Mallings kaserne
Indtil de to kaserner Vester Allé Kaserne og Infanterikasernen på Høegh-Guldbergs Gade var blevet opført i årene 1875-1879, skete indkvarteringen af soldaterne hos byens borgere og for byens regning.
Omfanget af denne indkvartering havde været begrænset indtil krigen i 1864. Således var byens udgifter til indkvarteringen efter krigen 2.516 Rdr. voksende til i 1869 at udgøre 26.602 Rdr. Med en med de private udlejere aftalt pris på 2 Rdr. pr. soldat pr. måned giver det en vækst fra omkring 100 til 1.100 soldater, hvis ellers soldaterne var indkvarteret jævnt over alle årets måneder, hvad den ikke var, der var flere indkaldt i sommer- end i vinterhalvåret.
I januar 1864 opholder store militære styrker sig i Aarhus, og 100 af dem var indkvarteret i Købmandsgården Dynkarken 39-41, matr. nr. 54 hos ejeren Mathilde Kirstine Malling (1819-1874) næsten altid omtalt som N. Mallings enke. Vejret viste sig ikke fra den venlige side, for i modsætning til situationen ved Dannevirke øsregnede det i Aarhus, hvilket sammen med manglen på indkvarteringsmuligheder og krigens alvor gjorde situationen kaotisk.
Mathilde tilbød at tage yderligere 100 mand, mod at hun selv måtte udvælge dem, men så var købmandsgården også fyldt godt op. Ikke desto mindre var indkvateringen tilfredsstillende. Et par soldater indrykker efterfølgende den 26. januar 1864 flg. takkeskrivelse i Aarhuus Stiftstidende:
”Uden senere at have havt Leilighed til Sammenkomst med de mange Soldater, der paa Overreisen til København vare indqvarterede hos [RN9034 i Dynkarken 39-41] N. Mallings Enke i Aarhuus, hvis Huus stod aaben for alle de Soldater, der ville ankomme, og hvis Bord var dækket med rig Velsignelse og af et godt Hjerte stod til Alles Tjeneste, have Undertegnede troet, paa egne og Manges Vegne at burde aflægge bemeldte Enkefrue Malling vor hjerteligste Tak.
Mikkel Jensen Peder Jensen
Emborg Mh. Vissingkloster Mh.”
Uden tvivl var Mathildes tilbud til de militære myndigheder ikke noget, som blev glemt, da man med den nye hærordning fra juli 1867 begyndte at placere flere styrker i byen med en deraf følgende øget udgift for samme.
Indkvarteringen af soldaterne var byens (Indkvarteringskommissionen) opgave, og det skete ved licitation, hvor den enkelte ejendomsejer kunne give tilbud med en pris og antal soldater, han han havde sengekapacitet til.
Af datidens avis fremgår det, at militæret gerne så så mange soldater indkvarteret på et sted som muligt. Dette var for militæret det mest rationelle, når man skulle drage på øvelser og holde opsyn i døgnets 24 timer. En folketælling fra 1870 omtaler således en sergent og en overintendant i Mallings købmandsgård udover de menige soldater.
Blandt de større indkvarteringssteder omtales Ny Bruunshaab, Sukkerhuset, Brammersgade 37) ved fabriksejer Bruun M.P. Bruun, Enkefru Malling og Candidat Grarup Anders Grarup, Hr. Freiesleben og Hansen i gården Nr. 639 på Vestergade (Vestergade 70-72, matr. nr. 498).
Den 4. marts 1869 godkender Byrådet således et tilbud fra Fru Malling og Hr. Grarup om at modtage ca. 200 mand og forventer at få placeret 150 mand på Ny-Bruunshaab (Sukkerhuset, Brammersgade 37). Prisen er 2 Rdr månedlig pr. mand og betinget af, at kvarterværterne blev fritaget for at levere brændsel til rekrutternes madkogning. Den 21. april 1870 godkender Byrådet indretning af brændselsbesparende kogesteder til rekrutterne i dHrr. Freiesleben & Hansens, Grarups, M.P. Bruuns og Enkefru Mallings Caserner, og Bataljonen påtager sig at levere Brændsel dertil for tidsrummet fra 25de April til 28de October d.A.
I folketællingen 1. februar 1870 bor der således i Dynkarken 39-41 en overintendant med hans kone på 1. sal i forhuset (nr. 39) og 31 menige fra 20. Bataljon med er sergent i baghuset (på 1. sal i Mellembygningen, hvor der var kostald i stuen).
Den 30. januar 1872 udbryder der brand i købmandsgårdens lager af brændevin og sprit, som var oplagret i nævnte Mellembygnings søndre ende. Men her viser det sig at være en stor fordel med de 35 indkvarterede soldater hos N. Mallings Enke, for det lokale brandvæsen var ikke til megen nytte, hvorimod soldaterne overtog redningen af bohavet og slukning af ilden.
Af en licitation den 24. februar 1872 over indkvartering af soldater fremgår det, at der i byen på dette tidspunkt er tre kaserner:
Grarups Caserne paa Meilgade, Fru Mallings Caserne i Dynkarken og Hansen & Freieslebens Caserne på Vestergade
Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce såvidt mulig ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m3 pr. soldat. Dette drøfter Byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt.
Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På Byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester Schmidten, Holm og [[[Johannes Magnus Mørk|Mørk]] havde været i København for at forhandle med Krigsministeren om byens garnisonsforhold. Ministeren havde for nylig besigtiget kasernerne i byen og "kun fundet lidet Behag i". Mallings Kaserne fandt han særlig uheldig. "Med Undtagelse af Bruuns Kaserne burde de alle forlades".
Forhandlingerne mellem byen og Staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o.lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh Guldbergs Gade og Vester Allé sidstnævnte ved det allerede eksisterende ridehus Ridehuset opført 1860.
Men indtil disse var i stand til at modtage soldaterne, var man nød til fortsat at bruge de gamle ”kaserner”, hvilket en efterlysning den 26. juni 1875 fra kaptajn N.T. Nielsen af en lommebog med militære notitser tabt på vejen fra Mallings Gård på Mindegade til Egå vidner om.
(Den nævnte Mellembygning, som var placeret i købmandsgården midt mellem Dynkarken og Toldbodgade holdt stand, indtil udvidelsen af Dynkarken blev gennemført og hele østsiden af Dynkarken blev revet ned i slutningen af 1950erne).
Artikler
- Torben Aastrup om købmand N. Mallings Enkes ejendomme og Mallings kaserne:
