Aarhus og militæret
Aarhus har siden 1700-tallet været en fast garnisonsby. Før dette var byen ofte vært for forskellige regimenter. Før byens tre store kaserner blev opført i årene 1875-89 – Rytterikasernen på Vester Allé, Infanterikasernen på Høegh-Guldbergs Gade og Artillerikasernen på Langelandsgade – måtte soldaterne indkvarteres rundt omkring i byen i private hjem og i interimistiske kaserner.
Uglesete bøsseskytter
25 bøsseskytter. Det var hvad købstaden Aarhus i 1568 måtte underholde med herberg og nødtørftig mad og øl. Det var før kasernerne og den stående hærs tid. Så kongens 25 bøsseskytter måtte byen selv finde ud af at indkvartere. Det var langt fra et populært hverv, at være vært for sådanne soldater. I 1665 klagede byens borgerskab over ”offuerflødig druchenschab, mord, vold og offuerlast”, som soldaternes tilstedeværelse medførte, og man frygtede, at byen ”endelig gandsche schal bliffue ruineret.”
At skatter ofte blev inddrevet med militærets hjælp, hjalp bestemt ikke på aarhusianernes velvilje overfor soldaterne. Manglende betaling af skat kunne medføre en ekstraordinær indkvartering af soldater, som ikke forlod hjemmet, før skatterne var betalt.
Heller ikke soldaterfruerne var populære. Flere af dem drev smugkroer, og når byen i forbindelse med krige blev tømt for soldater, var prostitution blandt de tilbageladte koner heller ikke en sjældenhed.
Indkvartering på lofter og kældre
På trods af mange borgeres modvilje var Aarhus i midten af 1700-tallet blevet en fast garnisonsby. Garnisonen medførte dog også en stigning i byens omsætning, hvorfor byens handelsstand ofte så på militæret med mildere øjne. Ifølge reglements for indkvartering fra samme periode måtte der i hver seng anbringes to menige, eller en menig og hans kone, og lagner skulle skiftes hver måned. Soldaterne skulle have adgang til en varmekilde, og de skulle være at finde i deres kvarter inden klokken otte hver aften.
På trods af forsøg på at opstille sådanne reglementer forgik indkvarteringen i praksis i kældre, udhuse, lofter og hvor man ellers kunne finde at stuve soldaterne sammen. Grundejere kunne tjene en god skilling på at få opført barakker til både soldater og heste, og sådanne fandtes rundt om i byen. I 1802 havde farver Asmussen eksempelvis fire soldaterbarakker i Garvergyde (i dag Møllegade).
Prins Frederik Ferdinands dragoner
I 1816 flyttede det 1. Jydske Infanteri Regiment til København efter at have haft Aarhus som base i 30 år. Århus Stiftstidende kunne i den forbindelse skrive, at ”Aarhus' Indvaanere skiltes nødigt med dette vakre Regiment”. Regimentet blev dog hurtigt afløst af et andet, og i 1818 slog Prins Frederik Ferdinands dragoner - opkaldt efter Arveprins Frederik Ferdinand - sig fast ned i Aarhus.
Mod en årlig afgift på 120 rbd. sølv, blev købmand Fullings Villa Elba, lige uden for Mindeport, lejet til munderingskammer og lokale for eksercerskolen, og året efter blev også Prins Ferdinands Ridehus opført til dragonerne. Indkvarteringen var dog stadig privat.
I 1823 blev der indgået en aftale med købmandsfirmaet Meulengrachts & Søn, som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet Lewerckhusens kaserne - til nogle af soldaterne og hestene i Mindegade 10-12. Forholdende var dog stadigt tvivlsomme, og efter få år kunne der reporteres om utætte lofter, der gjorde at rekrutterne ikke kunne ligge tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug indtil rytterikasernen blev oprettet i 1870'erne. Ud over ”kasernen” i Mindegade, boede dragonerne blandt andet også i Bauditz kaserne i Søndergade, opkaldt efter bygherren major Ferdinand Carl Adolph Bauditz, og Grarups kaserne i Mejlgade, opkaldt efter tobaksfabrikant Anders Grarup.
