’ gader, pladser, parker og bygninger med udgangspunkt i udvalgte træer og deres placering.


Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860

Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv

Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på Søndre Kirkegård. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester Steinbrenner. Kapellet blev stærkt beskadiget af schalburgtageangrebetrådhuset i 1945, og blev revet ned samme år. I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af Park Allé. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.








Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940

Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv

På stien mellem Vester Allé og Museumsgade står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle museum, der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af Aarhus Mølle Andreas Severin Weis (1815-1889) at bygge museet på Mølleengen. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som ARoS Kunstmuseum, Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag Moesgaard.










Mølleparken - alm. ask og blodbøg 1850 og 1880

Ask i Mølleparken. Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By

Mølleparkens historie hænger sammen med Aarhus Mølle, deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913. I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til Den Gamle By, hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.




Frue Kirkeplads 3 - vortebirk 1970

Vortebirk Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv

Denne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved Vor Frue Kirke og kloster omkranset af gaderne Frue Kirkeplads, Vestergade og Nygade. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag. Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.









Klostertorv - spidsløn eller ahorn 1910

Spidsløn Klostertorv. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv

Før Klostertorvs fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed Tangen. De mundede ud dels i Hospitalsgade, dels i Guldsmedgade. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.





Paradisgade 6 - lindetræer 1932

Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By

De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede Paradisgades Skoles indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972. I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus Håndværkerforeningens bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for schalburgtage, da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen Øst for Paradis i gaden.







Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870

Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv

I den lille park på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Kystvejen lå førhen Skt. Olufs Kirke med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af Mejlgade. Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård. I maj 2019 blev træet fældet efter angreb af svampe. Der skulle efter planen plantes et nyt.

Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret

Lindetræ i Matilde Fibigers Have. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv

Hvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger (1839-1872). Den lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det lå langs Aarhus’ daværende rådhus. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det Kvindemuseet og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af Nationalbanken enige om, at ændre navnet på strædet til Mathilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den Mathilde Fibigers Have, som man kender i dag med haveanlæg.








Aarhus Katedralskole skolegården ved Skolegyde - lindetræer udaterede

Aarhus Katedralskole (Skolegården ved Skolegyde), lindetræer. Foto Kio Jørgensen,2018, Aarhus Stadsarkiv

Aarhus Katedralskoles’ historie går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet. Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden Ole Rømer, August Krogh og N.F.S. Grundtvig.









Bispetorv - eg 2015

Eg på Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv

Selvom dette træ er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus i 2015, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne, og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen.

Bispetorv har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til Aarhus Domkirke. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af Bispegården i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21.





Søndergade 1A - platantræer 1972

Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv

I Søndergade befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand Henrik Schandorff (1817-1897). I 1884 da Sct. Clemens Bro stod færdig, kom sporvognen også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med Ryesgade og Skt. Clemens Torv en del af Strøget i Aarhus.

Kilder

https://stadsarkiv.aarhus.dk/om-aarhus-stadsarkiv/nyheder/2019/ugens-aarhushistorie-traeer-med-roedder-i-historien/