Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872)
Mathilde Fibiger var forfatter, telegrafist og kvindesagsforkæmper.
Født den 13. december 1830 i København, død den 17. juni 1872.
Datter af kaptajn, Johan Adolph Fibiger (1791-1851) og Margrethe Cecilia Nielsen Aasen (1794-1844). Mathilde Fibiger var den yngste af ni børn i et frisindet middelklassehjem i København i en tid, hvor kvinder var umyndige både økonomisk og personligt.
Kvindesagen
Der var i England og Frankrig politiske kvindebevægelser, men den sags debat kom først til Danmark, da Mathilde Fibiger som kun 20-årig i 1850 anonymt udgav brevromanen ”Clara Raphael – 12 breve.” Bogen, med forord af Johan Ludvig Heiberg, drejede sig om en ung kvindes kamp for kvinders frigørelse og udtrykte et for datiden kontroversielt krav om lige udviklingsmuligheder for kønnene. Bogen afstedkom ”Clara Raphael-fejden” og fik stor betydning.
Trods modstand mod hendes tanker, fik Mathilde Fibiger også støtte forskellige steder fra. Blandt andet modtog hun en årlig understøttelse på 80 rigsdaler, udvirket af enkedronning Caroline Amalie. Da foreningen Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871, blev Mathilde Fibiger en af de første medlemmer.
De politiske yderfløje afviste kvindeemancipationen; højrefløjen, repræsenteret af bl.a. forfatterne Meïr Goldschmidt og Jul.Chr. Gerson, ville bevare det traditionelle kønsrollemønster, mens venstrefløjen, repræsenteret af Frederik Dreier, anså kvindesagen for ubetydelig ved siden af den sociale revolution. Herimellem stod reformorienterede socialister som Rudolph Varberg, liberale som forfatteren Hans Egede Schack, konservative som N.F.S. Grundtvig og feminister som Fanny Normand de Bretteville, Pauline Worm og Athalia Schwartz, der arbejdede for at åbne flere samfundsmæssige udfoldelsesmuligheder for kvinder.
Frisind i barndomshjemmet
Mathildes tanker om frigørelse fra de eksisterende normer kom ikke fra fremmede. I hjemmet gik interesserne i retning af det litterære, politiske og nationale; drengene blev uddannet ved militæret eller universitetet, mens pigerne hovedsageligt fik deres viden fra skønlitteraturen. Børnene tegnede og skrev digte og dramaer, som de selv opførte.
Faderen var også på kant med det omgivende samfund på grund af sit åbne demokratiske sindelag og blev efter uoverensstemmelser med ledelsen afskediget fra sit arbejde på en højskole. Det blev starten på en økonomisk nedtur, som til slut førte til forældrenes skilsmisse. Efter moderens død i 1844 opløstes hjemmet, hvor Mathilde Fibiger og hendes søskende havde boet, og de måtte herefter forsørge sig selv bedst muligt.
Uddannelse til telegraf
Mathilde Fibiger boede til leje sammen med en søster, og de ernærende sig ved at undervise, male porcelæn og sy skjorter. Mathilde Fibiger fortsatte således i sit personlige liv kampen for som ugift kvinde at leve uafhængigt af andre.
Med hjælp fra finansminister og senere hospitalsborgmester i København, C.E. Fenger, blev det muligt for hende at tage en uddannelse som telegrafist. Efter en treårig elevtid blev hun i 1866 ansat som “ekstraordinær Assistent” ved Den danske Statstelegraf, ekstraordinær fordi hun var den første kvinde i etaten og statens første kvindelige tjenestemand. I 1868 blev hun leder af telegrafstationen i Nysted.
Sygdom og død
I 1870 var Mathilde Fibiger som tjenestemand blevet flyttet til Aarhus. I 1857 havde hun pådraget sig tyfus, hvilket hun aldrig rigtig kom sig over, og i Aarhus blev hun indlagt på sygehuset i Dynkarken. Hun døde allerede i 1872, kun 47 år gammel.
Hun blev begravet på Søndre Kirkegård og hendes gravsten blev bevaret, efter kirkegården blev nedlagt. Det første mange år stod den i rådhusparkens sydlige ende sammen med flere andre bevarede gravsten over fremtrædende borgere i Aarhus, men den 28. november 2017 blev det på et byrådsmøde besluttet, at den skulle flyttes til Mathilde Fibigers Have. Gravstenen skulle være med til at give haven et løft. Forslaget kom fra Venstre, der mente, at Mathilde Fibigers historie fortjente mere plads i bybilledet. Beslutningen blev gennemført og Mathilde Fibigers gravsten kan nu ses i passagen mellem museet KØN, tidligere Kvindemuseet, og Nykredit, der er navngivet Mathilde Fibigers Have efter hende. På hendes gravsten står et af hendes egne vers:
- "Det står nu fast, hvad tyst jeg svor i ungdomstide:
Jeg bytter glædens blomsterflor mod sorg og kvide,
Når blot jeg i den gode strid må stå med ære.
Er Gud mig god, kan verdens pris jeg glad undvære."
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Lene Mørk og overført fra Århus Leksikon
- Uffe Andreasen, i: Sv. Cedergreen Bech (red.), Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4, Kbh. 1980, s. 390-391. Bestil materiale
- Lise Busk-Jensen, i: J. Larsen, G. Ilsøe, H.R. Nielsen (red.), Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 1. udg., bd. 1, Kbh. 2000, s. 477-479. bestil materiale
- Bodil Olesen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 89-90. Bestil materiale
- Kvinfo om Mathilde Fibiger, https://www.kvinfo.dk/side/170/bio/768/
