Skt. Clemens Bro
Skt. Clemens Bro er en bro over Aarhus Å, der danner en passage mellem Søndergade og Skt. Clemens Torv. Broen blev opført i 1884, og er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen Sankt Clemens. Skt. Clemens Bro fungerer som bindeleddet mellem den gamle bydel ved Store Torv og den nye bydel ved banegården.
Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.
Ny bydel og ny bro
Før 1862 lå Aarhus’ absolutte centrum omkring Store Torv; det var i dette område at folk boede og samledes til markeder. I 1862 kom jernbanen til Aarhus og ejendomme, hoteller og butikker skød frem om den nyanlagte banegård, hvilket hurtigt medførte, at et nyt bycentrum opstod.
For at komme fra Store Torv til banegården måtte aarhusianerne krydse åen, og de eneste broer, der fandtes til kørende trafik, var Frederiksbroen ved Immervad og Mindebroen. Størstedelen af den kørende trafik til banegården kørte gennem Skolegade over Mindebroen og videre op gennem Fredensgade.
Fodgængere kunne tage Fiskerbroen ved Fiskergyde og gå op gennem Søndergade. Området mellem Sønder Allé og banegården tilhørte handelsgartner Jensen. Gennem gartnerens store have kunne man via en sti tage en smutvej; denne smutvej blev i 1873 til Ryesgade. Efter etableringen af Ryesgade var der nu en lige vej fra Banegården til Domkirken. Det eneste, der manglede, var en bro til kørende trafik ved Fiskergyde.
Idéer spirer
Allerede i begyndelsen af 1870'erne spirerede ideer til og ønsker om en ny broforbindelse. Navnet "Skt. Clemens Bro" var også allerede tidligt i spil. Den 23. april 1870 havde Aarhus Amtstidende f.eks. en artikel i dagens avis under overskriften "Aarhus som fremtidsby". Her gjorde avisens journalist sig tanker over, hvordan byen ville udvikle sig i fremtiden. Artiklen havde et særligt fokus på den værdi, byen ville få med en bro, der forbandt Skt. Clemens Torv med Søndergade.
Journalisten skrev: "(...)bliver man saameget behageligere berørt, naar man udenfor Kirkens hovedindgang kaster Blikket til venster og over St. Clemens Torv seer den ny store Jernbro, der paa to uhyre Buer og på tvers over to Gader forener den ny og den gamle By med hinanden, og samtidig fører Passagen fra Jernveisgaarden lige ind i hejertet af byen". Journalisten forestillede sig, hvordan det ville være at få en bro, der gik fra byens ene "højtliggende Parti" til det andet, således, at man befandt sig 40 fod over Åen og kunne komme fra Skt. Clemens Torv og lige ud på midten af Søndergade, mens Aagade og Fiskergade lå under ens fødder. Kun de beskedne huses skorstene ville da minde om, at "en heel lille By ligger nedenunder". Journalisten tilføjede, at enhver, der kom til byen, ville få et "storartet Indtryk af Byen". I slutningen af artiklen konkluderedes det, at aarhusianerne ville være stolte af "St. Clemensbroen, som denne Passage er bleven opkaldt efter Byens og Domkirkens Skytspatron".
En højbro på tegnebrættet
Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var stort, og ved byrådets forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt R. Langeland-Mathiesen, mens det andet kom fra stads- og havneingeniør P.B. Obel. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. Økonomien var ikke til dem.
En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over Fiskergade og Aagade og hele 11,5 meter over åen.
Projektets vinder blev premierløjtnant A.F.C. Andersen, som blev præmieret med 1500 kr. Heller ikke dette projekt blev realiseret, og i perioden 1878 til 1881 fremlagde byrådsmedlem og tømrermester Jensen-Vroue flere udkast til broprojekter. Byens økonomi var ikke til store byggeprojekter, og det hjalp ikke på situationen, at Hans Broge i 1879 på byens vegne købte et gasværk til 350.000 kr.
Hans Broges Bro
I sidste ende blev det dog Hans Broge selv, der blev en hoveddrivkraft til broens endelige realisering. Hans Broge var raget uklar med byens skattevæsen, som mente, han skyldte byen 14.000 kr. 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvor han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var en jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder. Det andet projekt var etableringen af Skt. Clemens Bro. Samtidigt ville Hans Broge skænke byen yderligere 10.000 kr. kontant til broprojektet. Den eneste betingelse var, at der skulle forelægge afsluttende kontrakter på begge projekter inden for et år.
Projektet realiseres
Bryrådet vedtog at gå videre med projektet, underforstået, at byens borgere selv skaffede 100.000 kr. i støtte. Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør Th. Hornemann og stadsingeniør P. Sletting, samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr, og flere prominente aarhusborgere tegnede bidrag for at få projektet til at lykkes. Foruden Hans Broge bidrog blandt andet margarinefabrikant Otto Mønsted, fabrikant Hans H. Liisberg og købmand Jens Marius Stilling.
I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første sporvogne i Aarhus. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.
Konstruktionen
Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt Th. Walther blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner.
Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.
Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.
Udskiftning og renovering
Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved Stadsarkitektens Kontor Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastning. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på Jægergårdens facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved fritlægningen af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.
Skt. Clemens Broens iøjnefaldende ejendomme
I hver af broens hjørner står markante ejendomme, ligesom massive ejendomme har sat sit præg på broen fra hver side af det midterste plateau.
- Rømerhus i det nordvestlige hjørne.
- Wormhus i det nordøstlige hjørne.
- Ankerhus i det sydøstlige hjørne.
- Søndergade 2 i det sydvestlige hjørne.
- Bropalæ midtfor sydvest.
- Clemensborg midtfor nordøst.
Se også
Skt. Clemens Bro på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
WaVE Kulturarvsområde
Skt. Clemens Bro er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet. |
Litteratur og Kilder
- N.J. Israelsen, Skt. Clemens Bro, Århus-årbog 1982, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1982
- Århus - Dengang og nu, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
- Peter Nielsen, Sejr i Stiften – En citatbibliografi, Emanuels Sejrs Mindefond 1989
- Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919" i Aarhus gennem Tiderne, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk, 1940
- Aarhus Byråds Forhandlinger 22. februar 1872, 5. maj 1881, 17. november 1881
- Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
- Aarhus Amtstidende (1866-1965), 23. april 1870, s.3
- Aarhus Amtstidende (1866-1965), 5. oktober 1881, s.2