I 1842 kunne Stiftstidende bekymrende reportere, at en naboby havde tilbudt at bygge en ordentlig kaserne, og man frygtede nu, at garnisonen ville flytte. At garnisonen ifølge stiften skabte omsætning i byen for 60.-70.000 Rdl. om året, gjorde ikke bekymringen mindre.
Dragonernes forhold blev også beskrevet af den senere borgmester i Aarhus Ulrich Christian von Schmidten, der i 1878 skrev i et manuskript til en tale for byrådet:
- ”Det faldt i min Lod i Aaret 1861 som Chef for Armeens Intendantur at bereise samtlige Garnisonsbyer, for til Ministeren at afgive Rapport … Jeg erindrer tydeligt, at min Beretning gik ud paa, at det Sted, hvor jeg havde fundet Indqvarteringen slettets, var Aarhuus, og Aarhuus havde da kun et Rytterregiment.”1
Aarhusianernes holdning til garnisonerne ændrede sig i løbet af 1800-tallet til det bedre. Prins Ferdinands Dragoners deltagelse i Treårskrigen 1848-1851 bidrog i høj grad til dette. Dragonerne, der i 1839 havde ændret navn til 3. Dragonregiment, var blandt andet med i Rytterfægtningen ved Aarhus, og regimentets popularitet i Aarhus steg betragteligt efter krigen.
Nyt infanteri til byen
I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus forøget med 4 batailloner infanteri, og i 1867 rettede byrådet henvendelse til krigministeriet om at få lov til at beholde en større infanteristyrke i garnisonen. Et direkte svar fik byen ikke, men styrkerne blev, og ud over det allerede eksisterende infanteri fik også 2. Generalkommandos og 1. Jydske Brigades stab hovedsæde i Aarhus.
Det var dog stadigt ikke militærets, men byens opgave at indkvartere de mange ekstra soldater. De interimistiske ”kaserner” rundt om i byen var i forvejen fyldte og mangelfulde, så for at komme indkvarteringsproblemerne til livs, blev blandt andet M.P. Bruuns ”Sukkerhus” i Brammersgade lejet og indrettet til midlertidig kaserne til fodfolket.
I 1870 var omkring 1000 af byens ca. 15.000 indbyggere militærfolk. Krigsministeriet var begyndt at se skævt til indkvarteringsforholdende i Aarhus, og forbedringer var nødvendige, hvis byen ønskede at bevare sin status som provinsens største garnisonsby. Samtidigt rygtedes det at krigsministeriet fremover ville koncentrere forsvaret af Danmark til Sjælland og trække de fleste tropper ud af Jylland. Dette fik Aarhus Handelsforening til i starten af 1873 at opfordre byrådet til tage affære. Handelstanden frygtede, at byen helt ville miste sin garnison, og ønskede derfor, at byrådet snarest skulle rette henvendelse til krigsministeriet for at få vished om sagen, og gøre hvad der stod i byrådets magt for at formilde ministeriet. Anmodningen til byrådet var underskrevet af Handelsforeningens bestyrelsesmedlemmer Hans Broge, Carl Andreas Schjødt, J. Jørgensen, A. Kaas og Otto Langballe.
Forhandlinger med krigsministeriet
I første omgang sendte byrådet en skrivelse til krigsminister Thomsen, hvor kommunen blandt andet undskyldte for de midlertidige barakforhold:
- ”Kommunen ønsker meget ret snart at komme ud over denne midlertidige og, som vi vel indse, i Længden uholdbare Tilstand, saa meget mere, da vi ikke have kunnet give de herværende militære Autoriteter Uret i, at Forholdende her maa anses for ufyldestgjørende.”2
Byrådet fik ikke noget svar sin skrivelse, og nedsatte i stedet et kaserneudvalg som skulle påbegynde forhandlinger med ministeriet. Udvalget kom til at bestå af borgmester Ulrich Christian von Schmidten, samt byrådsmedlemmerne August Bartholin Holm, Johan Georg Frederik Colding, Otto Henrik Nors og Carl Christian Eduard Lange. Da der ved anden henvendelse heller ikke indløb noget svar, blev en deputation sendt til København, og endeligt sendte ministeriet en officer til Aarhus for at forhandle. Et garnisonssygehus, en rytteri- og en fodfolkskaserne skulle i første omgang påbegyndes – for byens egen regning vel at mærke. Udvalget blev hurtigt enige om, at det var Lange selv, som skulle være arkitekt på de nye bygninger, hvorefter han trådte ud af udvalget.
Fortsat privat indkvartering
I løbet af de følgende 16 år blev tre store kaserner, samt et garnisonssygehus opført i Aarhus. På trods af kasernernes opførelse, var der omkring år 1900 stadig behov for privat indkvartering af soldater.
Grundejere kunne stadigt tjene penge på at leje kvarter ud til soldater, og mellemmænd som premierløjtnant Nørretranders kunne endog formidle kontakt for interesserede grundejere, der ikke selv havde plads til at have soldaterne boende. At forholdende for soldaterne til tider har været tvivlsomme, ses ved forskellige indlæg i avisen. I august 1900 formanede pastor Poulsen fra Elsted præstegård grundejerne til at tage ansvar for de indkvarterede soldaters forhold, også selv om de ikke boede under ens eget tag:
- ”…men de, der lejer Kvarter gennem en Mellemmand, ved jo slet ikke, hvor deres Folk kommer til at ligge, kan være det bliver i en af de modbydelige Buler i Byen og Grundejerne bærer da Ansvaret herfor. Jeg vil derfor indtrængende bede alle de Grundejere, der lejer Kvarter gennem en Mellemmand, om at forlange meddelt, hvor Kvarteret er lejet, og saa selv undersøge det og kassere det, om der er Grund dertil. Husk dog paa, hvor forfærdeligt det er for unge, maaske ubeskæftigede Mennesker at komme til at ligge i Kvarter, hvor de let fristes til Drik og Udskejelser. Gør alt for at forhindre det.” 3
I slutningen af 1930’erne var de blot 50 år gamle kaserne nedslidte og utidssvarende. I begyndelse af 1940 var byrådet noget til enighed om, at ny kæmpekaserne skulle bygges ved Skejby Mark. Budgettet blev lagt og kommunen havde allerede købt 400 tdr. der skulle bruges til projektet. Krigen kom og kasernen blev aldrig realiseret.
Byens kaserner
- Artillerikasernen i Langelandsgade
- Bauditz kaserne i Søndergade
- Grarups kaserne i Mejlgade
- Infanterikasernen i Høegh-Guldbergs Gade
- Mindegades kaserne
- Nisteds kaserne ved Grønland
- Prins Ferdinands Ridehus i Jægergårdsgade
- Sukkerhuset kasernen i Brammersgade
- Vester Allé Kaserne
- Mallings kaserne i Købmandsgården Dynkarken 39-41
- Freiesleben og Hansens kaserne i Vestergade 70-72
- Exercerhuset Exercerskole, Ridehus i Spanien
Kilder og litteratur
- Aarhus Byråds Forhandlinger 20.06.1867, 20.02.1873, 01.08.1873, 05.08.1873, 19.03.1940
- P.E. Niemann, Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, Forlaget Zac, 1981
- Rytterikasernen i Århus – historie og nuværende tilstand, Århus Kommune 1977
- Århus Stiftstidende 09.06.1802, 24.05.1816, 29.08.1900,
- Christian R. Jansen, Den gamle rytterikaserne i Århus Årbog 1977, Århus byhistorisk Udvalg
- U.C. Schmidten, Om Casernesagen i Aarhus, 1878
- F. Zeemann, 3’ Dragon-Regiments Forening 1932-1942
1) U.C. Schmidten, Om Casernesagen i Aarhus, 1878
2) Aarhus Byråds Forhandlinger 27.02.1873
3) Århus Stiftstidende 29.08.1900
